Hvad er psykoterapi?
Mange opsøger terapien, fordi der noget i deres måde at være i verden på som forhindre dem i at leve det liv de gerne vil.
Uanset hvad du kommer med så tager vi udgangspunkt i din situation, hvem du er, og hvad du gerne vil. Vi arbejder med hvad det er som fylder nu og her, og hvad der er vigtigt for dig.
Der er ikke noget som er for stort eller for småt.
"Jo tættere, du kommer på at forstå og acceptere den du egentlig er, uden at beskytte dig med masser af ord, aktiviteter og travlhed – jo nemmere og mere autentisk bliver dit liv."
Morten Bang
Terapeutisk Metode
Vi tager afsæt i din situation og dit ønske om forandring og udvikling. Synliggør følelser, tanker og handlemønster, for at få en dybere forståelse af dig selv og dine relationer til andre. Vi arbejder med dine her-og-nu oplevelser og følelser fremfor at fokusere på fortiden eller fremtiden.
Fokusset er på dig som en hel person, både hvad du tænker, mærker og føler.
Vores arbejde vil ikke fokuserer på symptomerne, men på at afhjælpe de årsager der skaber symptomerne.
I min terapeutiske praksis er mit udgangspunkt gestaltterapien.
Jeg har også både teoretisk og praktisk erfaring med narrativ terapi, neuroaffektiv terapi og kognitiv terapi.
Alt afhængig af hvem klienten er og hvilke problemstillinger der arbejdes med, så benytter jeg elementer fra de forskellige terapi former.
Gestaltterapi
Gestaltterapien tager udgangspunkt i den eksistentielle filosofi, gestaltpsykologien, fænomenologien og Kurt Lewins feltteori.
Fokuset er på at øge klientens opmærksomhed på hvordan de oplever sig selv i relation til deres omgivelser, og introducere alternative og mere positive måder at forholde sig til sig selv og andre.
Der tages udgangspunkt i hvad klienten sanser, føler, og tænker ud fra hvad der fylder og er vigtigt for klienten lige nu og her.
Formålet er ikke at fortælle klienten hvordan de skal leve, men at hjælpe klienten til at finde sin vej til et meningsfuldt og autentisk liv.
Narrativ Terapi
Narrativ terapi er en terapeutisk tilgang, som fokuserer på at forstå og ændre de indre historier, vi fortæller om os selv. Udgangspunktet er, at vi som mennesker har en indre fortælling (et narrativ) omkring hvem vi er, baseret på de erfaringer vi har gjort os gennem livet. En sådan indre fortælling vil altid kun delvist være sandheden om en person.
Nogle gange ender vi op med at hænge fast i vores egen negative fortælling om os selv, for eksempel, jeg er sådan et menneske som aldrig rigtigt kan finde ud af at sige fra over for andre. I narrativ terapi arbejder vi med at undersøge alternative fortællinger, og ofte med et fokus på at kigge på de negative fortællinger fra nye perspektiver, og sammen skabe nye og mere positive fortællinger.
Neuroaffective Terapi
Neuroaffektiv terapi har afsæt i den nyere hjerneforskning med et specifikt fokus på hvordan vores relationelle og følelsesmæssige aspekter modnes igennem vores opvækst og hvordan det påvirker os igennem livet.
Der arbejdes ud fra den 3-enige hjernemodel, med fokus på hvordan den sansende, følende og tænkende del af vores hjerne påvirker hvordan vi er i verden.
Kognitiv Terapi
I kognitiv terapi arbejder terapeuten sammen med klienten for at identificere og udfordre negative tanker og overbevisninger, der kan føre til negative følelser og adfærd.
Sammen arbejder terapeuten og klienten med at udvikle mere realistiske og hensigtsmæssige tankemønstre og strategier til at håndtere vanskelige følelser og situationer.
Udgangspunktet er, at vi selv er ansvarlige for de følelser vi har i en given situation, hvilket også giver os muligheden for at tage ejerskab og ændre hvordan vi føler i en given situation.
Når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, så må man først og fremmest passe på at finde personen der, hvor personen er, og begynde der.
- Søren Kiregård
At overleve eller leve livet?
