De 4 Tilknytningsmønstre
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
De 4 tilknytningsmønstre - Dit tilknytningsmønster er en afgørende faktor for, om du kommer til at leve et mere eller mindre lykkeligt liv, hvordan du håndterer vigtige sociale relationer og din sårbarhed over for mentale udfordringer.
De 4 tilknytningsmønstre er:
- Tryg tilknytning
- Utryg ambivalent tilknytning
- Utryg undvigende tilknytning
- Utryg desorganiseret tilknytning
Dit tilknytningsmønster er en medvirkende årsag til, om du bliver ramt af stress, angst, depression, kæmper med lavt selvværd, får en spiseforstyrrelse, oplever ensomhed, har det svært med de vigtigste relationer og i dit parforhold, osv.
Tilknytningsteorien og tilknytningsmønstrene er en af de mest betydningsfulde, grundigst validerede, og bedst dokumenterede psykologiske teorier vi har.
Med min baggrund som psykoterapeut med et specifikt fokus på tilknytning, har jeg efterhånden arbejdet med hundredvis af meget forskellige personer der har kæmpet med forskellige tilknytningsproblematikker.
Jeg beskriver her de væsentligste elementer omkring de 4 tilknytningsmønstre og det teoretiske fundament for tilknytningsmønstrene.
Når en utryg tilknytning fylder for meget
De 4 Tilknytningsmønstre
Hvad betyder dit tilknytningsmønster for dit liv?
Hvorfor er der nogen som bare kan være rolige og helt naturlige, okay med hvem de nu er? Som aldrig er nervøse i mødet med andre mennesker, og bare er til stede som de nu er. Godt kender til at have travlt, og til at have dårlige perioder, men aldrig bliver stressede, ikke bliver deprimerede og kender til frygt, men kæmper ikke med angst. De har det fint i midten af gruppen, men har det også fint med at gå op imod gruppen.
Mens mange af os andre bliver ramt af angst, depression, stress, og kæmper med skam og et lavt selvværd, ikke kan lide når vi får for meget opmærksomhed, og samtidig føler os altid lidt udenfor gruppen.
Meget ofte kan disse individuelle forskelle forklares med vores forskellige tilknytningsmønstre.
Vi får vores tilknytningsmønster med os hjemmefra. Det opstår i den tidligste barndom, men påvirker os ubevidst gennem hele livet.
Dit tilknytningsmønster er afgørende for, hvordan du håndterer følelser, hvordan du ser dig selv og de mest betydningsfulde relationer i dit liv.
- Kan følelser komme til at fylde alt for meget eller oplever du at de nærmest ikke er der?
- Oplever du at være værd at holde af bare fordi du er, som du nu er, eller? Skal du gøre en masse for at være god nok?
- Er du tryg sammen med andre eller opstår der en indre uro?
- Oplever du at kunne stole på andre eller er det svært at være sårbar selv over for ellers gode relationer?
På den måde får dit tilknytningsmønster en afgørende betydning for kvaliteten af dit liv og dine nære relationer til venner, kærester/partner og børn, men også på arbejdet og i grupper.
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Tryg tilknytning
En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.
Utryg, ambivalent tilknytning
Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.
Utryg, undvigende tilknytning
Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.
Utryg, desorganiseret tilknytning
Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.
Utryg ambivalent tilknytning
Utryg ambivalent tilknytning, også benævnt ængstelig tilknytning og som overinvolveret tilknytning hos voksne
En tilknytningsadfærd, hvor barnet vil være utryg, og forsøge at opnå nærhed til den primære omsorgsperson ved at skrue op for følelser som vrede og hjælpeløshed.
Hos voksne vil det ambivalente tilknytningsmønster, vise sig som lavt selvværd, høj grad af behov for nærhed og bekræftelse, voldsom frygt for at blive forladt og jalousi.
Utryg undvigende tilknytning
Utryg undvigende tilknytning, også benævnt undgående tilknytning og som afvisende tilknytning hos voksne.
En tilknytningsadfærd, hvor barnet vil være utryg, og forsøge at undgå at blive forladt eller gjort forkert af den primære omsorgsperson ved at undgå at vise følelser, og klare sig selv.
Hos voksne vil det undvigende tilknytningsmønster vise sig som lavt selvværd ofte dækket over med selvtillid, meget nedtonede følelser, svært ved at vise sig selv og stå frem med tanker og følelser, stærkt fokus på ikke at miste personlig frihed.
