Psykoterapi ved Jesper Glad

Behandling af lavt selvværd

Behandling af lavt selvværd - Selvom livet med et lavt selvværd ofte er svært og smertefuldt, behøver terapien ikke at være det.
Behandling af lavt selvværd baseret på enkle og virksomme redskaber.
Psykoterapeut København - Stressbehandling København - Jesper Glad

Hvorfor vælger folk mig?

psykoterapi ved jesper glad

Enkelt og ukompliceret tilgang

Selvom det at leve med et lavt selvværd ofte er kompliceret, så behøver behandlingen af det lave selvværd ikke at være det.

Jeg ved af erfaring, at fundamentet for god psykoterapi handler om menneskelig forståelse, autentisk nærvær, og at kunne være til stede med livet som det virkeligt er, og det som er svært.

Bred og dyb erfaring med behandling af lavt selvværd

Jeg har haft det privilegium at kunne hjælpe hundredvis af meget forskellige mennesker, som på hver deres måde har kæmpet med et lavt selvværd.

Behandling af lavt selvværd er blevet et af mine fokusområder, fordi jeg helt personligt ved, hvordan et lavt selvværd kan være voldsomt livsbegrænsende, og sådan behøver det ikke at være.

Gratis og uforpligtigende introduktionssamtale

Psykoterapi ved Jesper Glad

Book en gratis og uforpligtigende introduktionssamtale hvis du tænker individuel samtaleterapi kunne være noget for dig.

behandling af lavt selvværd
En behandling af lavt selvværd der passer til dig og din situation

Vi er alle forskellige og lever forskellige liv, og derfor kommer et lavt selvværd også til udtryk på vidt forskellige måder og påvirker os på vidt forskellige måder.

At vores lave selvværd på mange måder er helt unikt for netop os, gør også, at vores vej ud af det lave selvværd også bliver vores helt egen.

Derfor er det også vigtigt for mig som psykoterapeut at sørge for, at behandlingen af det lave selvværd er tilpasset netop dig og din specifikke situation.

psykoterapeut københavn - psykoterapi ved Jesper Glad - dejlige lokaler centralt i københavn

Dejlige rammer, nemt tilgængeligt og centralt i København

Psykoterapi ved Jesper Glad

Mine lokaler er venlige og rolige, velindrettet og varme.

Selve lokationen ligger centralt i København lige ved Marmorkirken, og er nemt tilgængeligt med offentlig transport eller cykel.

Anmeldelser

  • Jacob, 53

    “Hos dig har jeg kunne fortælle om ting som jeg ikke har kunnet fortælle nogen anden. Ting jeg ikke har fortalt venner, familie eller min tidligere psykolog. Det har været en stor befrielse og vores snakke har gjort at jeg nu endelig er meget mere okay med hvem jeg er.”
  • Anonym

    "Jeg begyndte hos Jesper, da jeg kom ind i nogle vanskelige situationer i forbindelse med start på en ny uddannelse. Jeg oplever at det er et sted hvor jeg kan være mig selv, og føle mig tryg. Hos Jesper begynder alle mine mange følelser at give mening for mig."
  • Olivia, 21

    “Jeg skal ikke længere være perfekt, hvilket gør mit liv meget nemmere.

    Tak! ”
  • Anonym

    “Min rejse med Jesper er det mest givende skridt, jeg nogensinde har taget for mit eget velvære. Ikke alene har han hjulpet mig gennem min spiseforstyrrelse, men han har også transformeret mit syn på mig selv.

    Jesper har givet mig redskaber til at håndtere min indre kritiker og min skam. Takker være Jesper er jeg en mere positiv og robust person. ”
  • Esben, 32

    “Med Jespers støtte har jeg bevæget mig fra utryghed og kaos til at føle mig sikker på mig selv. Angsten der før stoppede mig fra at gøre hvad jeg havde lyst til, er nu ikke noget jeg tænker på.”
  • Mathias, 30 år

    “Jeg startede hos Jesper lige efter at jeg havde fået et mentalt sammenbrud som følge af stress. Han hjalp mig til tryghed og ro, og jeg fandt tilbage og fik det bedre. Jeg kan på det varmeste anbefale Jesper.”
  • Anonym, 22

    "Jeg har haft ret mange succes oplevelser med at være alene, og har det generelt godt for tiden.. har besluttet mig for at prøve at være lidt i det:))
    Har klart tænkt mig at booke en tid hos dig på et tidspunkt igen, hvis behovet skulle opstå. 
    Synes nemlig du har været super behagelig og god at snakke med."
  • Sofie

    "Jesper skaber et trygt rum, hvor jeg føler mig mødt og rummet. Endnu vigtigere hjælper han mig med at rumme mig selv. Gennem min terapi hos Jesper har jeg fundet en virkelig stærk selvkærlighed og selvomsorg, som har hjulpet mig gennem nogle vanskelige perioder og situationer. Jeg ønsker for alle, at de møder Jesper."
  • Anna Olivia, 23

    "Jeg vil bare gerne sige TAK for at være en kæmpe støtte gennem hele vores forløb og hvor er jeg taknemlig for der hvor jeg er kommet hen, både for din hjælp og for min egen.

