Tilknytningsforstyrrelse symptomer voksne

I stedet bliver det så ofte følgevirkningerne af tilknytningsforstyrrelsen at man ender op med at diagnosticere for eksempel:

• Angst
• Depression
• Misbrug

Ofte vil følgevirkningerne af tilknytningsforstyrrelse hos en voksen dog ikke falde inden for en specifik diagnose, men i højere grad vise sig som problemer i forhold til vigtige relationer.

Modsat hos voksne så er der to børnerelaterede tilknytningsforstyrrelses diagnoser i IDC-10:

• F94.1 Reaktiv tilknytningsforstyrrelse i barndom
• F94.2 Uselektiv, uhæmmet tilknytnings- eller kontaktform

På trods af at der ikke er en enlig tilknytningsforstyrrelse diagnose for voksne, så er der nogle generelle tegn som ofte kan være til stede hvis man som voksen kæmper med en tilknytningsforstyrrelse.

• Svært ved at mærke og/eller håndtere egne følelser
• Svært ved at indgå i nære relationer
• Uhensigtsmæssige mønstre i forbindelse med nære relationer
• Misbrug for at holde svære følelser på afstand
• Manglende tillid til andre
• Lavt selvværd
• Impulsiv
• Sårbarhed over for angst og depression

Det er dog også væsentligt at være opmærksom på at tilknytningsforstyrrelse symptomerne hos voksne ser noget forskellige ud, alt efter hvilken tilknytningsmønstre man specifikt kæmper med.

Har man en overinvolveret tilknytning (ambivalent tilknytning) så vil nogle af de typiske tilknytningsforstyrrelse symptomer hos den voksne være:

• Stærkt behov for nærhed i usikre og stressende situationer
• Lavt selvværd og søger derfor kontinuerligt efter ydre anerkendelse
• Oplever sig selv som værende voldsomt afhængige af relationer
• Vedvarende frygt for at blive afvist eller forladt
• Svært ved at stole på andre
• Meget sensitive over for andres behov
• Behov for at gøre andre tilpasse, glade eller taknemlige, og kan være bange for at relationen ikke holder hvis de ikke konstant yder noget
• Behov for kontinuerligt at blive forsikret om at de synes de er gode nok
• Følelser fylder meget, og kan være svære at kontrollere, hvilket også til tider kan ses som en manglende impulskontrol

Har man en afvisende tilknytning (undvigende tilknytning) så vil nogle af de typiske tilknytningsforstyrrelse symptomer hos den voksne være:

• Giver ofte indtryk af at være selvsikker og uafhængig, men kan selv have en oplevelse af at være umulig at holde af, da der er noget fundamentalt galt
• Underliggende frygt for afvisning og følelsesmæssig skrøbelighed
• Går langt for at undgå at være afhængige af andre
• Stærkt behov for autonomi og kommer hurtigt til at opleve sig som begrænset eller fanget i forhold til nære relationer
• Tendens til at have underliggende tro på at man ikke kan stole på eller regne med andre mennesker
• Undertrykker deres behov for nærhed
• Er på vej væk fra ellers vigtige relationer lige så snart de bliver besværlige, men vil dem egentlig gerne.
• Undertrykker egne følelser, som de ofte har svært ved at mærke og genkende

Samtaleterapi er den eneste form for behandling af tilknytningsforstyrrelser hos voksne. Man kan flytte sit utrygge tilknytningsmønstre til det man kalder en tillært tryg tilknytning.

At ændre sit tilknytningsmønster som voksen og dermed afhjælpe en tilknytningsforstyrrelse er et stykke hårdt personligt arbejde, som tager tid.

Har man en overinvolveret tilknytning (ambivalent tilknytning) så vil nogle af de typiske tilknytningsforstyrrelse symptomerne hos den voksne ofte vise sig i terapien som:

• Ufleksibel og hyperaktiv opmærksomhedsstrategi
• Overinvolveret i tidligere og/eller nuværende tilknytningsrelationer
• Fokus på problemer og vanskeligheder i forbindelse med vigtige relationer
• Oplever ofte sig selv i offerrollen som vred, passiv eller bange

Har man en afvisende tilknytning (undvigende tilknytning) så vil nogle af de typiske tilknytningsforstyrrelse symptomerne hos den voksne ofte vise sig i terapien som:

• Ufleksibel og deaktiveret opmærksomhedsstrategi
• Retter opmærksomheden væk fra erfaring og erindring relateret til vigtige relationer
• Nedtoner vigtigheden af tilknytningserfaringer
• Oplever ofte sig selv som stærk og uafhængig
• Er på vej væk fra ellers vigtige relationer lige så snart de bliver besværlige, men vil dem egentlig gerne

I et behandlingsforløb så vil ens utrygge tilknytning modarbejde forløbet. Ens gamle tilknytningsmønster vil bliver aktiveret af terapien, og man vil have en tendens til hurtigt at trække sig med begrundelser som:

• Relationen til terapeuten er uden betydning, jeg kan blot smutte og starte et nyt sted
• Terapueten forstår ikke min smerte/ vil mig ikke nok/ svigter mig/ jeg må forlade terapien for ikke selv at blive forladt.

[1] Reactive Attachment Disorder; Elizabeth E. Ellis; Musa Yilanli; Abdolreza Saadabadi; NCBI; 

[2] Anxious Preoccupied Attachment Style: How It Develops & How To Cope; Olivia Guy-Evans; Simplypsychology;

[3] Dismissive Avoidant Attachment Style: Signs & How To Heal; Anna Dresche; Simplypsychology;