Psykoterapi ved Jesper Glad
john bowlby - tilknytningsteori

John Bowlby
Tilknytningsteori

PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD

John Bowlbys tilknytningsteori er en af de mest undersøgte og mest veldokumenterede psykologiske teorier vi har. Talrige forsøg på tværs af forskellige kulturer, har vist, hvor fundamentalt en del tilknytning er for os mennesker og hvor afgørende vores tilknytning er for det liv vi ender op med at leve. Om vi kommer til at kæmpe med stress, angst, depression, afhængighed, hvordan vores relationer til vores nærmeste bliver, om vi kommer til at kæmpe med lavt selvværd, osv.

Når en utryg tilknytning fylder for meget

En utryg tilknytning kan ændres, og komme til at fylde mindre. Hvis du tænker det er relevant for dig så lad os tage en snak.
Tilknytningsproblemer
Jeg holder til på Amagertorv 14b, 4. etage, København K Kontakt mig på 2496 8207 eller jg@glads.dk

Det centrale i John Bowlbys tilknytningsteori

Det grundlæggende spørgsmål som John Bowlby forsøgte og finde en forklaring på var

“Hvorfor knytter børn sig så stærkt til en forælder, og hvorfor bliver de påvirket så voldsomt ved adskillelse?"


Nysgerrigheden var først opstået da Bowlby, som var i 20’erne, arbejdede på et hjem for børn med mistrivsel.

Bowlby observerede, at det mange af børnene havde tilfælles var, at de på et tidligt tidspunkt havde oplevet en adskillelse fra deres forældre.
John Bowlby Tilknytningsteori - Ung John Bowlby

John Bowlby Tilknytninsteori

I sit arbejde som psykolog på et børnehjem under anden verdenskrig gjorde John Bowlby en hel række observationer af børn, som var væk fra deres forældre eller helt havde mistet dem. Disse observationer dannede grundlaget for det, som sidenhen blev Bowlbys tilknytningsteori.

Bowlby beskriver i tilknytningsteorien, hvordan evolutionært er blevet en basal og meget stærk overlevelsesdrift, for et lille barn at opretholde en tæt tilknytning til en voksen. En tilknytning som primært skal sikre barnets overlevelse, men også give den basale struktur for hvordan man bedst interagerer med andre mennesker og hvad man kan forvente af dem [1]
John Bowlby Tilknytningsteori - Guide
To af Bowlbys helt store forbilleder var Sigmund Freud og Charles Darwin, hvilket også har sat sit præg på tilknytningsteorien. Man kan se tilknytningsteorien som et stykke arbejde der knytter studiet af menneskets psykologi til en stærk base af evolutionærbiologisk videnskab. [6]
John Bowlby Tilknytningsteori - Inspiret af Darwin og Freud

Mary Ainsworth Tilknytningsteori

Mary Ainsworths bidrog til tilknytningsteorien ved at identificere de 4 tilknytningsmønstre. Ainsworths tilknytningsmønstre er nok de mest kendte element af tilknytningsteorien, og er det de fleste forbinder med tilknytning.

Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?

Tryg tilknytning

En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.

Utryg, ambivalent tilknytning

Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.

Utryg, undvigende tilknytning

Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.

Utryg, desorganiseret tilknytning

Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.

Kender du dit tilknytningsmønster?

Tag en tilknytningsmønster test

Den primær tilknytningsperson

Det lille barn begynder ganske kort tid efter fødslen at knytte sig til den voksne person som er mest til stede for barnet. Den voksne som barnet knytter sig til bliver barnets primære omsorgsperson også kaldt tilknytningspersonen.

Tilknytningspersonen er som oftest en mor, nogle gange en far, men kan i princippet være en hvilken som helst anden person, der kontinuerligt er der for det lille barn.
Tilknytningsteori - fundamental drive kræfter

To fundamentale drivkræfter - nærhed og selvstændighed

I tilknytningsteorien betragter man mennesket som værende styret af to fundamentale, eksistentielle og modsat rettet drivkræfter: 

  1. En drivkraft efter nærhed - At være relateret til andre 

  2. En drivkraft efter selvstændighed - At definere sig selv 

Det der kendetegner den sunde, velafbalancerede og trygge tilknytning er netop at disse to drivkræfter er i balance.

