Undvigende tilknytning, afvisende tilknytning, og undgående tilknytning

Kernen i det undvigende tilknytningsmønster er tilknytningsfrygt og separationsfrygt.

Man frygter at blive kontrolleret, domineret eller miste frihed, hvis man lader andre blive følelsesmæssige vigtige for en, og komme tæt på en.

Omkring denne kerne af frygt opbygger den undvigende tilknyttede en række ubevidste selvbeskyttelsesstrategier. Selvbeskyttelsesstrategierne skal sikre, at personer holder afstand, så man undgår at blive domineret af den anden og ikke mister sin frihed.

Er der nogen som er ved at komme tæt på, så trækker man sig. Det foregår i relation til venner, familie, kollegaer, og partnere.

Så længe det ikke handler om intimitet og følelser, så er det okay, men bliver det mere personligt og sårbart så vil den undvigende tilknyttede være hurtig til at forlade relationen.

Typiske selvbeskytelsestrategier vil være:

• Irritation og vrede
• Nedlukkethed og utilnærmelighed
• Fjerne sig og bruge fokus, energi og tid på andre ting

Personer med en undvigende tilknytning er mennesker som inderst inde oplever, at de klarer sig bedst alene. De tror ikke på, at andre kan hjælpe dem.

En person med undvigende tilknytning vil være okay med at have dig omkring sig, men du får ikke lov til at komme tæt på. Personen vil være hurtigt til at forlade et forhold, da oplevelsen af frihed er vigtigere end den tætte relation som opleves ufri og begrænsende.

Netop oplevelsen af at miste frihed, og føle sig overvåget, begrænset, fanget og omklamret i forhold, er ofte grundlaget for en del konflikter.  

De har det ofte svært med at mærke og udtrykke egne følelser, og også svært ved helt at mærke andres følelse. Når andres følelser bliver rigtig tydelige, fordi de måske er store eller intime, så kan det vække uro og stress.

En person med en undvigende tilknytning vil ofte være bange for at indgå i en tæt relation med en anden. De forventer inderst inde, at den anden faktisk ikke kan give dem det, de har brug for, og at de vil blive forladt af den anden. Derfor passer de bevidst på sig selv ved ikke at lade andre blive vigtige for dem. 

Udadtil kan den undvigende tilknyttede virke selvsikker, men kan inderst inde være i tvivl om de nu er gode nok. De oplever ofte, at en partner stiller krav, som de ikke kan opfylde.

Når en partner begynder at komme tættere på, så kan den undvigende tilknyttede opleve den anden som værende for klistrene og kræve alt for meget nærhed. 

Man modtager ikke gerne den hjælp, der tilbydes udefra, og man rækker slet ikke ud efter hjælp, eller endnu værre følelsesmæssig støtte. Hvis livet bliver svært, så har de det rigtig svært med at opleve sig som afhængig af en partner, og ønsker ofte heller ikke at partneren skal forvente at de er afhængige hvis livet bliver svært for partneren.

Sårbarhed forbindes med svaghed og afhængighed. Så den undvigende tilknyttede vil gøre rigtig meget for at undgå at opleve sårbarhed. Skulle man alligevel opleve sig selv som sårbar, så vil de sædvanlige selvbeskyttelsesstrategier blive aktiveret.

Det er grundlæggende et og samme tilknytningsmønstre man refererer til om man benævner det:

• Undvigende tilknytning,
• Undgående tilknytning eller
• Afvisende tilknytning

Undvigende tilknytning og undgående tilknytning refererer dog til et tilknytningsmønster observeret hos børn.

Det afvisende tilknytningsmønster er det tilsvarende tilknytningsmønster hos voksne, der bliver tydeligt, når de beskriver, hvordan de oplever vigtige relationer i deres liv.

Jeg har personligt valgt at bruge undvigende tilknytning, simpelthen fordi det ser ud til at være det mest benyttede.

Et barn med en undvigende tilknytning vil have deaktiveret sit tilknytningssystem.

Barnet ofrer sit behov for nærhed, da det har opbygget en erfaring omkring at omsorgspersonen ikke er tilgængelig, og ikke kan hjælpe.

Når barnet ikke kan forvente hjælp fra omsorgspersonen, så må det klare sig selv og være selvstændig.

For at et parforhold skal give mening, være relevant og være givende, så bliver relationen også nød at være mere nær og dyb, og ikke blot overfladisk. Det er her den undvigende tilknytning i parforhold kan blive et problem.

Den undvigende tilknyttede kæreste vil ofte finde det svært og måske ligefrem stressende med de mere tætte relationer i forholdet. Det kan både være i form af intimitet og snak om svære og dybe følelser.

Så snart det bliver tættere eller mere følsomt, så vil den undvigende tilknytning hos kæresten vise sig ved at kæresten lukker partneren ude og fjerner sig. Samtidig vil de også meget ofte begynde at lede efter undskyldninger for at forlade forholdet.

Meget ofte vil en person med undvigende tilknytning have en oplevelse af, at de faktisk ikke rigtig har brug for andre mennesker, nærhed og kontakt, og fint kan klare deres liv alene.

Dette er en direkte konsekvens af den tidlige relation til deres primære tilknytningsperson. Hvor de som helt lille lærte at de ikke kunne regne med nærhed og kontakt. Faktisk ville de ofte blive forladt, hvis de søgte trøst hos tilknytningspersonen. Så for ikke at blive forladt, måtte de skjule deres behov for nærhed.

Som psykoterapeut med specifikt fokus på tilknytning møder jeg forbavsende mange klienter, der i eller anden grad kæmper med et undvigende tilknytningsmønster.

Langt de fleste af dem starter fordi de har det svært med vigtige relationer i deres liv, ofte i forhold til kærester og livspartner.

Nogle beskriver for mig, hvordan de oplever, at de gennem livet har stået meget alene. De har oplevet at stå alene enten fordi de ikke har været i nogle forhold, eller fordi de i de forhold de faktisk har været i, har trukket sig. Det kan være et hårdt og smertefuldt sted at være, hvis man ønsker sig det anderledes.

Med et undvigende tilknytningsmønster har man en tendens til at forvente, at andre ikke kan hjælpe en, ikke vil være der for en, og man må klare tingene selv. Det kan gøre det ekstra svært at starte i psykoterapi, og man vil ofte være hurtig til at afslutte et forløb.

Når det så er sagt, så kan personer med et undvigende tilknytningsmønster, som evner at blive i et forløb, få meget ud af psykoterapi. Fokuset vil meget ofte være et arbejde med at at mærke følelser, acceptere at de er der og at de giver livet værdi.

Undvigende tilknytning:

• undvigende tilknytning terapi,
• undvigende tilknytning børn
• undvigende tilknytning dating
• undvigende tilknytning voksen
• undvigende tilknytning i et parforhold 

Tilknytningsmønstre generelt:

• tilknytningsforstyrrelser,
• tilknytningsforstyrrelse symptomer hos voksne
• tilknytningsmønstre,
• tilknytningsmønstre hos børn,
• tilknytningsmønstre voksne,
• tilknytning og tilknytningsmønstre i parforhold 
• ambivalent tilknytning behandling. 

[1] Mary Ainsworth; wikipedia.org; 

[2] John Bowlby; wikipedia.org;