    Jeg håber du ved, hvor dygtig du er og hvor meget man som "patient" føler sig grebet og hørt når man er i et forløb med dig."

behandling af lavt selvværd
Lavt selvværd

Et af mine hovedfokusområder er behandling af lavt selvværd.

Vi har alle tidspunkter eller perioder, hvor vi mister troen på os selv. Kan jeg faktisk fuldføre den her opgave? Eller kan jeg holde det oplæg på arbejdet?

behandling af lavt selvværd - lavt selvværd er en usikkerhed omkring værdien af den man er

Med et lavt selvværd bliver oplevelsen ikke blot en usikkerhed omkring, om jeg nu kan gøre ting eller klare noget.

Det er ikke en usikkerhed omkring værdien af det jeg gør, men usikkerheden omkring værdien af den jeg er.

behandling af lavt selvværd - tanker

Er jeg værd at elske som den jeg nu er? Ser de andre mig som dygtig nok, klog nok, smuk nok, spændende nok, sjov nok, populær nok og så videre.

Inderst inde så forestiller jeg mig at andre mennesker ikke vil respektere mig, ikke vil ønske at være sammen med mig eller ikke vil holde af mig, hvis de faktisk kunne se hvordan jeg er. Så jeg forsøger at være en anden. En anden som jeg forestiller mig de vil holde af og vil ønske at være sammen med.

Det opleves mindre situationsbestemt, og nærmere som en måde at være i verden på.

Når jeg er usikker på min egen værdi, så må jeg hente min oplevelse af at have værdi udefra. På den måde kan det blive rigtig svært at stå frem som den du er, og det kan blive meget arbejdsomt og sårbart.

Perfektionisme kan blive en måde at kompensere for et lavt selvværd.

Meget ofte kan et lavt selvværd være et resultat af en utryg tilknytning.

Mere om lavt selvværd og om at arbejde med sit selvværd

psykoterapi ved jesper glad

Et liv med lavt selvværd

Et liv med lavt selvværd

Lavt selvværd kan ramme os på rigtig mange forskellige områder i livet: stress, svært ved at være sammen med andre eller ved at stå frem. Måske det kan være svært at mærke, hvad man selv faktisk har lyst til, så man vælger det samme som de andre. Nogle ender op med et studie eller et arbejde, ikke fordi det er det rigtige for dem, men fordi det er prestigefyldt.

Lavt selvværd kan vise sig på rigtig mange forskellige måder, eksempelvis så er det måske svært for den ene at finde en kæreste, for en anden er der måske et behov for at vise sin egen værdi i kraft af mange forskellige kærester, og for en tredje skal kæresten være den helt rigtige - ikke så meget for en selv, men mere i de andres øjne.
Kan jeg ændre på mit selvværd

Kan jeg ændre på mit selvværd?

Ja! Du kan ændre på dit selvværd, og det er muligt igennem hele ens liv.

Vi er ikke født med et godt selvværd. Vores selvværd bliver grundlagt i vores barndom, på baggrund af de vigtige mennesker, vi har omkring os, og det miljø vi indgår i.

At ændre på et lavt selvværd kræver, at man arbejder både med, hvad man tænker om sig selv, og hvordan man føler om sig selv.

Det at ændre på, hvad man tænker, er ofte den nemmere del af arbejdet, mens at ændre på følelserne er et mere grundlæggende stykke arbejde, der ofte tager tid og masser af opmærksomhed, men også kan være livsændrende.
Samtaleterapi og lavt selvværd

Samtaleterapi og lavt selvværd

Vi starter med at kortlægge, hvornår og hvordan det lave selvværd fylder for dig i din dagligdag. Hvornår fylder det lave selvværd meget og hvornår fylder det mindre? Er der nogle bagvedliggende mønstre?

Derefter undersøger vi de historier, du har om dig selv og andre, der fodrer det dårlige selvværd. Kigger på om der er andre historier der kunne opleves lige så rigtige og som ikke rammer selvværdet.