Nærhed og selvstændighed:
Hinandens modsætninger og forudsætninger

Drivkraften for nærhed og drivkraften for selvstændighed hos et menneske har ifølge tilknytningsteorien udgangspunkt i hvert deres adfærdssystem.

Ønsket om nærhed motiveres af vores tilknytningssystem, mens ønsket om selvstændighed motiveres af systemet for nysgerrighed og udforskning.

Paradoksalt er disse to drivkræfter på en gang fundamentale modsætninger, og samtidig hinandens forudsætning.

Uden at man er selvstændig, og har en vis grad af selvdefinition og selvhævdelse, så kan der ikke eksistere en reel relation mellem mennesker. Hvis det ikke er til stede, så mister man sig selv i en relation som er opslugende og symbiotisk.

Uden at man har nærhed og relationer til andre, så bliver selvstændigheden ligegyldig, tom og uden base. Selvstændigheden bliver sygelig fornægtelse af egen sårbarhed, og afhængighed af andre.

Det at finde en sund balance mellem nærhed og selvstændighed, mellem at kunne respektere andres behov og ønsker, og samtidig kunne definere sig selv i forhold til andre, bliver barnets udviklingsopgave [4].

En Sikker Base

Konceptet "en sikker base" blev beskrevet af Bowlby og Ainsworth ud fra en række feltobservationer. De observerede, hvordan børn nærmest så snart de kunne bevæge sig, begyndte at bevæge sig lidt væk fra deres forældre, undersøge verden og så vende tilbage. Efterhånden som børnene blev ældre begyndte de at bevæge sig længere væk, og i længere tid.

Drevet af deres nysgerrighed bevæger børn sig ud på egne ben, og begynder selvstændigt at undersøge verden. De kigger tilbage og tjekker om forældrene stadig holder øje og evt. kunne træde ind hvis noget skulle ske. At forældrene er der giver barnet trygheden til at turde bevæge sig lidt længere ud i verden for så på et tidspunkt, drevet af behovet for nærhed og tryghed, at vende tilbage til forældrene. Forældrene udgør en sikker base for barnet, og så længe barnet har en forvisning om at det har en sikker base, kan barnet være mere modigt og tillade sig at være mere udforskende.
john bowlby tilknytningsteori - en sikker base
Når forældrene udgør en sikker base, så har barnet den tryghed og tro på sig selv, der skal til for at det frit kan udforske verden, og gøre sig de første tidlige erfaringer med at blive selvstændig [5].

Behovet for en sikker base forsvinder ikke blot fordi vi ikke længere er børn. Når verden bliver svær at håndtere som voksen, så opstår der ofte et behov for at vide, at vi ikke står alene i verden. Har vi en viden om, at der er nogen som støtter os, så tør vi også i højere grad være os selv og være mere udforskende i verden.

Er vi vokset op uden en sikker base, hvor der måske har været for lidt tryghed eller uden at vi har fået mulighed for at udforske, så bliver behovet for en sikker base i voksenlivet mere udtalt.

Tilknytningssystemet

I et jæger-samler samfund har det været et spørgsmål om overlevelse for et lille barn, og ikke at blive efterladt af flokken. Det værktøj evolutionen har givet barnet for at undgå at blive efterladt er vores tilknytningssystem.

Tilknytningssystemet gør, at det lille barn ubetinget vil gøre alt hvad det evner for ikke at blive efterladt. Så en opførsel eller reaktion fra barnets side, der gør at tilknytningspersonen trækker sig, vil gøre at barnet efterfølgende forsøger at moderere sig selv sådan at tilknytningsrelationen beskyttes. Udtrykker det lille barn f.eks. at det er ked af det, og tilknytningspersonen måske bliver stresset af gråden og ikke kan holde ud at være i nærheden af barnet og forlader det, så vil det lille barn efterhånden lære at gråd er ulovligt. Hvis jeg græder, så vil jeg blive efterladt. Barnet begynder så at dæmpe sin gråd, måske først til en klynken og sidenhen går barnet helt i stå og lukker nærmest ned for sig selv.
john bowlby tilknytningsteori - tilknytningsperson

Indre arbejdsmodel

Når barnet er ca. et halvt år gammelt begynder det at udvikle kognitive evner, og kan skabe sig en opfattelse af, hvem det selv er, og relationen til tilknytningspersonen.  