Utryg desorganiseret tilknytning
Utryg desorganiseret tilknytning, og som uforløst for sorg og traume hos voksne
En tilknytningsadfærd, hvor barnet er utryg. Den primære omsorgsperson er både en kilde til omsorg og tryghed, men samtidig skræmmende for barnet.
Hos voksne vil det desorganiseret tilknytningsmønster vise sig som lavt selvværd, og en selvsaboterende adfærd hvor man både oplever et stort behov for at være i tætte relationer, men samtidig kan gøre meget for at undgå dem.
Tryg tilknytning
Tryg tilknytning, også benævnt tryg-selvstændig tilknytning hos voksne.
En tilknytningsadfærd, hvor barnet er trygt. Den primære omsorgsperson er en kilde til omsorg og tryghed, og udgør en sikker base for barnet, hvorfra det kan undersøge verden.
Hos voksne vil det trygge tilknytningsmønster vise sig som et stærkt selvværd, en okayhed med hvem man er, god afbalaceret følelsesregulering, og høj grad af robusthed.
De 4 tilknytningsmønstre
Tryg tilknytning / Tryg-selvstændig tilknytning
Oplevelsen af tryghed giver barnet en højere grad af frihed til at udforske verden, og gør nye situationer mindre farlige.
Barnet har oplevelse af at være værdifuld ligesom det er, uden at skulle lave markant om på sig selv for at undgå at den primære omsorgsperson forlader det.
Som voksen afspejler den trygge tilknytning sig i et liv med en høj grad af tillid til sig selv og andre.
En tryg tilknytning er et stærkt fundament, for bedre at kunne leve livet og ikke bare skulle overleve det. Men det er bestemt ikke nogen garanti for et problemfrit liv, blot at problemer ofte er betydeligt nemmere at håndtere.
Hvordan opstår et tryg tilknytningsmønster?
Den trygge tilknytning opstår hos det lille barn hvis barnets primære omsorgspersoner generelt er:
- Tilgængelige for barnets behov
- Opmærksom på at anerkende barnets følelser, og ikke gøre dem forkerte
- Viser interesse for barnets verden
- Nyder at være sammen med barnet, og holder af barnet præcis som det nu er
- Okay til at følelsesregulere, kan vise følelser uden at lade sig helt overvælde
- Stabil og uden ofte forekommende voldsomme udsving i relationen til det lille barn
Tegn på et tryg tilknytningsmønster hos børn
Den trygge tilknytning er præget af tillid og følelsesmæssig tryghed mellem barnet og den primære omsorgsperson.
Typiske tegn på en tryg tilknytning hos børn:
- Udforsker verden omkring sig
- Søger omsorg fra den primære omsorgsperson hvis de bliver bange
- Urolige hvis de forlades af deres primære omsorgsperson
- Positive reaktioner når de forenes med den primære omsorgsperson
- Foretrækker den primære omsorgsperson frem for fremmede
Tegn på et tryg-selvstændig tilknytningsmønster hos voksne
En voksen person med et tryg-selvstændig tilknytningsmønster vil typisk:
- Være god til at regulere egne følelser
- Have et godt selvværd
- Have en høj grad af tillid til andre
- Tætte og vedvarende relationer
- Er okay med at være sårbar, og kan i svære tider opsøge følelsesmæssig støtte fra andre der står dem nært
- En oplevelse af at kunne agere og ændre på vigtige ting i livet
- Gode til at sætte ord på egne behov
- Okay med i perioder at være alene
- Kan håndtere forandringer, og er positiv omkring muligheder for at udforske nye ting i livet
- God forståelse af andres oplevelser af en selv
Parforhold
I parforhold vil den voksne med en tryg-selvstændig tilknytning som ofte:
- Være tillidsfuld overfor deres partner
- Okay med at dele ud af sig selv
- Kunne søge støtte fra deres partner, også med de mest sårbare følelser
- Komfortabel med at der er en afhængighed mellem dem og deres partner
- Tydelig omkring egne behov og god til at sætte grænser
I et parforhold med utryg tilknyttet person, så kan ellers en tryg tilknyttede partner få en adfærd der begynder at minde om en utryg tilknytningsadfærd, f.eks.
- Den undvigende tilknyttede kan gøre at en ellers trygt tilknyttet i højere grad begynder at agere med en adfærd der kunne minde om en ambivalent tilknyttet
- Den ambivalent tilknyttede kan gøre at en ellers trygt tilknyttet i højere grad begynder at agere med en adfærd der kunne minde om en undvigende tilknyttet
Tillært tryg tilknytning
De 4 tilknytningsmønstre
Utryg, ambivalent tilknytning / Ængstelig tilknytning / Overinvolveret
Den ambivalente tilknytning er kendetegnet ved, at barnet har en grundlæggende usikkerhed om den primære omsorgsperson vil være der for barnet, når barnet har brug for tryghed.
