Tilknytningsmønstre Test
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
En tilknytningsmønster test fortæller dig ikke blot hvilket af de 4 tilknytningsmønstre der er dit foretrukne. En tilknytningsmønster test kan også være en mulighed for at forholde dig til din tryghed og din tendens til at trække sig i forhold til de vigtigste relationer i dit liv.
Jeg har to tilknytningsmønstre test, en kort version og en lang version.
Start med den korte på den her side, og hvis du har mod på flere spørgsmål, så prøv den lange.
Det er evidensbaseret tilknytningsmønstre tests, og de er de mest anvendte i videnskabelig sammenhæng.
Når en utryg tilknytning fylder for meget
Tilknytningsmønstre test
kort version (ECR-RS)
Velkommen
Dine Resultater
overinvolveret
undvigende
undvigende
Tilknytingsmønstre test
Dit resultat - Tryg Tilknytning
Har du en tryg tilknytning, så vil du generelt opleve en god balance mellem behovet for tryghed og behovet for selvstændighed.
Grundlæggende har du en oplevelse af at være værdifuld, og være værd at holde af, bare fordi du nu er, som du er. Du skal ikke gøre en masse for at folk skal holde af dig, og du har det fint med at stå frem og føle dig tryg i nye grupper.
Dine følelser må godt være der, og giver dit liv værdi, men de tager ikke over.
Du er generelt god til at mærke behov og sætte grænser.
Generelt har du en oplevelse af at kunne række ud efter hjælp og har også en forventning om at folk vil gøre hvad de nu kan for at hjælpe dig, og det ofte også vil være nok.
Nære relationer falder dig ikke nødvendigvis altid nemt, men du har en afklarethed omkring din egen rolle i relationen, og kan se dig selv med andres øjne.
Du kan godt opleve at have travlt og have flere ting på din tallerken end du kan håndtere, men bliver sjældent ramt af stress.
Og du kender nok til at være frygtsom, men det går ikke over i angst.
Et trygt tilknyttet barn er vokset op med en primær omsorgsperson, der udgør en sikker base for barnet. Det har givet barnet en fundamental tryghed til barnet selv, vigtige relationer og givet barnet en sund følelsesregulering.
Tilknytingsmønstre test
Dit resultat - Ængstelig-overinvolveret tilknytning
Har du en ængstelig-overinvolveret tilknytning, så vil du ofte prioritere tryghed og nærhed over din egen selvstændighed.
Følelser kan godt blive rigtig store, og nogle gange tage fuldstændigt over.
Du vil nok se det generelt som værende værdifuldt at have en god kontakt til dine følelser.
Det er når det utrygge tilknytningsmønster virkelig bliver trigget, at det kan opleves som om at følelserne tager over, og du nærmest bliver til en anden person, og det bliver svært at være i og at berolige sig selv.
Du kan ofte glemme dine egne behov og undgå at sætte grænser over for vigtige relationer. Drevet af en indre frygt for at du skulle blive set som forkert hvis du står op for egne behov, eller forladt hvis du sætter grænser.
Travlhed kan ofte gå over i kronisk stress, og frygt gå over i angst. Nogle gange kan der være et misbrug for at dæmpe en indre uro.
Et ængsteligt-overinvolveret barn er ofte vokset op med en primær omsorgsperson som har været svingende og uforudsigelig i sin omsorg over for barnet.
På denne måde har omsorgspersonen ikke udgjort en sikker base for barnet, og barnet har derfor forsøgt at opnå nærhed og tryghed ved at skrue op for følelserne.
Den ængstelig-overinvolveret benævnes også som:
- ængstelig tilknytning,
- overinvolveret tilknytning, eller
- ambivalent tilknytning
Vi kan i terapien sammen arbejde med at heale den ængstelig-overinvolveret tilknytning og få den til at fylde mindre:
Tilknytingsmønstre test
Dit resultat - Afvisende-undvigende tilknytning
For dig er det en personlig værdi at kunne klare sig selv og ikke være afhængig af andre. Du kan faktisk i høj grad klare dig selv og behøver sjælden støtte udefra. Faktisk forventer du ikke at andre vil kunne hjælpe dig.