Barnets opfattelse af sig selv, tilknytningspersonen, og hvad der gør at det er en god relation til tilknytningspersonen, bliver efterhånden til et mønster for hvordan barnet skal være i verden for at blive accepteret, og få kærlighed og omsorg.

Med Bowlbys ord opstår der en indre arbejdsmodel af hvem tilknytningspersonen er, og på baggrund af den en indre arbejdsmodel af hvem barnet selv er.

De første indre arbejdsmodeller

Disse første mønstre eller arbejdsmodeller for hvordan man selv er og hvordan man interagerer med andre mennesker, og hvad man kan forvente fra interaktionen, bliver en skabelon. En skabelon for hvordan alle efterfølgende interaktioner bliver oplevet af barnet, og derfor hvordan de kommer til at foregå. Samtidig kommer denne første arbejdsmodel til at danne det grundlag, som alle senere arbejdsmodeller bliver skabt ud fra.

Den indre arbejdsmodel er vores tidligste erfaring med at søge omsorg, kærlighed og hvordan vi som menneske bliver modtaget i verden. Er vi bare elsket som vi nu er, eller må vi kæmpe for omsorg og kærlighed, eller måske endda opgive os selv for at sikre at vi får en tryg og kærlig relation. Den indre arbejdsmodel bliver roden til vores selvværd eller mangel på samme.

Vi opbygger den indre arbejdsmodel så tidligt i livet, at vi endnu ikke har et sprog. Det vil sige at disse tidlige erindringer er sprogløse, hvilket gør det rigtig svært senere i livet at kalde dem tydeligt frem og sætte ord på dem. De genkaldes i højere grad som det de blev lejret som i hukommelse, nemlig som følelser og fornemmelser.

Hvis de første arbejdsmodeller har været trygge, glædesfulde, og barnet har fået en oplevelse af at være værdifuld, så vil barnet inderst inde have udgangspunkt for møder med andre mennesker senere i livet.

Hvis den første arbejdsmodel derimod har været utryg, problematisk, og barnet har haft en oplevelse af at være et problem, så vil forventningerne til relationer senere i livet tage udgangspunkt i den opfattelse.

Er vi i vores tidligste år blevet mødt af en tilknytningsperson, der har givet os trygge rammer og en oplevelse af eget selvværd, så er det sådan vi møder verden og ser os selv. Har vores tilknytningsperson ikke evnet at skabe sådanne trygge rammer, så vil vores indre arbejdsmodeller blive udgangspunkt for angst, patologisk skam, perfektionisme, ensomhed, stress, depression, udfordring med at indgå i parforhold, osv.

Den første indre arbejdsmodel bliver det prisme, vi ser og tolker alle senere relationer igennem. Den farver vores forventninger til andre mennesker, giver os et kort over hvordan vi skal agere for at blive accepteret, samt vores selvværd eller mangel på samme.

Bowlby valgte at benytte ordet arbejdsmodeller for at understrege, at det ikke er nogle statiske mønstre, men at de er foranderlige og dynamiske. Hvilket i terapi-sammenhæng betyder at vi ved at blive bevidste om vores mønstre omkring den indre arbejdsmodel, også gør det muligt for os og agere i forhold til den, og over tid ændre på den.

De 4 elementer i en indre arbejdsmodel

tilknytningsteori - indre arbejdesmodel elementer

En indre arbejdsmodel er baseret på 4 elementer:

  1. Erfaring omkring tilknytningsrelationer - Hvordan skal jeg agere for at andre holder af mig, hvad jeg kan forvente af andre, vil de møde mig kærligt, vil de ignorere mig, skal jeg gøre en masse for at holde af mig.

  2. Holdninger og forestillinger om hvem man er som person - Jeg er værdifuld som den person jeg er, eller jeg er ikke værdig til at blive elsket. 

  3. Tilknytningsrelateret ønsker og behov - Der er ingen andre som kan hjælpe mig, jeg må klare mig selv. Jeg har behov for at andre hjælper mig. Jeg ønsker at nogle kan beskytte mig. Jeg har behov for at være en del af gruppen

  4. Planer og vores ageren for at opnå det vi ønsker - Jeg pleaser andre for at undgå at blive forladt.

Tryg og utryg tilknytning

Har vores først relation til tilknytningspersonen været tryg, så vil vi i fremtidig møder med nye mennesker have en underliggende forventning baseret på denne tidlige tryghed. Har vores første relation til tilknytningspersonen derimod været utryg, så vil fremtidige møder med nye mennesker som udgangspunkt være præget af usikkerhed.
tilknytningsteori - tryg tilknytning og utryg tilknytning

Man deler tilknytning op i tryg tilknytning og utryg tilknytning. 