Denne usikkerhed gør, at barnet bliver bange for adskillelse, holder sig tæt ved tilknytningspersonen og holder sig tilbage fra at udforske verden.
Barnet er svært at berolige efter adskillelse og reagerer ofte med vrede eller hjælpeløshed når de genforenes med deres omsorgsperson.
Ambivalent tilknytning bliver hos voksne også benævnt som overinvolveret tilknytning.
Hvordan opstår det ambivalente tilknytningsmønster?
Den ambivalente tilknytning kan opstå i den tidlige barndommen hvis den primære omsorgsperson er:
- Følelsesmæssige ustabil
- Utroværdig og uforudsigelig
- Udfordrende overfor barnets behov for nærhed og tryghed, sådan at omsorgspersonen nogle gang forlader barnet for så andre gang at være overinvolveret
- Oplever at opgive rigtig meget for barnet, og barnet derfor står i gæld
- God til at udvise empati overfor frygt, men mindre empatisk over for følelser som glæde, stolthed og vrede
Tegn på et ambivalent tilknytningsmønster hos børn
Relationen mellem et barn med et ambivalent tilknytningsmønster og barnets primære omsorgsperson er ofte præget af store følelser, og en skiften mellem at tage afstand eller at være meget tætte.
Typiske tegn på ambivalent tilknytning hos børn:
- Tilbageholdende/frygtsom over for fremmede
- Meget lidt udforskende og holder sig tæt på forældrene
- Urolige hvis de forlades af deres forældre
- Svære at berolige når forældrene vender tilbage
- Tænker andre kan hjælpe men ikke vil
Tegn på et overinvolveret tilknytningsmønster hos voksne
Det overinvolveret tilknytningsmønster hos voksne svarer til den ambivalent tilknytning hos børn.
Kendetegn for en voksen person med en ambivalent tilknytning:
- Lavt selvværd der ofte kompenseres for med selvtillid
- Svært ved følelsesmæssig regulering, ofte i form af at forsøge at undgå følelser for så at blive overvældet
- Ofte meget opmærksom på andres behov
- Gør ting for, at andre skal holde af dem
- Svært ved at sætte grænser
- Har svært ved at være alene
- Stoler ikke på andre og nogle gang heller ikke på sig selv
- Kontinuerligt behov for at blive bekræftet
Parforhold
I parforhold vil den voksne med en overinvolveret tilknytning som oftest:
- Stærk frygt for at blive forladt, ofte nærmest med oplevelse af at det er deres overlevelse, der står på spil
- Kan opleves omklamrende og kontrollerende
- Har svært ved at sætte en uenighed eller diskussion på pause
- Være meget involveret i parforholdet, og opleve det som en svigt hvis deres partner ikke helt er så dedikeret
- Oplever at det er nemt at forelske sig
- Har det svært med at forlade dårlige relationer, ofte af frygt for at blive alene, og med et håb om det kan blive bedre
- Kan have en tendens til at ønske at redde en partner, i håbet om at så kan relationen blive bedre i deres øjne. Vær i den forbindelse opmærksom på andres grænser, og undgå at nedsætte dig selv som deres rådgiver eller terapeut hvis de ikke specifikt har bedt om din støtte
- Den manglende selvværd giver en anledning til en høj grad af jalousi, som kan komme til at fylde rigtig meget i parforholdet
Fokusområder, råd og selvhjælp
- Arbejd med regulering af dit nervesystem, f.eks. med meditation og mindfulness
- Styrk dit selvværd og ændr de negative indre overbevisninger
- Forstå dit tilknytningsmønster og de triggers der aktiverer din tilknytningsadfærd
- Se på dig selv med milde øjne og omsorg
- Mærk og stå ved dine grænser
- Fokuser ikke kun på dit parforhold
De 4 tilknytningsmønstre
Utryg, undvigende tilknytning / Afvisende tilknytning
Paradoksalt er oprindelse til den undvigende tilknytning en frygt for at blive forladt, fuldstændig ligesom den ambivalente tilknytning. Den undvigende tilknytning bygger på erfaringer omkring at hvis jeg viser hvem jeg er og hvad jeg føler, så bliver jeg forladt.
