Desorganiseret tilknytning
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
Et liv med en desorganiseret tilknytning er et liv i kamp med ensomhed og i en søgen efter tætte og trygge relationer. Men møder man en anden der tilbyder den tætte og trygge relation man sådan higer efter, så bliver man usikker og fjerner sig.
Det tætte og trygge er på en gang noget man higer efter, men samtidig gør at man oplever sig selv som sårbar.
Går man gennem livet med en desorganiseret tilknytning, er man tilbøjelig til at udvikle stress, angst, depression, og misbrugsadfærd såsom spiseforstyrrelser.
Det behøver ikke at være sådan. Selvom det er hårdt arbejde, så kan man ændre på sit desorganiserede tilknytningsmønster, så det får mindre magt i ens liv.
Når en utryg tilknytning fylder for meget
Det desorganiserede tilknytningmønster
Desorganiseret tilknytning forekommer oftest hos personer, der i løbet af deres tidlige barndom gentagne gange har oplevet fysisk, verbal, eller seksuelle krænkelser fra deres primære tilknytningsperson.
Den desorganiserede tilknytning opstår som konsekvens af et eksistentielt dilemma hos det lille barn. På den ene side er der en helt fundamental biologisk forankret psykologisk drift hos barnet for at opbygge en tryg kontakt til den primære omsorgsperson. Samtidig krænker omsorgspersonen barnet og er derfor en kilde til voldsom frygt.
Kæmper man som voksne med et desorganiseret tilknytningsmønster, så vil det ikke blot ramme ens vigtigste relation. Man vil også gå gennem livet med en høj grad af usikkerhed, mistro, og manglende forståelse af andre, og har samtidig en højere risiko for at blive ramt af psykiske problemer.
Gennem arbejdet med sig selv, kan man flytte sit tilknytningsmønster, så det kommer til at fylde mindre. Men det er hårdt arbejde og et stykke arbejde, man selv må gøre, og man samtidig ikke kan gøre alene. At flytte sin desorganiseret tilknytning er noget af det mest værdifulde, man kan gøre for sig selv, sin partner og børn.
Hvad er desorganiseret tilknytning
Vores tilknytningsmønster opstår, mens vi er helt små.
Et spædbarns overlevelse er helt afhængigt af, at der er voksne, der drager omsorg for barnet. Derfor har vi allerede fra vi er helt spæde en stærk indbygget drift til at opbygge en stærk og tryg relation til en primær tilknytningsperson.
Tryg og utryg tilknytning
Når denne relation til den primære tilknytningsperson er succesfuld, så vil barnet opbygge en tryg tilknytning. Hvis relationen derimod ikke lykkes, så vil barnet opbygge en utryg tilknytning.
Indre arbejdsmodel
Den først relationen mellem barnets primære tilknytningsperson bliver til en indre arbejdsmodel for senere relationer med andre mennesker. På denne måde bliver den indre arbejdsmodel betydningsfuld for ens senere liv. Den bliver bestemmende for, om man umiddelbart oplever, om man kan være tryg eller om man bør være utryg ved andre.
Samtidig er den indre arbejdsmodel så godt som usynlig for de fleste, da det bare er den måde de nu er i verden, og den måde de altid har oplevet andre mennesker på.
De 4 tilknytningsmønstre
Der er i alt 4 tilknytningsmønstre. Et trygt og tre udtryge tilknytningsmønstre.
Det desorganiserede tilknytningsmønster er en af de 3 utrygge tilknytningsmønstre.
De to andre utrygge tilknytningsmønstre er: ambivalent tilknytning og undgående tilknytning som begge er udtryk for dysfunktionelle tilknytningsstrategier.
Desorganiseret tilknytning adskiller sig ved, at der er et totalt sammenbrud. Det er ikke lykkedes for barnet at opbygge en tilknytningsstrategi, i stedet er der blot usikkerhed og forvirring.
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Tryg tilknytning
En høj grad af tillid til sig selv, andre og i særdeleshed ens vigtige relationer. Kan både søge tryghed, stå alene og tør prøve nye ting.
Utryg, ambivalent tilknytning
Usikker på sig selv. Tro på at vigtige relationer kan hjælpe, men stoler ikke på, at de nødvendigvis gør det. Søger meget tryghed, og kan derfor have svært ved at stå alene og prøve nye ting.
Utryg, undvigende tilknytning
Usikker på sig selv, og er samtidig sikker på ikke at kunne hente hjælp udefra. Søger ikke tryghed, og står alt for meget alene. Begrænset lyst til at prøve nye ting.
Utryg, desorganiseret tilknytning
Usikker på sig selv, og er splittet i sine forventninger til vigtige relationer. Tror på en og samme gang at de ikke vil få nogen hjælp udefra når de har behov for hjælp, men hjælpen kan være farlig.
Desorganiseret tilknytning:
Symptomer
Typiske måder det desorganiserede tilknytningsmønster viser sig hos voksne er ved:
Dårlig følelsesmæssig regulering
Enten at opsøge ekstrem tætte og sikre relationer, eller forsøge at holde så meget afstand som muligt.
En høj grad af usikkerhed og angst i forbindelse med at tyde andres intentioner
Frygt for at blive forladt
Frygt for tætte følelsesmæssige bånd
Lavt selvværd
En indre modstand mod at opbygge en mere tryg tilknytning, fordi man har svært ved at stole selv på dem, som er nærmest.
Desorganiseret tilknytning:
Voksne
Det desorienterede tilknytningsmønster er hos voksne forbundet med en væsentlig forøget risiko ting som:
stress,
angst,
depression,
relationsproblemer.
Ofte vil man som voksen have meget svært ved at blive i et forhold, være meget mistroisk over for andre, og generelt have en diffus opførelse i forbindelse med vigtige relationer i ens liv.
Desorganiseret tilknytning hos voksne betyder også ofte, at man har en meget negativ opfattelse af sig selv og andre.
Desorganisert tilknytning:
Barn
Det desorganiserede tilknytningsmønster opstår hos det lille barnet som følge af frygt og angst i forbindelse med den primære tilknytningsperson.
Et lille barn søger tryghed hos den primære tilknytningsperson. Hvis personen nogle gange er tryg og andre andre gange er krænkende, måske verbalt, fysisk, eller seksuelt, så har barnet ingen ide om hvad det kan forvente. For at sikre sin overlevelse så har barnet brug for den primære tilknytningsperson, men vil tilknytningspersonen være der for barnet og beskytte det, eller vil barnet opleve at blive krænket?
Barnet ender op med aldrig at få opbygget en fast tilknytningsstrategi til den primære tilknytningsperson, men svæve mellem en tryghedssøgende og afvisende adfærd.
Desorganiseret tilknytning:
Parforhold
Tætte relationer er ofte udfordrende for en person med et desorganiseret tilknytningsmønster.
På den ene side vil personen rigtig gerne have den tætte relation, og higer efter nærhed og tryghed.
På den anden side trækker personen sig fra den tætte relation, da den opleves usikker, urovækkende og ikke til at stole på.
På den måde vil den desorganiserede tilknyttede gerne den tætte relation og parforholdet, men trækker sig samtidig, da det oplevelse farligt.
Desorganiseret tilknytning behandling
Det er svært og leve med et desorganiseret tilknytningsmønster. Som at deltage i et spil hvor man ikke helt forstår reglerne. Man ved ikke hvad man skal, og man ved ikke hvem der er ven eller hvem der er modstander.
Behandling af desorganiseret tilknytning er muligt. Selv som voksen kan man få den desorganiserede tilknytning til at fylde mindre, og måske endda tillære sig en tryg tilknytning. Det er dog ofte et både hårdt og langt stykke personligt arbejde der skal til.
Behandling af desorganiseret tilknytning vil typisk foregå i forbindelse med samtaleterapi over et længere stykke tid.
Langt de fleste psykoterapeuter og psykologer kan arbejde med nogle af de følgevirkninger der er af en desorganiseret tilknytning, såsom affektregulering, grænsesætning, lavt selvværd, relationsproblem, ensomhed, og at leve autentisk. Men hvis man ikke decideret har tilknytning som et fokusområde, så vil man typisk ikke se problemstillingen fra det perspektiv, og ikke se at det er en desorganiseret tilknytning der ligger bagved og skaber problemerne.
Der er ikke nogen form for medicinsk behandling direkte af desorganiseret tilknytning. Men der er medicinsk behandling af nogle af de følgevirkninger der er ved at leve med en desorganiseret tilknytning, såsom stress, angst og depression.
FAQ
Hvad betyder desorganiseret tilknytning?
Kan man have flere tilknytningsmønstre?
Hvordan arbejder man med utryg tilknytning?
Hvad er en tilknytningsforstyrrelse?
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
Tilknytningsbaseret terapi er et af mine fokus områder.
mail: jg@glads.dk
