Hvad er psykoterapi?

De fleste der starter i terapi gør det fordi de står midt i en livskrise. Ofte har de kæmpet alene et stykke tid, men er kommet til en konklusion om at de ikke kan skabe forandring alene, og har brug for hjælp. De er måske ramt af stress, depression, angst, misbrug eller noget helt andet.

Fokuset i starten af terapien er derfor ofte at forstå helt præcist hvad problemet bag krisen består i. Få kortlagt hvilke mønstre der er omkring problemet. Med det kort på hånden kan der så identificeres og trænes nogle strategier og værktøjer, der kan hjælpe den enkelte ud af krisen og tilbage på sporet.

Samtidig med at der arbejdes med den specifikke krise, så begynder de fleste også at stille spørgsmål til sig selv, der rammer noget dybere. Spørgsmål omkring hvordan de lever livet, om de faktisk lever et liv i overensstemmelse med hvem de er som person og deres kerneværdier.

Vi kan se det som forandring på to niveauer: et vandret (horisontalt) niveau og et lodret (vertikalt) niveau.

Vandret forandring er ofte fokuseret på at komme videre i livet, mens den lodrette forandring er fokuseret på personlig udvikling og i højere grad leve sit liv autentisk.

Hvor den vandrette forandring handler om at håndtere nu og her, den specifikke problemstilling, eller den specifikke krise, og måske have strategier og værktøjer til når den næste krise opstår; så er den lodrette forandring mere omkring at ændre ens måde at være i verden på i en sådan grad at når de gamle problemer stikker hovedet frem igen, så bliver det nærmest et møde med en gamle ven, og ikke starten på en ny krise.

Den vandrette forandring handler om at overleve livet, mens den lodrette handler om at leve livet. 

Vandret forandring er hovedsageligt et spørgsmål om at tilegne sig ny information, viden og indsigt. Tillægge sig strategier og værktøjer til på en mere hensigtsmæssig måde at håndtere udfordringer i livet.

Det er et stykke arbejde som hovedsageligt bygger på din allerede eksisterende og rationelle forståelse af dig selv og verden omkring dig.

Fokusset er på at komme af med symptomer og det som gør ondt. Få håndteret en krise og komme tilbage på sporet eller finde tilbage på din vej i livet igen, og så ellers komme videre som du have tænkt det før du blev ramt af stressen, angsten, depressionen, misbruget eller hvad der nu fylder i livet.

Den vandrette forandring er som ofte et kortere forløb.

Den lodrette eller vertikale forandring er en mere dybdegående forandring. En sådan dybdegående forandring handler både om at få nye indsigter men endnu mere omkring at integrerer disse ny indsigter. Kigge på hvordan du er i verden, og undersøge om det passer med hvem du faktisk er og dine kerneværdier. Og der fra begynde lige så stille at ændre på gamle mønstre, og erstatte dem med nye som er mere i overensstemmelse med dine værdier og et autentisk liv for dig.

Det er et stykke arbejde hvor du kigger på hvem du er som person og hvordan du vil være i verden. Samtidig er det ikke kun et arbejde med den rationelle forståelse, men også en kropslig integration. Hvis man i lang tid har levet på autopilot og forsøgt at gøre hvad man tænkte verden forventede af en, så er det også et hårdt stykke arbejde at skulle finde tilbage til hvad der er vigtigt for dig. Det er et stykke seriøst arbejde med personligt lederskab, og det at håndtere det som ligger bagved at man bliver ramt af stress, angst, depression eller en spiseforstyrrelse.

Det er ikke blot indsigt på et intellektuelt plan, men det er en viden du integrerer helt ind i kroppen, så du faktisk mærker og føler forandring. For eksempel tænker du ikke at du er glad, du mærker du er glad. Du tænker ikke at du ikke har grund til lavt selvværd, du mærker du er værdifuld.

Den lodrette forandring er ofte et længere forløb, nærmest en måde at være i verden på.