Undgående tilknytning er karakteriseret ved frygt for intimitet og afvisning. Det kan ses hos både børn og voksne med forskellige symptomer i hver aldersgruppe.
Hos børn kan denne type tilknytningsstil vise sig som undgåelse af fysisk kontakt med omsorgspersoner, manglende respons på trøst eller tryghed fra omsorgspersoner samt vanskeligheder med at danne følelsesmæssige bånd.
Den undvigende tilknytning bliver også hos voksne benævnt som afvisende tilknytning.
Hvordan opstår det undvigende tilknytningsmønster?
Den undvigende tilknytning kan opstå i den tidlige barndom hvis den primære omsorgsperson:
- Ikke er følelsesmæssigt tilgængelig. Det kan godt være at den primær omsorgsperson er fysisk til stede, men problemet opstår hvis de er generelt følelsesmæssigt utilgængelige
- Ikke reagerer eller reagerer helt fejlafstemt med barnet
- Generelt ikke er tilgængelig for fysisk kontakt, f.eks. ved at trække sig når barnet rækker ud
- Skruer ned for egne følelser og følelsesmæssige udtryk, jo mere følelsesmæssig en situation bliver
- Forlader barnet, gør det forkert eller udskammer det, for barnets følelser
Tegn på et undvigende tilknytningsmønster hos børn
Relationen mellem et barn med et undvigende tilknytningsmønster og barnets primære omsorgsperson er ofte præget af mangel på følelser eller meget nedtonede følelser.
Barnet er nemt og klarer sig selv. Derfor bliver den undvigende tilknytning også nemt overset.
Typisk vil børn med en undvigende tilknytning:
- Virke rolige, afklarede, og klarer sig selv
- Opsøger kun lidt kontakt og tryghed fra barnets omsorgsperson
- Meget lidt udforskende og holder sig tæt på omsorgspersonen
- Viser ikke uro når barnet forlades af omsorgspersonen
- Viser ikke mange følelser når omsorgspersonen vender tilbage
- Ikke stor forskel på omsorgsperson eller fremmede
Tegn på et afvisende tilknytningsmønster hos voksne
Det afvisende tilknytningsmønster hos voksne svarer til det undvigende tilknytningsmønster hos børn.
Kendetegn for en voksen person med en afvisende tilknytning:
- Prioriterer selvstændighed frem for samvær
- Kæmper ofte med et lavt selvværd, der bliver skjult af en høj selvtillid
- Svært ved følelsesmæssig regulering, alle følelser bliver rigidt forsøgt holdt nede, og kun de allerstørste følelser kommer til udtryk
- Deler sjældent følelser og tanker med andre. Da det opleves som farligt og intimiderende at visse følelser og sårbarhed
- Har det svært med store følelser hos andre
- Tænker ikke at andre kan hjælpe dem
- Har ofte meget rigide og meget faste grænser
- Svært ved at udtrykke egne behov, ofte fordi de frygter en konflikt
- Frygt for at binde sig, og værdsætter egen uafhængighed
- Har svært ved at vedligeholde relationer og forblive i et forhold
- Vil helst være alene i stressede eller angstfyldte situationer
Parforhold
I parforhold vil den voksne med en afvisende tilknytning som oftest:
- På overfladen virke rolige, beslutsomme og selvstændige
- Vil gerne forholdet, men er hurtigt til at trække sig når det bliver for tæt, og for krævende
- Når de forlader et forhold så vil de som oftest til at starte med føle sig lettet og fri, for så siden at begynde at opleve ensomhed
- De er på mange måder lukkede i forholdet, både omkring hvad de tænker og føler
- Har ofte meget stærke og rigide grænser, især når det kommer til emner omkring deres personlige frihed
- Behov for at kunne trække sig, og lade op igen i ensomhed
- Konfliktsky, med en oplevelse af at det er bedre ikke at snakke om problemerne i parforholdet. Hvis man snakker om et problem, så vil det blot gøre det alt sammen værre, og der er ingen måder, hvorpå man kan reparere relationen igen, hvis noget først er sagt
Fokusområder, råd og selvhjælp
- Undersøg dit tilknytningsmønster, og din specifikke tilknytningsadfærd
- Forstå dine triggers, hvad aktivere din tilknytningsadfærd og hvad kan berolige dem
- Tillade dig selv at du har brug for pause og mulighed for at trække dig for at lade op
- Når du trækker dig, så vær opmærksom på at sige hvornår du regner med at være tilbage
- Find en person du vurdere har en tryg tilknytningsadfærd, og brug det som et forbillede for hvordan man også kan være i verden
- Ønsker du at ændre på din tilknytningsadfærd, så accepter at det kommer til at tage tid, og at det ikke er noget som du gør alene. Start med at åbne lidt mere op over for nogle, du føler dig tryg ved
De 4 tilknytningsmønstre
Utryg, desorganiseret tilknytning / Uforløst med hensyn til tab eller traumer
Modsatte de andre tilknytningsmønstre, så er den desorganiserede tilknytning et udtryk for, at det ikke er lykkes for barnet at opbygge en fast tilknytningsadfærd. I stedet svinger det desorganiserede barn i usikkerhed mellem forskellige typer af tilknytningsadfærd.