  • Den trygge tilknytning er en tilknytning hvor vi ikke blot har oplevet kontinuerlige, faste og stabile rammer, men også en relation til en voksen hvor vi som små er blevet mødt i vores behov, spejlet og beroliget i vores følelser.
    Den trygge tilknytning forbereder os på en verden som er tryg, hvor vi primært kan møde andre mennesker med positive forventninger, hvor vi kan stå frem som dem vi er, og er helt grundlæggende værdifulde som det menneske vi nu er. 

  • Den utrygge tilknytning derimod opstår når vores primære tilknytningsperson ikke evner og sørger for kontinuerlige sunde og stabile rammer. Vi oplever at blive nødt til at fraspalte dele af os selv for at beskytte tilknytningsrelationen, eller vi oplever ikke at kunne søge trøst.
    Den utrygge tilknytning forbereder os på en verden som er usikker, hvor vi skal være opmærksom på hvordan vi fremstår, det er vigtig vi gør det rigtige, vi er ikke nødvendigvis værdifulde som det menneske vi er.

FAQ

Hvad er tilknytningsadfærd?

Tilknytningsadfærd er de ting barnet gør for at opbygge en tryg tilknytning til omsorgspersonen. Ganske kort tid efter barnet er kommet til verden begynder barnet at kunne genkende sin mor, derefter at opsøge øjenkontakt, spejle ansigtsudtryk og smile. Som barnet bliver ældre så begynder det også at moderere sin adfærd, sådan at omsorgspersonen i højere grad beskytter barnet, og ikke forlader det.

Hvad er tilknytningsrelationer?

Den primære tilknytningsrelation er relationen mellem det lille barn og omsorgspersonen. Det har evolutionært været vigtigt for det lille barn at opbygge en tæt og stærk relation, da relationen til omsorgspersonen skulle sikre barnets overlevelse. Denne første tilknytningsrelation bliver en model for senere relationer til vigtige personer i ens liv. Hvad kan man forvente sig af dem, hvordan ser de på en, og hvordan skal man bedst agere i forhold til dem.

Hvad er en tilknytningsforstyrrelse?

En tilknytningsforstyrrelse opstår, når det ikke lykkes det lille barn at opbygge en tryg tilknytningsrelation til den primære omsorgsperson. Barnet vil opbygge en kompenserende adfærd, der gør det muligt for barnet at håndtere den manglende trygge tilknytning. Den strategi barnet er nødt til at vælge vil vise sig som tilknytningsforstyrrelse, både i barndommen og i voksenlivet.

Hvad er en reaktiv tilknytningsforstyrrelse?

En reaktiv tilknytningsforstyrrelse er en tilknytningsforstyrrelse som giver sig til udtryk hos barnet ved at barnet undgår nærhed og intimitet, og foretrækker at isolere sig og være alene. Barnet kan stadig føle sig enormt alene og have behov for nærhed, men har tidligt i livet opbygget en adfærdsstrategi for at undgå nærhed.

Referencer

[1] John Bowlby; Wikipedia;

[2] Internal Working Models and Change, January 2009. In book: Attachment Theory and Research in Clinical Work with Adults (pp.209-233)Chapter: Internal Working Models and ChangePublisher: Guilford PressEditors: J. H. Beregi & E. Berant;

[3] Attachment and the Tavistock: A Story; NHS;

[4] Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociation; Tor Wennerberg; Dansk Psykologisk Forlag; 

[5] En sikker base; John Bowlby; Det lille forlag;

​[6] Selv og sammen - Om tilknytning og identitet i relationer; Tor Wennerberg; 

Skrevet af

Jesper Glad, Psykoterapeut i København

Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.

Tilknytningsteorien og tilknytnings arbejde er en del af min teoretiske baggrund, og en del af mit terapeutiske arbejde.

mail: jg@glads.dk

Psykoterapi ved Jesper Glad