Rigtig mange af de mentale udfordringer vi møder i livet kan håndteres med et fokus på vandret forandring. Men er det nogle dybe uhensigtsmæssige mønstre at man kæmper med, så er det et arbejde med lodret forandring der skal til. Nogle af disse uhensigtsmæssige mønstre har vi brugt et hel liv på at bygge, så de er neurologisk super stærke i vores hjerne, og vil derfor kræve et vedholdene stykke lodret forandringsarbejde at få gjort mindre.

Et eksempel fra min egen praksis er en yngre enlig kvinde som henvender sig fordi hun igennem længere tid har kæmpet med stress og angst. Hun oplever ikke længere den store glæde ved sit arbejde, men kan ikke forstille sig noget bedre, og lægger forsat rigtig mange timer i arbejdet. På det sidste har stressen dog ramt arbejdet og søvnen, og samtidig er hun begyndt at spise betydelig mængder af hvad hun betragter som “ulovlig” mad.

I terapien starter vi med kigge på stressen og søvnproblemet. Hun får gjort sin hverdag mindre kompleks, få opbygget et sundere søvnmønster, og begynder at opbygge en daglig mindfulness praksis.

Efter et stykke tid oplever hun, at nu går det faktisk meget godt, symptomerne er væk, hun får sovet og kommer tilbage på arbejdet, men hun vælger at forsætte terapien. Vi begynder så at kigget på angsten. Den viser sig mere at være en voldsom indre uro, som ikke opstår når hun er på arbejdet, men når hun er alene om aften. Hun finder frem til at hun faktisk er rigtig ensom, og arbejdet og det “ulovlige” mad er en måde ikke at mærke ensomheden på. Samtidig er det at arbejde så meget som hun gør ikke en måde hun ønsker at være i verden på, og hun begynder så at arbejde med hvad der holder hende tilbage fra at komme mere ud og være mere social.

Generelt kan det siges at:

1. Er man i en svær krise, så er det vandret forandring man arbejder med, og det vil ikke være meget arbejde med dyb forandring før at krisen er mindre akut.
2. Det som ofte gøre det svært at ændre ved en problemstilling er hvis det er uhensigtsmæssige mønstre der har fyldt meget i lang tid og ubevidste overbevisninger der holder disse mønstre i live. Så vil man ofte opleve den ene krise efter den anden igennem ens liv, og man vil hænge fast i en ond cirkel indtil man får arbejdet med nogle lodrette forandringer.
3. ​

Personligt har jeg den holdning at der ikke er noget problem som er så stort at vi ikke kan gøre det mindre.

Jeg har mødt en del frustrerede nye klienter som sætter sig i stolen overfor mig og lægger ud med at fortælle at de kæmper med stress, depression eller måske angst. De ved hvad der skaber problemet og de ved hvornår det opstår. De har forstået det alt sammen. Problemet er der bare stadigt. Det er et meget frustrerende sted at være, og mange har næsten mistet troen på at de nogensinde kan ændre sig, og tager det nærmest for givet at det vil blive ved med at være det samme også i fremtiden.

Ret ofte er det ikke blevet gjort klart for dem at de kæmper med nogle gamle uhensigtsmæssige mønstre. De forsøger at være en anden end de faktisk er, eller de lever efter nogle gamle værdier eller andres værdier som faktisk ikke stemmer overens med deres kerneværdier. De har arbejdet med nogle vandrette forandringer, hvor det faktisk er nogle dybe forandring der skal til.

I psykoterapien arbejdes der med det som fylder nu og her og det som er udfordrende.

Der er ikke ensidigt fokus på vandre eller lodret forandring, men en blanding. Hvor meget der er af den ene og af den anden slags afhænger af hvad der arbejdes specifikt med, og hvor klienten er.

På den måde at forstå at hvis det er en akut krise, så er fokusset hovedsageligt på vandret og en smule på lodret forandring, men hvis der i højere grad er et ønske om personligt udvikling som er i fokus så vil det være mere den lodrette forandring som fylder.