Tilknytningsmønstre Test

Viden om om vores personlige tilknytningsmønster er relevant, da vores tilknytningsmønster i høj grad er med til at afgøre, hvem vi er som person, og hvilket liv vi lever.

Tilknytningsmønstret er afgørende for, hvordan vi har det med andre mennesker, hvordan vi håndterer de vigtigste relationer i livet, og i hvilken grad vi lever et problemfrit liv, eller et liv fyldt med stress, angst, depression eller ensomhed.

Viden om om vores personlige tilknytningsmønster er relevant, da vores tilknytningsmønster i høj grad er med til at afgøre, hvem vi er som person, og hvilket liv vi lever.

Tilknytningsmønstret er afgørende for, hvordan vi har det med andre mennesker, hvordan vi håndterer de vigtigste relationer i livet, og i hvilken grad vi lever et problemfrit liv, eller et liv fyldt med stress, angst, depression eller ensomhed.

De tal jeg benytter her er fra Tor Wennerbergs bog “Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociation”. De beskriver hvor ofte de forskellige tilknytningsmønstre forekommer hos børn. Jeg kan se at tallene passer ganske fint overens med de tal som findes fra andre kilder.

I mit arbejde som psykoterapeut med et specifikt fokus på tilknytningsteori, møder jeg mange mennesker, som på den ene eller den anden måde kæmper med deres tilknytning.

En del af dem oplever at passe fint inden for en af de 4 tilknytningsmønstre, men der er også rigtig mange som ikke helt genkender dem selv inden for præcist et bestemt tilknytningsmønster.

De oplever måske nok at beskrivelsen af et tilknytningsmønster passer nogenlunde, men der er også elementer fra nogle af de andre tilknytningsmønstre som de finder genkendelige.

At vi oplever ikke helt at passe ind i et bestemt tilknytningsmønster kan have forskellige årsager:

• En tilknytningsadfærd passer ikke ind i en boks - De 4 tilknytningsmønstre blev udviklet som et videnskabeligt redskab til at simplificere og kategorisere forskellige typer af tilknytningsadfærd.
  
  De 4 tilknytningsmønstre har vist sig at være yderst anvendelige ikke blot i forbindelse med forskning, men også i forbindelse med det kliniske/terapeutiske arbejde.
  
  Vores faktisk tilknytningsadfærd er dog langt mere kompleks og passer ikke sådan lige ind i en af de 4 forskellige kategorier. I stedet for specifikke kategorier så bør man i højere grad se vores tilknytningsadfærd, som forskellige dimensioner af adfærd, som forsøger at balancere: (1) vores behov for andre og (2) vores behov for uafhængighed.
  
  
• Tilknytningsadfærd afhænger af relationen og situationen - Hvor aktiveret vores tilknytningssystem er, og dermed vores tilknytningsadfærd, afhænger både af relationen og situationen.
  
  Er vi midt i et brud med en partner, så bliver vores tilknytningsadfærd aktiveret på en helt anden måde i forhold til hvis vi oplever at en god kollega siger op.
  
  Med et utryg tilknytningsmønster følger også ofte et lavt selvværd og udfordringer med følelsesregulering. Det er ikke direkte tilknytningsadfærd, og kommer derfor også til udtryk i situationer som ikke nødvendigvis trigger vores tilknytningssystem.
  
  
• Oplevelser gennem livet kan ændre vores tilknytningsadfærd - Vores tilknytning opstår forbavsende tidligt. For de fleste så er tilknytningen bestemt, når de har en alder på mellem 12 og 18 måneder.
  
  Senere relationelle erfaringer i livet, trygge som utrygge, kan ændre på vores tilknytningsadfærd.
  
  Gode og trygge erfaringer vil kunne flytte vores tilknytningsadfærd i retning af en mere tryg tilknytning. Det kunne f.eks. være et parforhold, med en som er trygt tilknyttet.
  
  Dårlig og utrygge erfaring vil have potentialet til at give os en mere utryg tilknytningsadfærd. Det kunne være et dysfunktionelt parforhold, med en partner der gør en voldsomt utryg.
  
  Har man en utryg tilknytning, så vil man være mere sårbar og betydeligt mere påvirkelig overfor dårlige og utrygge erfaringer, i forhold til gode og trygge erfaringer.

Der findes en lang række af forskellige tilknytningsmønstre tests og quizzer, der er mere eller mindre seriøse.

Den bedste måde og få bestemt ens personlige tilknytningsmønster er ved Adult Attachment Interview (AAI). Det er et længere interview som foretages af en person som er trænet i at foretage AAI. Efter interviewet er der en analyse, hvorfra man så bestemmer det specifikke tilknytningsmønster.

Til tilknytningsmønstre test i dagligdagen, og til videnskabelige formål, tager AAI ofte for lang tid og koster for meget. Derfor er en lang række online metoder blevet udviklet, her i blandt den som ECR-R har udviklet.

ECR-R er sammen med ECR-RS blevet den standard metode, som bruges til videnskabelige selvrapporterings tilknytningsmønstre test.

Når man tester de resultater man får med ECR-R op imod AAI, så er sammenfaldet dog kun moderat. Hvilket blot taler for hvor svært det er præcist at evaluere noget så komplekst som et tilknytningsmønster med et relativt simpelt værktøj som en online tilknytningsmønstre test.

Jeg har valgt at benytte ECR-R på denne side.

Tilknytningsmønstre tests baseret på selvrapportering:

• ECR/ECR-R/ECR-RS - Evaluerer tilknytningsmønstret ud fra to dimensioner. Hvor ængstelig er man og hvor undvigende.
  
  Anvendelse: Videnskabeligt, klinisk og som selvevaluering
  
  Den mest benyttede online test i videnskabelig sammenhæng
  
  
• ASQ-SF (Attachment Style Questionnaire – Short Form) - En tilknytningsmønstre test, der evaluare voksnes tilknytningsmønstre ud fra 5 dimensioner.
  
  Anvendelse: Klinisk og som selvevaluering
  
  
• AAS (Adult Attachment Scale) - Tilknytningsmønstre test der evaluere det specifikke tilknytningsmønstre ud fra 3 dimensioner:
  • Nærhed: Oplevelsen af behag/ubehag ved nærhed og intimitet i forbindelse med nære relationer.
  • Afhængighed: Hvordan opleves det at være afhængig af andre, og ens tro på andres tilgængelighed og støtte.
  • Ængstelighed: Frygt for afvisning, at blive forladt, og at være værdiløs i relationer.

Anvendelse: Klinisk og som selvevaluering