Ambivalent tilknytning hos voksne

Barnets ambivalente tilknytningsstrategi har hos den voksne udviklede sig til en ubevidst, men meget styrende frygt for at blive forladt sammen med en mangelfuld evne til sund regulering af følelser.

Frygten for at blive forladt skaber en indre usikkerhed, som ofte viser sig som et lavt selvværd og mentalt sårbarhed. Der aller tydeligste kommer til utryk i forhold til de vigtigste relationer i livet, såsom:

• Parforhold
• Familie

Men også spiller en generel rolle i forhold til andre mennesker, såsom:

• Mødet med nye mennesker
• Chefer og kollegaer
• Grupper som man er en del af
• Venner og veninder

Den indre usikkerhed og det manglende selvværd, skaber en lang række beskyttelsesstrategier og adfærd, der bestemt ikke altid er hensigtsmæssige.

Typisk adfærd for ambivalent tilknyttede voksne er:

• Høj grad af selvkritik, og selvfordømmelse
• Meget opmærksom og sårbar over for afvisninger
• Bruger rigtig meget energi og tid på at overveje relationer
• Svært ved at håndtere følelser, der ofte kan blive gemt helt væk, eller blive alt for store
• Har kontinuerligt behov for bekræftelse
• Problemer med at mærke egne behov og sætte grænser
• Kan ofte have svært ved at respekterer når andre sætter grænser
• Bliver nemt jaloux
• Svært ved følelsesmæssigt at skellene mellem en korter separation eller pause i en relation og et endeligt brud
• Kan selv være ret følsom, men har samtidig svært ved at håndtere hvis en partner er i dårligt humør

Kommer der en krise i en betydningsfuld relation, så kan den ambivalente have et stort behov for at blive bekræftet. Samtidig med at jalousien og mistroen lurer lige under overfladen.

Den tilknytning vi får med os som barn har gennem hele vores liv en væsentlig indflydelse for hvordan vi ser:

• Os selv
• Andre
• Relationer

Da vores tilknytning altid har været der og samtidig virker i det ubevidste, så er den umærkeligt blevet en integreret del af hvordan vi opfatter verden. Derfor er den heller ikke sådan bare lige til at ændre.

At ændre en ambivalent tilknytning til en mere tryg tilknytning tager:

• lang tid, og ofte betydeligt længere tid end de fleste forventer
• hårdt personligt arbejde, og det er ofte sværere, med flere tilbagefald end de fleste forventer

Jeg har her lavet en liste over nogle af de typiske fokusområder for et sådan stykke arbejde.

Samtidig så er det selvfølgelig ikke sådan at man kan tjekke en række ting af på min liste her, og så er man rykket fra en ambivalent tilknytning til en tryg tilknytning. Det er en meget individuel proces, som skal passe ikke blot til vores tilknytning, men til hvem vi er som et helt menneske.

Tingene på listen er nogle af de emner jeg oplever at mine klienter har mest gavn af at arbejde med:

1 - Milde øjne og egenomsorg

Se på dig selv med milde øjne og omsorg. Rigtig mange af os har som udgangspunkt et rigtig hårdt syn på os selv, og den situation vi er i, ofte kombineret med en stærk indre kritiker.

Det kan dog ofte virke farligt for mange at slippe den indre kritiker, da de oplever motivation til at overleve en hård hverdag, og alt incitament til forandring og forbedring kommer herfra. Så hvis man slipper de hårde øjne og den indre kritiker, vil man så ikke gå helt i stå, eller måske ligefrem give helt op?

De hårde øjne og den indre kritiker er dog sjældent særlige hjælpsomme i forbindelse med et stykke tilknytningsarbejde.

Ofte har vi netop fået den utrygge ambivalente tilknytning på baggrund af at vi som børn ikke fik den nærhed og tryghed vi havde behov for, men blev mødt med hård øjne og kritik. Så det er velkendt, og derfor gentager vi mønstret overfor os selv som voksne, selv om der faktisk er brug for noget helt andet.

Helt uafhængigt af tilknytningsmønster kan det i sig selv være hårdt arbejde at slippe de hårde øjne og en indre kritiker. Men et stykke arbejde, der ofte gør livet betydeligt lettere.

2 - Regulering af nervesystemet

Som utryg ambivalent tilknyttet voksen så kæmper man ofte med et nervesystem der er unødvendigt nervøst og let påvirkeligt.

Det utrygge nervesystem gør, at langt flere situationer virker stressende og kan blive triggere for vores tilknytningsadfærd.

Det kan derfor være yderst nyttigt og skabe en bedre forståelse af nervesystemet, at træne sig i en mere fornuftig regulering af nervesystemet.

3 - Ændre de negative indre overbevisninger

Selve kernen i den ambivalente tilknytning udgøres af en frygt for at blive forladt og indre usikkerhed, hvilket skaber en indre overbevisning om, at man dybest set ikke er værd at elske og ikke er god nok.

Disse overbevisninger føder et manglende selvværd, som igen er med til at skabe en del af smerten og problematikkerne omkring det at kæmpe med en ambivalent tilknytning.

Det kan derfor give rigtig god mening at arbejde med at identificere og ændre de negative indre overbevisninger.

4 - Styrk dit selvværd

Begynder de negative indre overbevisninger at bløde noget op, så kommer der også mere rum for at arbejde med at opbygge et stærkt selvværd.

Det kan for mange være et stykke arbejde der tager udgangspunkt i et fokus på selvrespekt og selvagens.

5 - Fokuser ikke kun på dit parforhold

Som ambivalent tilknyttede er der ofte en tendens til at lægge alt ens energi i ens forhold, eller i det forhold som ikke er der.

På den måde får tilstanden af ens forhold uforholdsmæssigt meget magt i livet, hvor der også er en lang række andre vigtige elementer.

6 - Bliv mere opmærksom på egne behov

Den ambivalent tilknyttede har ofte en stærk opmærksomhed på, hvordan andre har det og hvad deres mulige behov kunne være.

Ofte er dette fokus dog så stærkt, at det kan være en tendens til, at man ikke bare glemmer egne behov, men nærmest mister evnen til at mærke dem.

For at være et autentisk menneske og kunne stå ved sig selv, så er det vigtigt at kunne mærke, formulere og stå ved egne behov. Og måske som noget af det sværeste for mange ambivalent tilknyttede at kunne modtage.

7 - Mærk og stå ved dine grænser

Tæt relateret til at kunne mærke og stå ved egne behov, er det at kunne mærke og stå ved egne grænser.

Udfordringerne med personlige grænser er på mange måde de samme som for personlige behov.

Her er det dog ofte udfordrende at kunne stå op for sine personlige grænser, da man frygter, at hvis man gør det, så vil man blive forladt.

Der er dog ingen vej udenom, hvis man vil ændre sin ambivalente tilknytning til livet, så bliver man også nød til at kunne holde ved egne grænser. Og ja, så vil der være en risiko for at nogle faktisk forlader en.

Den ambivalente tilknytning opstår, mens vi er et helt lille barn. Typisk i forbindelse med en omsorgsperson som i nogen gang er til stede og tilgængelig og måske ligefrem overinvolveret i barnet, for så til andre tider at blive utilnærmelig. 

Barnets strategi for at sikre sig den nærhed og tryghed, det har behov for for at overleve, bliver i sådanne tilfælde en ambivalent tilknytning.

Hvis man ikke gør noget aktivt eller barnet i løbet af livet får kontinuerligt nogle radikal andre erfaringer, så vil den ambivalente tilknytning blive taget med ind i voksenlivet. 

Den ambivalente tilknytning er et af de 4 tilknytningsmønstre identificeret af Mary Ainsworth og Mary Main på baggrund af John Bowlbys tilknytningsteori.

Den ambivalente tilknytning ser selvfølgelig meget forskellig ud, om det er hos et barn eller hos en voksen man observerer den. Derfor er det også nødvendigt og have forskellige værktøjer til at genkende og teste tilknytningsmønstrene hos børn eller voksne:

• Hos barnet benyttes en test, der er opfundet af Mary Ainsworh og som benævnes fremmede situationen.
• Hos voksne benyttes en test, der er opfundet af Mary Main, og som benævnes Adult Attachment Interview (AAI).

Selvom man har den ambivalente tilknytning med sig fra barnsben, så bliver den hos voksne benævnt som en overinvolveret tilknytning hvis den identificeres ved hjælp af AAI.

[1] Adult Attachment, Stress, and Romantic Relationships; Jeffry A. Simpson, W. Steven Rholes; NCBI

[2] Exploring the Association between Attachment Style, Psychological Well-Being, and Relationship Status in Young Adults and Adults—A Cross-Sectional Study; NCBI

[3] Anxious/Ambivalent Attachment Style: An Examination of Its Causes and How It Affects Adult Relationships; Shirley Davis; CPTSD foundation