Hos børn kan det nogle gange ses meget tydeligt, hvor barnet først kan løbe sine primære omsorgspersoner i møde, for så at stoppe op, og begynde at trække sig.
Hos voksne kan et desorganiseret tilknytningsmønster komme til udtryk som selvsaboterende adfærd. Hvor man først brændende ønsker at indgå i relationen, for så at begynde at agere på en måde som oplagt må skubbe den anden væk.
I forhold til de andre tilknytningsmønstre så kæmper personer med et desorganiserede tilknytningsmønster oftere med alvorlige mentale problemer senere i livet.
Det desorganiserede tilknytningsmønster bliver hos voksne også benævnt (med det noget håbløse navn) som “uforløst med hensyn til tab eller traumer”.
Hvordan opstår det desorganiserede tilknytningsmønster?
Det desorganiserede tilknytningsmønster opstår som en konsekvens af en primær omsorgsperson, hvis adfærd har været skræmmende og forvirrende eller ligefrem traumatiserende.
På den ene side driver tilknytningssystemet hos det lille barn, barnet til at forsøge at opnå nærhed, opmærksomhed og tryghed fra den primære omsorgsperson.
Når så den selv samme person virker skræmmende, så opstår der en voldsom ambivalens hos det lille barn. På en gang har barnet behov for omsorg og tryghed hos omsorgspersonen og samtidig trækker det sig fra det som er skræmmende.
Det desorganiserede tilknytningsmønster kan opstå tidligt i barndommen hvis den primære omsorgsperson:
- Vækker frygt/angst hos det lille barn
- Indgår i en traumatiserende oplevelse som barnet er vidne til
- Er voldsomt svingende i relationen til barnet, f.eks. ved at være yderst omsorgsfuld det ene øjeblik for så at trække sig og være afvisende øjeblikket efter
Tegn på et desorganiseret tilknytningsmønster hos børn
Relationen mellem et barn med et desorganiseret tilknytningsmønster og barnets primære omsorgsperson er ofte præget af usikkerhed eller frygt hos barnet. På den ene side søger barnet trygheden hos omsorgspersonen, men samtidig oplever barnet en voldsom usikkerhed ved omsorgspersonen.
Typisk adfæd hos et barn med et desorganiseret tilknytningmønster:
- Opsøger omsorg, for så at vende sig væk
- Kan gå i stå og nærmest fryse fast, når barnet ellers var ved at nærmer sig den primære omsorgsperson
- Kan vise tegn på frygt hvis de bliver forladt af deres primære omsorgsperson, for så ved genforening at blive vrede eller udvise ligegyldighed
- Dårlig følelsesregulering
- Har svært ved at opretholde venskaber i længere tid
- Kombination af kendetegn fra ambivalent og undvigende tilknytning
Tegn på et desorganiseret tilknytningsmønster hos voksne
Kendetegn ved et desorganiseret tilknytningsmønster hos voksne:
- Manglende selvværd, med indre oplevelse af at være umulig at elske og ikke at være værdig til at blive elsket
- Ønske om nære relationer, men oplever dem samtidig som stressfyldte og trækker sig, og undgår intimitet
- Frygt for at bliv forladt
- Har en høj grad af behov for nære og intime relationer, men finder dem samtidig stressende
- Ønsker enten at være meget tæt eller at have stor afstand til andre
- Oplever ofte angst
- Svært ved at sætte grænser og udtrykke behov
- Kombination af kendetegn fra ambivalent og undvigende tilknytning hos voksne
- Svært ved at være sårbar og åbne op og dele med andre
- Selvsaboterende adfærd
- Har svært med følelsesmæssige regulering
Parforhold
- Ønsker tætte og kærlige parforhold, men bekymrer sig for at det aldrig vil ske
- Manglende tillid til en partner, og ofte på udkig efter tegn på afvisning eller svigt
- Blandet adfærd, f.eks. ved skiftende mellem at ønske at være meget tæt for så pludseligt at skifte til meget klart at distancere sig selv, eller ved at være aggressiv for det næste øjeblik at agere hjælpeløs
- Tendens til pludselig at lukke ned under en diskussion, og blive følelseskold