De fleste der starter i terapi gør det fordi de står midt i en livskrise. Ofte har de kæmpet alene et stykke tid, men er kommet til en konklusion om at de ikke kan skabe forandring alene, og har brug for hjælp. De er måske ramt af stress, depression, angst, misbrug eller noget helt andet.
Fokuset i starten af terapien er derfor ofte at forstå helt præcist hvad problemet bag krisen består i. Få kortlagt hvilke mønstre der er omkring problemet. Med det kort på hånden kan der så identificeres og trænes nogle strategier og værktøjer, der kan hjælpe den enkelte ud af krisen og tilbage på sporet.
Samtidig med at der arbejdes med den specifikke krise, så begynder de fleste også at stille spørgsmål til sig selv, der rammer noget dybere. Spørgsmål omkring hvordan de lever livet, om de faktisk lever et liv i overensstemmelse med hvem de er som person og deres kerneværdier.
Vi kan se det som forandring på to niveauer: et vandret (horisontalt) niveau og et lodret (vertikalt) niveau.
Vandret forandring er ofte fokuseret på at komme videre i livet, mens den lodrette forandring er fokuseret på personlig udvikling og i højere grad leve sit liv autentisk.
Hvor den vandrette forandring handler om at håndtere nu og her, den specifikke problemstilling, eller den specifikke krise, og måske have strategier og værktøjer til når den næste krise opstår; så er den lodrette forandring mere omkring at ændre ens måde at være i verden på i en sådan grad at når de gamle problemer stikker hovedet frem igen, så bliver det nærmest et møde med en gamle ven, og ikke starten på en ny krise.
Den vandrette forandring handler om at overleve livet, mens den lodrette handler om at leve livet.
Vandret/horisontal mental forandring
Vandret forandring er hovedsageligt et spørgsmål om at tilegne sig ny information, viden og indsigt. Tillægge sig strategier og værktøjer til på en mere hensigtsmæssig måde at håndtere udfordringer i livet.
Det er et stykke arbejde som hovedsageligt bygger på din allerede eksisterende og rationelle forståelse af dig selv og verden omkring dig.
Fokusset er på at komme af med symptomer og det som gør ondt. Få håndteret en krise og komme tilbage på sporet eller finde tilbage på din vej i livet igen, og så ellers komme videre som du have tænkt det før du blev ramt af stressen, angsten, depressionen, misbruget eller hvad der nu fylder i livet.
Den vandrette forandring er som ofte et kortere forløb.
Lodret/vertikal mental forandring
Den lodrette eller vertikale forandring er en mere dybdegående forandring. En sådan dybdegående forandring handler både om at få nye indsigter men endnu mere omkring at integrerer disse ny indsigter. Kigge på hvordan du er i verden, og undersøge om det passer med hvem du faktisk er og dine kerneværdier. Og der fra begynde lige så stille at ændre på gamle mønstre, og erstatte dem med nye som er mere i overensstemmelse med dine værdier og et autentisk liv for dig.
Det er et stykke arbejde hvor du kigger på hvem du er som person og hvordan du vil være i verden. Samtidig er det ikke kun et arbejde med den rationelle forståelse, men også en kropslig integration. Hvis man i lang tid har levet på autopilot og forsøgt at gøre hvad man tænkte verden forventede af en, så er det også et hårdt stykke arbejde at skulle finde tilbage til hvad der er vigtigt for dig. Det er et stykke seriøst arbejde med personligt lederskab, og det at håndtere det som ligger bagved at man bliver ramt af stress, angst, depression eller en spiseforstyrrelse.
Det er ikke blot indsigt på et intellektuelt plan, men det er en viden du integrerer helt ind i kroppen, så du faktisk mærker og føler forandring. For eksempel tænker du ikke at du er glad, du mærker du er glad. Du tænker ikke at du ikke har grund til lavt selvværd, du mærker du er værdifuld.
Den lodrette forandring er ofte et længere forløb, nærmest en måde at være i verden på.
Hvornår skal jeg fokuserer på vandret forandring og hvornår skal jeg fokuserer på lodret forandring?