Der er sjældent mange store eller for den sags skyld små følelser. Som afvisende-undvigende tilknyttet har man ofte en indre oplevelse af, at følelser er forbundet med svaghed og skam.
Følelser bliver nedreguleret. Så man er aldrig rigtig ked-af-det, rigtig vred eller rigtig glad. Det kan virke svagt at stå frem med, hvordan man faktisk har det, eller nogle gange ligefrem skamfuldt, så man holder det nede og står sjældent frem.
Mange afvisende-undvigende trækker sig så snart følelserne bliver for store.
Man kan sagtens udstråle høj energi og godt humør.
På samme måde som for de andre utrygge tilknytningsmønstre, så vil man ofte gå rundt med en indre oplevelse af, ikke at være okay, som du nu er. Hvis folk først lærer mig virkelig at kende som jeg faktisk er, så vil de forlade mig.
Mange med afvisende-undvigende tilknytning vil have en høj grad af konfliktskyhed, og vil foretrække at trække sig, i stedet for faktisk at tage konflikten.
Det er svært at bede om støtte eller at opsøge hjælp, da der er en forventning om at man i bund og grund står alene, og andre faktisk ikke kan hjælpe en.
Som med de andre utrygge tilknytningsmønstre er man som afvisende-undvigende også mere udsat for at blive ramt af stress og angst.
Et afvisende-undvigende barn er ofte vokset op med en primær omsorgsperson som har haft svært ved at håndtere barnets behov for nærhed og tryghed og barnets følelser. Så barnet har lært at det må klare sig selv, ikke kan regne med andre, og følelser er noget man må holde nede.
Den afvisende-undvigende tilknytning benævnes også som:
Samtaler omkring strategier til mønstrebrydning:
Tilknytingsmønstre test
Dit resultat - Ængstelig-undvigende tilknytning
Når en relation bliver mere tæt, så vil den ængstelig-undvigende ofte opleve en frygt for at blive forladt. Samtidig kan det opleves som voldsomt sårbart at tillade sig at stole på en anden.
Udefra kan det opleves som en push-pull dynamik, hvor man på det ene tidspunkt vil forholdet, for så at trække sig. Hvilket kan opfattes som manipulering for en partner, hvor det for den ængstelig-undvigende er stærkt modstridende behov. Det kan ofte være svært helt at sætte ord på og derfor rigtig svært at forklare ens partner.
Det både at have et ønske om at komme tæt på, men samtidig et behov for at trække sig i nære relationer, gør at den ængstelig-undvigende ofte bliver beskrevet som en kombination mellem den ængstelig-overinvolverede og den afvisende-undvigende.
Dette er dog kun delvist sandt, nok ligner reaktionerne hos en ængstelig-undvigende en kombination af de to andre utrygge tilknytningsmønstre. Men mens de to andre utrygge tilknytningsmønstre er faktiske tilknytningsstrategier, så er den ængstelig-undvigende tilknytning et udtryk for et sammenbrud i tilknytningsstrategi.
Følelser pendulerer mellem på den ene side at kunne blive rigtig store, og på den anden side at blive meget små. Det kan både for en selv og andre virke kaotisk.
Den ængstelig-undvigende tilknyttede vil ofte kæmpe med et lavt selvværd.
Som med så meget andet for den ængstelig-undvigende tilknyttede, så bliver behov og grænsesætning noget kaotisk og kan skifte mellem hvad man ser hos den ængstelig-overinvolverede og den afvisende-undvigende.
Som en konsekvens af den høje grad af ambivalens der er i den ængsteligt-undvigende tilknyttede, så kommer nervesystemet for mange til at være i et nærmest kronisk alarmberedskab. Et sådan kronisk alarmberedskab gør, at man er mere sårbar over for at blive ramt af stress og angst.