- Sabotere parforholdet, måske ved at finde undskyldninger for at forholdet må stoppe, eller ved at have en adfærd der får den anden til at stoppe forholdet
- Tilbøjelig til at vælge usunde partnere, f.eks. personer der er kontrollerede eller direkte udnytter dem
- Svært ved at forstå og tro på at deres partner holde af dem
- Svært ved at være sårbar og modtage støtte og omsorg fra en partner
- Forventer inderst inde, at de på et eller andet tidspunkt vil blive svigtet og forladt af partneren
Fokusområder, råd og selvhjælp
- Vær tålmodig med dig selv og se på dig selv med milde øjne. Det tager lang tid at ændre et tilknytningsmønster, og det foregår i små skridt
- Forstå dit tilknytningsmønster, både fra et generelt teoretisk perspektiv, men endnu mere vigtigt specifikt hvad tilknytningsmønsteret betyder for dig
- Skab dig en forståelse af, hvad der trigger dit tilknytningsmønster, og hvad der er, som beroliger det
- En hjørnesten i en bedre håndtering af et desorganiseret tilknytningsmønster er at opnå en mere afbalanceret følelsesregulering
- Arbejde med at være tydelig og sætte ord på dine behov og ønsker
De 4 tilknytningsmønstre
Vi er ikke bare et tilknytningsmønster
Med tilknytningsmønstrene forsøger vi at få alle menneskers tilknytningsadfærd til at passe ind i 4 meget forskellige kategorier.
Formålet med at udvikle denne kategorisering af tilknytningsadfærd var til at starte med primært videnskabeligt. Men kategoriseringen i 4 forskellige tilknytningsmønstre har vist sig yderst anvendelig i praksis.
Det er dog ikke sådan at vi alle har en tilknytningsadfærd der helt specifikt passer inden for et af de 4 tilknytningsmønstre. Faktisk er det en voldsom forenkling.
Vi har alle vores helt egne unikke tilknytningsadfærd som er præget af vores gener, vores tidlige tilknytning, og vores senere erfaring. Derfor kan det for nogle også være lidt svært helt at finde sig selv inden for et af de 4 tilknytningsmønstre. De kan have en oplevelse af, at de i nogle situationer reagerer med et tilknytningsmønster for så i andre situationer at reagerer, som har de et andet tilknytningsmønster.
Når vi kategoriserer tilknytningsadfærd i 4 tilknytningsmønstre, så får vi et øget fokus og opmærksomhed på, hvad folk har til fælles i deres tilknytningsadfærd. Men samtidig kan vi komme til at overse alle de steder hvor folk er unikke.
De 4 tilknytningsmønstre
Hvornår kommer mit tilknytningsmønster i spil?
Så snart vi begynder at bevæge os ud i situationer som er relationelle, og hvor der er noget vigtigt på spil så kan vores tilknytningsadfærd blive aktiveret og dermed vores tilknytningsmønster.
Derfor kan man for en stor del gå gennem livet og opleve sig selv som værende tryg og i god balance med sig selv. For så at opleve at man nærmest ikke kan kende sig selv, hvis en situation opstår som virkelig trigger ens tilknytningsmønster.
Tilknytningsmønsteret bliver for de fleste tydeligst i forbindelse med personer som står dem nært og vi forbindelse med relationen:
- Oplever stress
- At der er noget vi frygter
- At vi er sårbare
- Oplever skam
Så fra at være et sted hvor ens tilknytningsmønster kun er ganske lidt aktivt og usynligt, så kan det blive voldsomt aktiveret i situationer med betydningsfulde relationer og ved høj stress eller frygt.
Derfor oplever mange at de kan se flere forskellige tilknytningsmønstre hos dem selv, et trygt og et utrygt. Hvor det så faktisk er et utrygt tilknytningsmønster som er mere eller mindre aktiveret.
De 4 tilknytningsmønstre
Tilknytningsmønstre teori
De 3 nøglepersoner i udviklingen af teorien for tilknytningsmønstre var:
- John Bowlby
- Mary Ainsworth
- Mary Main
John Bowlby tilknytningmønstre
Som en del af hans tilknytningsteori beskrev John Bowlby hvordan vores tilknytningsadfærd er noget som vi får tildelt som børn, men vi har den med os gennem hele livet.
