Utryg ambivalent tilknytning og ængstelig tilknytning
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
Utryg ambivalent tilknytning - også kaldt ængstelig tilknytning - er kendetegnet ved et lavt selvværd, et stærkt behov for at blive anerkendt, en oplevelse af aldrig rigtig at være en del af gruppen og en usikkerhed i vigtige relationer.
Selvom det kræver en vedholdende indsats, så kan ambivalent tilknytning, skridt for skridt, ændres til en mere sikker tilknytning,
Når en utryg tilknytning fylder for meget
Når vi kæmper med en ambivalent tilknytning
Vi har et ønske om at være elsket, føle os trygge og værdifulde. Der er ingen som holder af at blive holdt uden for eller at blive forladt. Så det er helt normalt menneskeligt at søge tætte bekræftende relationer og gerne ville være en del af en gruppe. Og det er helt normalt at bekymre sig om at miste sådanne vigtige relationer.
Men behovet for anerkendelse, tryghed og bekræftelse kan blive for stærkt og alt for voldsomt styrende. Det kan blive så stærkt, at vi opgiver os selv. Vi forsøger at lave fundamentalt om på hvem vi er for at sikre os at de andre ser os som gode nok.
Vi tør måske ikke udforske nye ting i livet af frygt for at gøre noget forkert og ødelægge - og måske endda miste - de vigtige relationer vi har. Så i stedet søger vi konstant bekræftelse, der skal fjerne vores indre uro, men det bliver aldrig helt nok. Når vi faktisk bliver bekræftet af andre, så er det svært at tage imod.
Vores insisterende søgen efter bekræftelse har ofte den stik modsatte virkning. Vi bliver alt for meget, og ender i stedet op med at skubbe folk fra os.
Det er som om der er et konstant underskud af bekræftelse, som bare ikke kan mættes. Samtidig er der en vedholdende søgen og fokus på situationer, hvor man ikke bliver bekræftet. Så en partner kan nemt ende op med at gå på listefødder, trække sig og forsøge og gå under radaren for at undgå at komme til at trigge den ambivalent tilknytning.
Paradokset er, at når man så rent faktisk får tilbudt nærhed og bekræftelse, så kan det være svært at modtage. Man er fokuseret på alt det der mangler, og alt det man ikke får, og forventer samtidig at andre faktisk ikke vil en, og det derfor er løgn og de vil forlade en.
Tilknytningsadfærden er drevet af frygt for at blive forladt. Selvom man har et stort behov for nærhed, så bliver det derfor farligt og svært at opbygge en tæt og tillidsfuld relation, da man inderst inde tror man er ved at man blive svigtet. Man oplever hjælpeløshed og bliver vred.
Hvordan opstår den ambivalent tilknytning?
Den ambivalente tilknytning opstår hos barnet som et resultat af, at en tilknytningsperson er ustabil, utroværdig og uforudsigelig tidligt i barndommen.
Det kan være at tilknytningspersonen har en indre konflikt, der gør det svært at give barnet den nærhed og tryghed det kræver, og man derfor vender sig væk og forlader barnet når det bliver svært. For så til andre tider, måske drevet af dårlig samvittighed, at være overinvolveret i barnet.
Det kan give en oplevelse hos tilknytningspersonen af at opgive rigtig meget for barnets skyld. Derfor står barnet i gæld og skal være taknemlig. Denne gæld kan barnet aldrig indfri, uanset hvor meget det gør gennem livet, og det bliver grobund for skam og en oplevelse af ikke at være god nok.
Undersøgelser har vist at forældre til ambivalent tilknytte børn møder deres barn bedst i følelser omkring frygt, mens der er mindre empati omkring andre følelser som glæde, stolthed og vrede [3]
Ambivalent tilknytning og tilknytningsteorien
Mary Ainsworth identificerede i alt 4 kategorier af tilknytningsadfærd, eller tilknytningsmønstre. Utryg, ambivalent tilknytning er en af disse 4 tilknytningsmønstre. I forbindelsen med denne kategorisering skal det nævnes, at vi som mennesker alle er forskellige.
Vores DNA er forskelligt og vores opvækst er forskellig, derfor ender vi også alle op med forskellige typer af tilknytningsadfærd. Derfor bliver tilknytningsmønstrene nogle overordnede overskrifter på vores tilknytningsadfærd, og vi passer sjældent helt perfekt inden for de forskellige kategorier af adfærd.
Utryg ængstelig tilknytning
Jeg har personligt valgt at bruge utryg ambivalent tilknytning, simpelthen fordi det ser ud til at være det mest benyttede. Foretrækker du utryg ængstelig tilknytning, så er det lige så rigtigt.
Ambivalent tilknytning - barn
Ambivalent tilknytning er en usikker tilknytningsstil, der kan få barnet til at opleve usikkerhed, frygt og angst i relationen til barnets tilknytningsperson, da barnet er usikker på om tilknytningspersonen vil være der når barnet har behov for det.
Ifølge tilknytningsteorien er det ambivalente tilknytningsmønster et udtryk for at barnet har opbygget en tilknytningsstrategi, hvor barnets fundamentale drivkraft for at opbygge selvstændighed opgives i en jagt efter nærhed.
Utryg ambivalent tilknytning kendetegnes ved at veksle mellem en klynkende adfærd og en skubben-væk adfærd. Så på den ene side har barnet en tro på at det har behov og støtte fra en omsorgsperson, og at omsorgspersonen kan give barnet det. På den anden side tror barnet ikke på, at omsorgspersonen faktisk vil give den støtte det har behov for.
Ambivalent tilknytning - voksende
I forhold til tætte vigtige relationer er man ofte usikker. Kommer der en krise i relationen, kan der være en insisteren på bekræftelse, samtidig med at jalousien og mistro lurer lige under overfladen.
Ambivalent tilknytning - parforhold
Typisk vil den ambivalente partner være yderst opmærksom på den andens behov, og gå langt for at opfylde dem, ofte på en måde som den ambivalente partner selv ønsker sig mødt. Samtidig vil den ambivalente tilknytning have et kontinuerligt behov for at blive forsikret om at den anden holder af dem. Hvis der opstår en usikkerhed om den andens hengivenhed, så resulterer det ofte i en lang række ubegrundede og overdrevne bekymringer.
Typisk så vil en oplevelse af manglende hengivenhed og kærlighed blive oversat til at jeg er forkert og ikke værd at elske. Det gør dem usikre og bange for at blive afvist og forladt og derfor også meget sensitive over for alt, hvad der på den mindste måde tolkes som afvisning.
Denne usikkerhed fører meget ofte til en høj grad af mistro og jalousi.
En partner bliver set som den person, som skal gøre dig sikker og fjerne oplevelsen af manglende selvværd.
Selvom det tætte parforhold er noget, den ambivalent tilknyttede længes efter, så er det samtidig fyldt med stress og angstoplevelser. På denne måde kan det tætte forhold opleves både som helt enormt værdifuldt og være noget som løfter den ambivalent person, men samtidig føles skrøbeligt, farligt, sikkert og giftigt.
Ambivalent tilknytning behandling og psykoterapi
Har man modet og investerer tiden og energien, vil det ofte være muligt at komme til et sted hvor det utrygge tilknytningsmønstre kun fylder, når man befinder sig i en situation som er yderst stressende.
Det er et stykke hårdt personligt arbejde, som man selv må gøre, men som samtidig ikke kan gøres alene.
Det kræver mod, fordi man som en del af arbejdet må læne sig frem og stole på andre. Hvilket jo netop er det man har erfaring med at man ikke kan.
Det tager tid, da man efterhånden i lang tid har oplevet verden gennem ens utrygge tilknytning, så for at få hjernen til at ændre sig, kræver det mere end blot ny indsigt, men faktisk erfaring med at man kan være tryg ved at andre faktisk gerne vil en.
Det kræver energi, da arbejdet rammer ind i områder som er både skamfyldte og fyldt med svære følelser.
På trods af at en ambivalent tilknytning behandling bestemt ikke er noget man kan komme sovende til, så er det også et stykke arbejde der radikal kan ændre ens måde at være i verden på, og gøre ens liv mere frit. En oplevelse af at gå fra et liv der skal overleves og udholdes til et liv der skal leves.
Det er et stykke arbejde man ikke blot gør for sig selv, men som hjælper ned gennem generationer. For på samme måde som en utryg tilknytning ofte nedarves mellem forældre og barn, så går den trygge tilknytning også videre mellem generationer.
I et psykoterapeutisk ambivalent tilknytning behandlingsforløb vil der ofte være fokus på emner som:
- At kunne berolige sig selv og affektregulering
- Selvbeskyttelsesstrategier
- At mærke og sætte grænser
- At være autentisk
- Nyt narrativ
- Empati og mentalisere
- At leve hvad man selv synes er et godt liv
FAQ
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
De 4 tilknytningsmønstre er:
- Tryg tilknytning,
- Utryg ambivalent tilknytning,
- Utryg, undgående tilknytning,
- Utryg desorganiseret tilknytning.
Utryg ambivalent tilknytning og utryg undgående tilknytning er to modsatrettede tilknytningsstrategier.
Den første repræsenterer en hyperaktivering af tilknytningsadfærd, mens den anden repræsenterer en deaktivering af tilknytningsadfærd. Hvor utryg desorganiseret tilknytning er udtryk for at barnets tilknytningsstrategi kollapser under modstridende impulser, og barnet ikke ved, om det skal stå alene, eller forsøge at nærme sig tilknytningspersonen.
Hvad er utryg ængstelig tilknytning?
Hvad er usikker tilknytning?
Kan man ændre sit tilknytningsmønster?
Referencer
[2] John Bowlby; wikipedia.org;
[3] Livsfarlig familie; Inge Schutzsack Holm; Saxo
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
Tilknytning, tilknytningsteori, og tilknytningsmønstre er en vigtig base for min praksis som psykoterapeut.
mail: jg@glads.dk