Et ængsteligt-undvigende barn er ofte vokset op med en primær omsorgsperson, som på den ene eller anden måde har været en kilde til frygt. Det kan være fysiske overgreb, voldsomme skældud, udskamning, osv.
Det har på en og samme tid gjort omsorgspersonen til den person, barnet søger støtte og tryghed hos, men samtidig også en kilde til frygt.
Det desorganiserede tilknytningsmønster kan opstå tidligt i barndommen hvis den primære omsorgsperson:
- Vækker frygt/angst hos det lille barn
- Indgår i en traumatiserende oplevelse som barnet er vidne til
- Er voldsomt svingende i relationen til barnet, f.eks. ved at være yderst omsorgsfuld det ene øjeblik for så at trække sig og være afvisende øjeblikket efter
Den ængstelig-undvigende benævnes også som:
Det er muligt at stabilisere og heale et ængstelig-undvigende tilknytningsmønster.
Kæmper du med en ængstelig-undvigende tilknytning, så er det vigtig at terapien foregår i trygge rammer, i det tempo der passer dig, og med det fokus du vælger:
Tilknytningsmønstre test
Er resultatet af min tilknytningsmønster test korrekt?
Betragt altid resultatet af en online selvtest med en vis grad af skepsis.
Jeg har valgt at benytte to forskellige udgaver ECR testen:
1 - En kort version (ECR-RS) på blot 9 spørgsmål og
2 - En lang version (ECR-R) på 36 spørgsmål.
Den lange version ECR-R er mere præcis i forhold til den korte version ECR-RS.
Det kan evt. være en god ide at prøve tilknytningsmønstre testene af, med udgangspunkt i forskellige nære relationer i dit liv. Det vil give et mere komplet billede af hvordan din tilknytning bliver aktiveret i forhold til forskellige personer.
ECR testene er efterhånden blevet standard testen man benytter i videnskabelig sammenhæng til at identificere tilknytningsmønstre online.
Så når det kommer til online tilknytningsmønstre test, så bliver resultatet ikke meget bedre i dag end med ECR test.
Gratis og uforpligtigende introduktionssamtale
Psykoterapi ved Jesper Glad
tilknytningsmønstre test
Hvor mange andre har det samme tilknytningsmønstre som dig?
Den trygge tilknytning er det mest normalt forekommende tilknytningsmønster.
Mellem 60% og 70% af befolkningen vurderes til at have en tryg tilknytning.
Utryg ambivalent tilknytning vurderes til at ligge mellem 5% og 15%.
Utryg undvigende tilknytning ligger et sted mellem 15% og 25%.
Utryg desorganiseret tilknytning ligger på ca. 13%.
På trods af alt den forskning der udføres inden for tilknytning, så er der faktisk et forbavsende dårligt overordnet billede af præcist hvor mange af os der har hvilket tilknytningsmønstre.
Præcist hvordan de forskellige tilknytningsmønstre fordeler sig afhænger af:
- Om vi kigger på børn eller voksne.
- Det specifikke land og kulturen - Det ser ud til at der er væsentlige forskelle mellem den traditionelle vestlige kultur og andre kulturer.
- Metodiske forskelle i den type af test, der benyttes til undersøgelsen.
De tal jeg benytter her er fra Tor Wennerbergs bog “Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociation”. De beskriver hvor ofte de forskellige tilknytningsmønstre forekommer hos børn. Jeg kan se at tallene passer ganske fint overens med de tal som findes fra andre kilder.
tilknytningsmønstre
Vi er ikke bare et tilknytningsmønster
I mit arbejde som psykoterapeut med et specifikt fokus på tilknytningsteori, møder jeg mange mennesker, som på den ene eller den anden måde kæmper med deres tilknytning.