Den tilknytningsadfærd vi får som børn bliver fundamental for, hvordan vi anskuer verden, os selv og andre mennesker omkring os. Det er vores tidligste erfaring med at søge omsorg, kærlighed og hvordan vi bliver modtaget i verden.
Så fra at være et sted hvor ens tilknytningsmønster kun er ganske lidt aktivt og usynligt, så kan det blive voldsomt aktiveret i situationer med betydningsfulde relationer og ved høj stress eller frygt.
Derfor oplever mange at de kan se flere forskellige tilknytningsmønstre hos dem selv, et trygt og et utrygt. Hvor det så faktisk er et utrygt tilknytningsmønster som er mere eller mindre aktiveret.
Alle betydningsfulde relationer senere i livet bliver oplevet og forstået med udgangspunkt i den tilknytningsadfærd vi fik som barn. Bowlby kalder denne mentale model for hvordan vi tolker vigtige relationer for vores indre arbejdsmodel
Mary Ainsworth tilknytningmønstre hos børn
- Tryg tilknytning
- Undvigende tilknytning (også benævnt som undgående tilknytning)
- Ambivalent tilknytning (også benævnt som ængstelig tilknytning)
- Desorganiseret tilknytning
Disse 4 tilknytningsmønstre blev identificeret med Ainsworths fremmedsituationstest, der specifikt undersøger det lille barns adfærd i forhold til sin primære omsorgsperson.
- Behovet for nærhed
- Behovet for at realisere sig selv
- Tryg tilknytning - Balance mellem behovet for nærhed og behovet for at realisere sig selv
- Utryg, ambivalent tilknytning - Behovet for nærhed vægtes højt, på bekostning af ønsket om at realisere sig selv
- Utryg, undvigende tilknytning - Behovet for at realisere sig selv vægtes højt på bekostning af nærhed
- Utryg, desorganiseret tilknytning - Kaotisk omskiftning mellem behovet for nærhed og behovet for at realisere sig selv
Derfor vil de fleste personer med utryg tilknytning også senere i livet kæmpe med en følelsesregulering som resulterer i at følelserne alt for ofte får alt for meget magt, eller at følelserne rigidt bliver holdt på afstand.
Mary Main tilknytningsmønstre hos voksne
- Tryg-selvstændig tilknytning
- Overinvolveret tilknytning
- Afvisende tilknytning
- Uforløst med hensyn til tab eller traumer
- Tryg tilknyttede børn vil meget ofte have tryg-selvstændig tilknytning som voksne
- Ængstelig/Ambivalent tilknyttede børn vil ofte have en overinvolveret tilknytning som voksne
- Undvigende/undgående tilknyttede børn vil ofte have afvisende tilknytning som voksne
- Desorganiseret tilknyttede børn vil ofte blive kategoriseret som uforløst med hensyn til tab eller traumer som voksne
Hvor mange har de forskellige tilknytningsmønstre?
Hos børn er fordeling af de forskellige tilknytningsmønstre som følger[7]:
Utryg ambivalent tilknytning: 5 - 15 %,
Utryg undvigende tilknytning: 15 - 25 %
Utryg desorganiseret tilknytning: ca. 13 %
Tryg tilknytning: 60 - 70 %.
Hvornår kommer mit tilknytningsmønster i spil?
Så fra at være et sted hvor ens tilknytningsmønster kun er ganske lidt aktivt og usynligt, så kan det blive voldsomt aktiveret i situationer med betydningsfulde relationer og ved høj stress eller frygt.
Derfor oplever mange at de kan se flere forskellige tilknytningsmønstre hos dem selv, et trygt og et utrygt. Hvor det så faktisk er et utrygt tilknytningsmønster som er mere eller mindre aktiveret.
Tilknytningsmønstre og psykoterapi
I mit arbejde som psykoterapeut kæmper langt de fleste af de klienter, jeg møder enten med:
- En utryg ambivalent tilknytning
- En utryg undvigende
- En lettere utryg desorganiseret tilknytning.
Er du så heldig at du er trygt tilknyttet, så er der mindre chance for at du løber ind i en større mental udfordring som kunne få dig til at opsøge en psykoterapeut.
Er du stærkt utrygt, udvigende tilknyttet, så er chancen for at du opsøger hjælpe mindre. Du vil som udgangspunkt have et mønster, der fortæller dig, at når det bliver hårdt i livet, så må du klare det selv, der er ikke andre som kan hjælpe dig.