Parallelt arbejder vi med at kigge på dig selv med mere milde øjne. Vi gør det med fokus på både hvad du tænker, føler og sanser. På den måde bliver din egenværdi ikke noget du tænker, men faktisk også noget du oplever.

Fuldstændigt at ændre et lavt selvværd er et stort stykke arbejde, men også et arbejde, hvor skridt i den rigtige retning er relevant.

behandling af lavt selvværd
Selvværd og selvtillid

behandling af lavt selvværd - Selvtillid og Selvværd

Selvtillid og selvværd beskriver to forskellige ting. Det kan dog være svært helt at fornemme, hvad der er på spil i en specifik situation. For eksempel mangler jeg selvtillid eller er jeg ramt af lavt selvværd, når jeg nu finder det svært at tage ordet i den her forsamling.

Selvtillid refererer til den tillid eller tro, jeg har omkring mine evner til at håndtere en specifik situation eller opgave. Det handler altså om, hvor godt jeg tror, jeg vil klare en given opgave eller situation, med de evner jeg nu har.

Selvværd til gengæld er en mere grundlæggende selvopfattelse. Er jeg noget værd som person, bare som den, jeg er, ikke i kraft af det jeg gør eller hvordan jeg ser ud? Er jeg stadig værdifuld som person, selvom jeg er blevet fyret eller har taget 10 kg på?

En person med et stærkt selvværd vil opleve sig selv som værende værdifuld, uafhængigt af specifikke opgaver, situationer, udseende, og langt hen ad vejen også uafhængigt af, hvad andre siger.

Så selvværd er den værdi, vi tillægger os selv, ikke i kraft af alt det, vi gør, men i kraft af, hvem vi er.

behandling af lavt selvværd - Et lavt selvværd beskyttes ofte af en høj grad af selvtillid

Mange opbygger deres selvtillid for at dække over et manglende selvværd. Man arbejder en masse eller træner en masse, taler en masse, arbejder på at være sjov. Alt sammen for at opleve sig selv som succesfuld og til dels skjule for andre eller sig selv, at man inderst inde ikke føler sig rigtig værdifuld.

For mange er det faktisk en succesfuld strategi for en tid, men det er også en strategi, som har det med at indhente hos på et eller andet tidspunkt i livet.

Psykoterapeut København

Psykoterapi ved Jesper Glad

Adresse:

Bredgade 36C, 2. sal, 1260 København K

Telefon:

+45 24 96 82 07

Mail:

jg@glads.dk

Åbningstider:

  • Tirsdag: 8.00 - 19.00

  • Onsdag: 8.00 - 19.00

  • Torsdag: 8.00 - 19.00

  • Fredag: 8.00 - 19.00 

Offentlig transport & parkering:

Nærmeste s-togsstation: Østerport station

Nærmeste metrostation: Marmorkirken  

Mere lokal information om min praksis.

Book den tid der passer dig

psykoterapeut københavn

Psykoterapi ved Jesper Glad - Psykoterapeut København - Individuel terapi - Priser og afbud

Gratis intro samtale over telefon (ca. 15 - 20 min)

Uforpligtende snak for at finde ud af om terapi er det rigtige for dig
15 - 20 min
0 kr.
Psykoterapeut København - Individuel terapi

Individuel terapi
(ca. 1 time)

Ca. 1 time, hvor vi sætter fokus på det som er vigtigt for dig
1 t
925 kr.
Psykoterapeut København - Individuel terapi 2

Individuel terapi
(ca. 1½ time)

Ca. 1½ time, hvor vi sætter fokus på det som er vigtigt for dig
1½ t
1.375 kr.
online gratis psykoterapi intro samtale - det praktiske

Online, 
Gratis introduktionssamtale

Uforpligtende snak for at finde ud af om terapi er det rigtige for dig
1 t
0 kr.
online gratis psykoterapi intro samtale

Online,
Individuel terapi (ca. 1 time)

Ca. 1 time, hvor vi sætter fokus på det som er vigtigt for dig
1 t
925 kr.
online psykoterapi samtale - mand

Online,
Individuel terapi (ca. 1½ time)

Ca. 1½ time, hvor vi sætter fokus på det som er vigtigt for dig
1½ t
1.375 kr.

Lidt om mig ...

Jesper Glad, Psykoterapeut i København

Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.

Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.

​mail: jg@glads.dk

Psykoterapeut MPF - Psykoterapeut København - Psykoterapi ved Jesper Glad