En del af dem oplever at passe fint inden for en af de 4 tilknytningsmønstre, men der er også rigtig mange som ikke helt genkender dem selv inden for præcist et bestemt tilknytningsmønster.
De oplever måske nok at beskrivelsen af et tilknytningsmønster passer nogenlunde, men der er også elementer fra nogle af de andre tilknytningsmønstre som de finder genkendelige.
At vi ikke oplever helt at passe ind i et bestemt tilknytningsmønster kan have forskellige årsager.
En tilknytningsadfærd passer ikke ind i en boks
De 4 tilknytningsmønstre blev udviklet som et videnskabeligt redskab til at simplificere og kategorisere forskellige typer af tilknytningsadfærd.
De 4 tilknytningsmønstre har vist sig at være yderst anvendelige ikke blot i forbindelse med forskning, men også i forbindelse med det kliniske/terapeutiske arbejde.
Vores faktisk tilknytningsadfærd er dog langt mere kompleks og passer ikke sådan lige ind i en af de 4 forskellige kategorier. I stedet for specifikke kategorier så bør man i højere grad se vores tilknytningsadfærd, som forskellige dimensioner af adfærd, som forsøger at balancere: (1) vores behov for andre og (2) vores behov for uafhængighed.
Tilknytningsadfærd afhænger af relationen og situationen
Hvor aktiveret vores tilknytningssystem er, og dermed vores tilknytningsadfærd, afhænger både af relationen og situationen.
Er vi midt i et brud med en partner, så bliver vores tilknytningsadfærd aktiveret på en helt anden måde i forhold til hvis vi oplever at en god kollega siger op.
Med et utrygt tilknytningsmønster følger også ofte et lavt selvværd og udfordringer med følelsesregulering. Det er ikke direkte tilknytningsadfærd, og kommer derfor også til udtryk i situationer som ikke nødvendigvis trigger vores tilknytningssystem.
Utryg desorganiseret tilknytning
Utryg desorganiseret tilknytning, og som uforløst for sorg og traume hos voksne
En tilknytningsadfærd, hvor barnet er utryg. Den primære omsorgsperson er både en kilde til omsorg og tryghed, men samtidig skræmmende for barnet.
Hos voksne vil det desorganiseret tilknytningsmønster vise sig som lavt selvværd, og en selvsaboterende adfærd hvor man både oplever et stort behov for at være i tætte relationer, men samtidig kan gøre meget for at undgå dem.
lang version (ECR-R)
Tilknytningsmønstre test - Lang version
Tilknytningsmønstre testen ECR-R er noget mere omfattende. Den består af ikke mindre end 36 spørgsmål, hvilket gør at den for de fleste tager et sted mellem 3 og 5 minutter at udfylde.
tilknytningsmønstre test
Kategoriseringen af tilknytningsmønstre og tests
Der har gennem de sidste årtier været en intensiv forskningen i tilknytningsmønstre, hvilket også har været med til at ændre forståelsen og kategoriseringen af tilknytningsmønstre.
Det originale arbejde af John Bowlby og Mary Ainsworth fokuserer hovedsageligt på børn.
Sidenhen blev dette arbejde udvidet med tilknytningsmønstre hos voksne, og her blev det mere komplekst.
Der opstod to forskellige retninger inden forskningen omkring tilknytningsmønstre hos voksne:
1 - En retning inden for udviklingspsykologien
2 - En anden retning inden for social- og personlighedspsykologien
Begge disse retninger udviklede forskellige kategoriseringer af tilknytningsmønstre, og dertilhørende tilknytningsmønstre tests.
Et stort spring var med Brennan, Clark, & Shavers arbejde i slut 90erne hvor de udviklede en tilknytningstest for voksne, hvor de i stedet for at benytte faste kategorier arbejdede med dimensioner.
Deres første tilknytningsmønstre test var ECR-R som sidenhen blev suppleret med den noget kortere test ECR-RS.
Det er disse tilknytningsmønstre tests jeg har benyttet.