Når det så sagt så har jeg efterhånden arbejdet med rigtig mange klienter, der kæmper med et lettere undvigende tilknytningsmønster. Deres undvigende tilknytningsmønster kommer som oftest i spil i forbindelse med intime relationer eller i parforhold. De oplever at de:
- Er alt for hurtige til at forlade et forhold
- At de er i et forhold, hvor de føler sig fanget og ufrie
- At de følelsesmæssigt fjerner sig eller isolerer sig fra deres partner
Jeg oplever, at de indre arbejdsmodeller, der er knyttet til de forskellige utrygge tilknytningsmønstre, har en tendens til at gøre det sværere for klienten umiddelbart at få det fulde udbytte af terapien sammenlignet med en tryg tilknyttet klient. De indre arbejdsmodeller hos utrygt tilknyttet klienter, vil gøre at klienterne er mere påpasselige og tager mere afstand til psykoterapeuten i starten af forløbet. Det vil som oftest hjælpe psykoterapeuten, hvis denne kan gennemskue at det er et utrygt tilknytningsmønster som er på spil, og kan tilrettelægge terapien efter det.
FAQ
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Mary Ainsworth identificerede i 60erne de 4 tilknytningsmønstre hos børn
Tryg tilknytning
Utryg, ambivalent tilknytning
Utryg, undvigende tilknytning
Utryg, desorganiseret tilknytning
De tilknytningsmønstre navngives ikke helt konsistent på dansk. Tryg tilknytning bliver også ofte benævnt sikker tilknytning, og ambivalent tilknytning bliver også kaldt ængstelig tilknytning.
Det er vigtigt at være opmærksom på at dette blot er kategorier af tilknytning. Vi er født med forskellige gener, forskellige tilknytningspersoner og har vidt forskellige opvækst, hvilket altsammen er med til at forme vores tilknytning. De fire kategorier har blot vist sig at være meget anvendelige kategorier til at beskrive forskellige typer af tilknytningsadfærd.
Hvor mange tilknytningsmønstre er der?
Hvad betyder tilknytningsmønstre?
Vores tilknytningsmønstre bliver grundlagt mens vi er helt spæde, men kan med hårdt arbejde eller traumatiske oplevelser ændres livet igennem.
Hvad er et utrygt tilknytningsmønster?
Et utrygt tilknytningsmønster kommer i tre forskellige varianter:
Utryg, ambivalent tilknytning
Utryg, undvigende tilknytning
Utryg, desorganiseret tilknytning
Disse utrygge tilknytningsmønstre opstår som følge af en utryg relation til den person som primært har taget sig af os mens vi har været helt små, også kaldt en primær omsorgsperson.
Referencer
[1] John Bowlby; wikipedia.org;
[2] Mary Ainsworth; wikipedia.org;
[3] Attachment in adults; wikipedia.org;
[4] Close(d) to you? Avoidant attachment is associated with attenuated pupil responsivity to social stimuli; Johannes B. Finke, Kim D. Opdensteinen, Tim Klucken, Hartmut Schächinger; ScineceDirekt;
[5] Attachment Styles & Their Role in Relationships; attachmentproject.com;
[6] Contributions of Attachment Theory and Research: A Framework for Future Research, Translation, and Policy; Jude Cassidy, Jason D. Jones, and Phillip R. Shaver; NLM;
[7] Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociation; Tor Wennerberg; Dansk Psykologisk Forlag;
Lidt om mig ...
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med tilknytningsbaseret terapi finder jeg relevant og givende, hvilken selvfølgelige også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for tilknytning.
mail: jg@glads.dk
Mere om tilknytning
Tilknytningsmønstre generelt:
- tilknytningsmønstre hos børn,
- tilknytningsmønstre voksne,
- tilknytning og tilknytningsmønstre i parforhold ,
- tilknytningsforstyrrelse symptomer hos voksne.
Ængstelig/ambivalent tilknytning:
- ængstelig/ambivalent tilknytning hos børn,
- ængstelig/ambivalent tilknytning hos voksne,
- ængstelig tilknytning hos voksne,
- ængstelig/ambivalent tilknytning og dating,
- ængstelig/ambivalent tilknytning i parforhold.
Undvigende tilknytning:
- undvigende tilknytning hos børn,
- undvigende tilknytning hos voksne,
- undvigende tilknytning og dating,
- undvigende i et parforhold.
Desorganiseret tilknytning:
Tilknytningsmønstre behandling: