Utryg ængstelig tilknytning hos voksne

Mange af de forskellige kendetegn der forbindes med en ængstelig tilknytning hos en voksen er en reaktion på den indre usikkerhed, som den ængstelig tilknyttede oplever.

Usikkerheden kan spille ind i vores liv på rigtig mange forskellige måder, og derfor også påvirke os på rigtig mange forskellige områder i vores liv. Så min liste her er blot nogle af de mest typiske kendetegn ved en utryg ængstelig tilknytning.

Der vil være nogle kendetegn, du genkender, og nogle der ikke lige er dig, og samtidig så er listen på ingen måde en fuldendt liste med alle kendetegn.

Adskillelse kan vække uro

Den ængstelige tilknyttede vil i høj grad foretrække og være tæt på sin partner, også i en sådan grad, at det nærmest kan opleves som en adskillelsesangst.

Hvis vi er sammen så er alt fint, men er du ikke her, så udfylder jeg afstanden mellem os med en frygt for at der er sket noget, en ulykke eller måske har du fået nok af mig og har forladt mig.

Går det dårligt i forholdet så smitter det af på alt

Uafhængigt af ens tilknytning påvirker problemerne i forholdet til ens vigtige relation, hvordan man har det.

Hos den ængstelig tilknyttede vil det dog ofte være sådan, at et problem i et forhold kan overskygge alt andet, og alt andet bliver enten ligegyldigt eller også problemfyldt.

Hvordan jeg har det, afhænger nærmest en-til-en af mit parforhold. Er det okay, så er jeg okay, har vi problemer, så vil det farve alt andet i mit liv.

Har svært ved at tro på andres kærlighed

En del ængstelig tilknyttede kæmper med at tro på, at andre faktisk holder af dem.

Grundlæggende er der mange ængstelig tilknyttede, der har et lavt selvværd, og ikke finder dem selv værdifulde, og derfor har svært ved at tro at andre skulle kunne finde dem værdifulde.

Oplever forholdet som truet af andre udefra

Usikkerheden, den manglende tro på at andre faktisk kan holde af en, og den store betydning af parforholdet gør, at den ængstelig tilknyttede kan være hurtig til at opleve et forhold værende truet af andre udefra. Det kunne være ex-kærester, kolleger eller venner. Hvilket også betyder at den ængstelig tilknyttede kan bruge meget tid på sammenligninger og nemt kan blive fanget af jalousi.

Svært ved at sætte grænser

Det at sætte grænser er svært for en del ængsteligt tilknyttede voksne.

Det kan være svært faktisk overhovedet at registrere, at andre faktisk overskrider ens grænser.

Det der som oftest er virkelig svært, er at sætte en grænse.

Det at stå op for sine grænser kan potentielt opleves som at skubbe folk væk, eller være grundlaget for en mulig konflikt, og hvis der opstår en konflikt, vil den anden så forlade en, om ikke andet for øjeblikket.

Hvor muligheden for at blive forladt kan virke nærmest livstruende på den ængstelig tilknyttede.

Mærke og stå ved egne behov

Som ambivalent tilknyttet kan det være svært at mærke og udtrykke sine behov. Man kan være så opmærksom på hvad andre tænker og deres behov, at det bliver svært at mærke efter hvad ens behov er.

Det kan også være grænseoverskridende at sætte ord på hvad jeg har lyst til og hvad jeg faktisk ikke vil. For hvis jeg nu står op for mig selv, vil du så forlade mig?

En ængstelig tilknytning kan komme til at fylde rigtig meget i ens liv, og være direkte ødelæggende i forhold til ens vigtigste relationer.

Rigtig mange ser deres utrygge tilknytning og den relaterede tilknytningsadfærd som en livstidsdom. Sådan er det dog ikke. Man har gennem hele livet mulighed for at ændre på ens tilknytningsadfærd, så den skridt for skridt bliver mere hensigtsmæssig.

At ændre ens tilknytningsadfærd er dog ofte et stykke rigtig hårdt arbejde, som man på den ene side kun kan gøre selv, men man ikke kan gøre alene.