Gennem de sidste år har det, i videnskabelig sammenhæng, været tilknytningsmønstre testene ECR-R og ECR-RS som har været de mest anvendte test af tilknytning hos voksne.
tilknytningsmønstre test
Forskellige tilknytningsmønstre tests
Den bedste måde og få bestemt ens personlige tilknytningsmønster er ved Adult Attachment Interview (AAI). Det er et længere interview som foretages af en person som er trænet i at foretage AAI. Efter interviewet er der en analyse, hvorfra man så bestemmer det specifikke tilknytningsmønster.
Til tilknytningsmønstre test i dagligdagen, og til videnskabelige formål, tager AAI ofte for lang tid og koster for meget. Derfor er en lang række online metoder blevet udviklet, heriblandt ECR-R.
ECR-R er sammen med ECR-RS blevet den standard metode, som bruges til videnskabelige selvrapporterings tilknytningsmønstre test.
Når man tester de resultater man får med ECR-R og ECR-RS op imod AAI, så er sammenfaldet dog kun moderat. Hvilket blot taler for hvor svært det er præcist at evaluere noget så komplekst som et tilknytningsmønster med et relativt simpelt værktøj som en online tilknytningsmønstre test.
Der opstod to forskellige retninger inden forskningen omkring tilknytningsmønstre hos voksne:
1 - En retning inden for udviklingspsykologien
2 - En anden retning inden for social- og personlighedspsykologien
Begge disse retninger udviklede forskellige kategoriseringer af tilknytningsmønstre, og dertilhørende tilknytningsmønstre tests.
Et stort spring var med Brennan, Clark, & Shavers arbejde i slut 90erne hvor de udviklede en tilknytningstest for voksne, hvor de i stedet for at benytte faste kategorier arbejdede med dimensioner.
Deres første tilknytningsmønstre test var ECR-R som sidenhen blev suppleret med den noget kortere test ECR-RS.
Det er disse tilknytningsmønstre tests jeg har benyttet.
Gennem de sidste år har det, i videnskabelig sammenhæng, været tilknytningsmønstre testene ECR-R og ECR-RS som har været de mest anvendte test af tilknytning hos voksne.
Jeg har valgt at benytte ECR-RS på denne side, og du kan finde en ECR-R test på denne side.
Tilknytningsmønstre tests baseret på selvrapportering:
- ECR/ECR-R/ECR-RS - Evaluerer tilknytningsmønstret ud fra to dimensioner. Hvor ængstelig er man og hvor undvigende.
Anvendelse: Videnskabeligt, klinisk og som selvevaluering
Den mest benyttede online test i videnskabelig sammenhæng - ASQ-SF (Attachment Style Questionnaire – Short Form) - En tilknytningsmønstre test, der evaluare voksnes tilknytningsmønstre ud fra 5 dimensioner.
Anvendelse: Klinisk og som selvevaluering - AAS (Adult Attachment Scale) - Tilknytningsmønstre test der evaluere det specifikke tilknytningsmønstre ud fra 3 dimensioner:
- Nærhed: Oplevelsen af behag/ubehag ved nærhed og intimitet i forbindelse med nære relationer.
- Afhængighed: Hvordan opleves det at være afhængig af andre, og ens tro på andres tilgængelighed og støtte.
- Ængstelighed: Frygt for afvisning, at blive forladt, og at være værdiløs i relationer.
Anvendelse: Klinisk og som selvevaluering
tilknytningsmønstre Test
FAQ
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Der er fire tilknytningsmønstre hos børn og der er fire tilknytningsmønstre hos voksne.
De fire tilknytningsmønstre hos børn: tryg tilknytning, ambivalent tilknytning, undvigende tilknytning, og desorganiseret tilknytning.
Hos voksne er der flere forskellige kategoriseringer af tilknytningsmønstre hos voksne. De to mest brugte er Mains kategorisering, og Brennan, Clark & Shavers kategorisering.
De fire tilknytningsmønstre hos voksne er ifølge Mains kategorisering: Tryg-selvstændig tilknytning, overinvolveret tilknytning, undvigende tilknytning, og uforløst med hensyn til tab eller traume.
De fire tilknytningsmønstre hos voksne er ifølge Brennan, Clark & Shavers kategorisering: Tryg tilknytning, ængstelig-overinvolveret tilknytning, afvisende-undvigende tilknytning, ængstelig-undvigende tilknytning.
Der er et stort overlap mellem de fire tilknytningsmønstre hos børn og de fire tilknytningsmønstre hos voksne.
Hvilke tilknytningsmønstre passer sammen?
Der er som sådan ikke nogen af de utrygge tilknytningsmønstre, der passer godt sammen.
Der vil generelt være færre konflikter i forhold, hvor begge partnere har en tryg tilknytning.
Og oftest vil problematikker i parforhold blive voldsomt eskaleret, hvis begge partnere kæmper med en utryg tilknytning.
Det er ofte sådan at personer med en ængstelig-overindvolveret tilknytning og personer med undvigende-afvisende tilknytning vil have en tendens til at falde for hinanden. I tråd med hvad man siger om at modsætninger mødes.
Når modsætningerne er grundet i forskellige typer af utryg tilknytning bliver det sjældent problemfrit, men man kan med noget opmærksomhed og arbejde godt få det til at fungere.
Kan man ændre sit tilknytningsmønster?
Ja, man kan ændre sit tilknytningsmønster gennem hele livet. Ændrer man sit utrygge tilknytningsmønster til et mere trygt tilknytningsmønster, så kalder man det for tillært tryg tilknytning.
Vi kan gennem trygge relationer ændre vores utrygge tilknytningsmønster til noget som minder mere om en tryg tilknytning, men det kan også gå den anden vej, hvis vi bliver ramt af traumatiske oplevelser.
Det kræver generelt et stort stykke personligt arbejde at ændre en utryg tilknytning til en mere tryg tilknytning, ofte med hjælp fra nære relationer, og terapi.
Referencer
[1] Investigating Validity Evidence for the Experiences in Close Relationships-Revised Questionnaire; Amanda Fairchild University of South Carolina, Sara Finney James Madison University; researchgate.net
[2] Patients’ Adult Attachment Interview classification and their experience of the therapeutic relationship: are they associated?; Alessandro Talia, Madeleine Miller-Bottome, Rachel Wyner, Peter Lilliengren, og Jordan Bate;
[3] Adult Attachment States of Mind: Measurement Invariance across Ethnicity and Associations with Maternal Sensitivity; John D. Haltigan, Esther M. Leerkes, Maria S. Wong, Keren Fortuna, Glenn I. Roisman, Andrew J. Supple, Marion O’Brien, Susan D. Calkins, and André Plamondon; NCBI;
Lidt om mig ...
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg brænder for mit job som psykoterapeut da jeg helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
Specifikt arbejdet med tilknytningsbaseret terapi finder jeg relevant og givende, hvilken også er en hovedårsag til at jeg har valgt at specialisere netop inden for tilknytning.
Mere om tilknytning
Tilknytningsmønstre generelt:
- tilknytningsmønstre,
- tilknytningsmønstre hos børn,
- tilknytningsmønstre voksne,
- tilknytning og tilknytningsmønstre i parforhold ,
- tilknytningsforstyrrelse symptomer hos voksne.
Ængstelig/ambivalent tilknytning:
- ængstelig tilknytning
- ængstelig/ambivalent tilknytning hos børn,
- ængstelig/ambivalent tilknytning hos voksne,
- ængstelig tilknytning hos voksne,
- ængstelig/ambivalent tilknytning og dating,
- ængstelig/ambivalent tilknytning i parforhold.
- undvigende tilknytning hos børn,
- undvigende tilknytning hos voksne,
- undvigende tilknytning og dating,
- undvigende i et parforhold.