Rigtig mange af de mentale udfordringer vi møder i livet kan håndteres med et fokus på vandret forandring. Men er det nogle dybe uhensigtsmæssige mønstre at man kæmper med, så er det et arbejde med lodret forandring der skal til. Nogle af disse uhensigtsmæssige mønstre har vi brugt et hel liv på at bygge, så de er neurologisk super stærke i vores hjerne, og vil derfor kræve et vedholdene stykke lodret forandringsarbejde at få gjort mindre.
Et eksempel fra min egen praksis er en yngre enlig kvinde som henvender sig fordi hun igennem længere tid har kæmpet med stress og angst. Hun oplever ikke længere den store glæde ved sit arbejde, men kan ikke forstille sig noget bedre, og lægger forsat rigtig mange timer i arbejdet. På det sidste har stressen dog ramt arbejdet og søvnen, og samtidig er hun begyndt at spise betydelig mængder af hvad hun betragter som “ulovlig” mad.
I terapien starter vi med kigge på stressen og søvnproblemet. Hun får gjort sin hverdag mindre kompleks, få opbygget et sundere søvnmønster, og begynder at opbygge en daglig mindfulness praksis.
Efter et stykke tid oplever hun, at nu går det faktisk meget godt, symptomerne er væk, hun får sovet og kommer tilbage på arbejdet, men hun vælger at forsætte terapien. Vi begynder så at kigget på angsten. Den viser sig mere at være en voldsom indre uro, som ikke opstår når hun er på arbejdet, men når hun er alene om aften. Hun finder frem til at hun faktisk er rigtig ensom, og arbejdet og det “ulovlige” mad er en måde ikke at mærke ensomheden på. Samtidig er det at arbejde så meget som hun gør ikke en måde hun ønsker at være i verden på, og hun begynder så at arbejde med hvad der holder hende tilbage fra at komme mere ud og være mere social.
Generelt kan det siges at:
-
Er man i en svær krise, så er det vandret forandring man arbejder med, og det vil ikke være meget arbejde med dyb forandring før at krisen er mindre akut.
-
Det som ofte gøre det svært at ændre ved en problemstilling er hvis det er uhensigtsmæssige mønstre der har fyldt meget i lang tid og ubevidste overbevisninger der holder disse mønstre i live. Så vil man ofte opleve den ene krise efter den anden igennem ens liv, og man vil hænge fast i en ond cirkel indtil man får arbejdet med nogle lodrette forandringer.
Personligt har jeg den holdning at der ikke er noget problem som er så stort at vi ikke kan gøre det mindre.
Jeg har mødt en del frustrerede nye klienter som sætter sig i stolen overfor mig og lægger ud med at fortælle at de kæmper med stress, depression eller måske angst. De ved hvad der skaber problemet og de ved hvornår det opstår. De har forstået det alt sammen. Problemet er der bare stadigt. Det er et meget frustrerende sted at være, og mange har næsten mistet troen på at de nogensinde kan ændre sig, og tager det nærmest for givet at det vil blive ved med at være det samme også i fremtiden.
Ret ofte er det ikke blevet gjort klart for dem at de kæmper med nogle gamle uhensigtsmæssige mønstre. De forsøger at være en anden end de faktisk er, eller de lever efter nogle gamle værdier eller andres værdier som faktisk ikke stemmer overens med deres kerneværdier. De har arbejdet med nogle vandrette forandringer, hvor det faktisk er nogle dybe forandring der skal til.
Psykoterapi og vandret eller lodret forandring
I psykoterapien arbejdes der med det som fylder nu og her og det som er udfordrende.
Der er ikke ensidigt fokus på vandre eller lodret forandring, men en blanding. Hvor meget der er af den ene og af den anden slags afhænger af hvad der arbejdes specifikt med, og hvor klienten er.
På den måde at forstå at hvis det er en akut krise, så er fokusset hovedsageligt på vandret og en smule på lodret forandring, men hvis der i højere grad er et ønske om personligt udvikling som er i fokus så vil det være mere den lodrette forandring som fylder.
”Når jeg er, den jeg er, sker forandringen”
(Den paradoksale ændringsteori, Gary Yontef)