Her er en række strategier for hvordan du potentielt kan hjælpe dig selv et stykke af vejen til at få den ængstelige tilknytning til at fylde mindre:

• Identificer hvad det er som trigger din ængstelig tilknytning - Hvad er det som aktiverer din tilknytningsadfærd? Hvis du kan begynde at genkende situationer som potentielt kunne aktivere den ængstelig tilknytning, så har du potentielt også muligheden for at berolige dig selv, og undgå at dine følelser og tanker bliver alt for overdrevne, men kan vælge at reagere på en mere passende vis.
  
  
• Hvordan ser tryg tilknytningsadfærd ud for dig? - Som børn efterligner vi i høj grad den ene af vores forældres måde at reagere på. Som voksne har vi muligheden for at reflektere lidt mere, og i højere grad vælge vores forbillede for hvordan vi gerne vil være i verden.
  
  Hvis man aldrig har lært andet, så kan det være svært at skifte adfærd: Med et forbillede kan man reflektere over deres måde at gøre det på. Hvad vil virke for mig, og hvad vil ikke passe til mig? Og så ellers i de relevante situationer prøve at sætte farten ned, og bevidst forsøge i højere grad at agere på den måde, man synes er rigtig.
  
  
• Sig det hvis din tilknytningsadfærd bliver aktiveret - En ofte konstruktiv måde at få beroliget sit tilknytningssystem er ved at sige det.
  
  Det skal være inden man er alt for fanget af ens tilknytningsadfærd, så det kræver at man kan nå at opdage at den er ved at blive aktiveret. Man skal stadig være i stand til relativt roligt at kunne fortælle hvad der er ved at ske. Det kan være man er blevet bange, og efterfølgende er vred eller ked af det over en situation, og man skal så kunne forklare hvad situationen gør ved en.
  
  
• Praktisere mindfulness - Mindfulness kan på mange måder være en støtte til at regulere en ængstelig tilknytning.
  
  En mindfulness praksis kan træne en i at mærke hvad der sker i en, så det bliver nemmere tidligt at fange en situation hvor ens tilknytningsadfærd bliver aktiveret.
  
  Mindfulness kan være en hjælp til at berolige sig selv i situationer, hvor man er fanget i ens tilknytningsadfærd.
  
  
• Se på dig selv med milde øjne - Rigtig mange med en ængstelig tilknytning kæmper med skam og selvbebrejdelse, og har en rigtig hård indre kritiker.
  
  Denne indre kritiker er meget sjældent særlig hjælpsom, som regel modarbejder den faktisk en proces hen imod en mere tryg tilknytning.
  
  Ofte gentager den indre kritiker den måde man blev mødt af sin tilknytningsperson.
  
  Som alternativ kan man arbejde med at se sig selv med mere milde øjne, og møde sig selv på en måde som man aldrig rigtig blev er blevet mødt af sin tilknytningsperson.

Den utrygge ængstelige tilknytning er en af de fire tilknytningsmønstre identificeret af Mary Ainsworth, baseret på John Bowlbys tilknytningsteori.

De andre tilknytningsmønstre er:

• Tryg tilknytning
• Utryg undvigende tilknytning
• Utryg desorganiseret tilknytning

Den ængstelige tilknytning kan måske nok komme til at fylde noget mindre i ens liv ved at få en bedre teoretisk forståelse, og ved at følge de råd jeg har beskrevet her.

Den ængstelige tilknytning forsvinder bare aldrig rigtig, og vil højst sandsynligt tage over lige så snart der opstår en situation som virkelig aktiverer ens tilknytningsadfærd.

Man kan aldrig helt lægge en ængstelig tilknytning til side, så længe man blot arbejder med en teoretisk forståelse.

Den ængstelige tilknytning opstod som en del af en dysfunktionel relation, og må derfor repareres gennem et arbejde med relationer. Det er derfor at det er et stykke arbejde man selv må gøre, men samtidig ikke gøre alene.

En del finder psykoterapi vigtig som en støtte til at ændre den ængstelige tilknytning. Læs evt. mere her om ængstelig tilknytning behandling.

[1] Attachment Styles - How They Affect Adult Relationships

[2] Adult Attachment, Stress, and Romantic Relationships; Jeffry A. Simpson, W. Steven Rholes; NCBI

[3] Object relations and attachment styles in adulthood; Gregor Žvelc; Researchgate.net