Det kan være rigtigt svært at række ud og søge hjælp hvis man kæmper med en spiseforstyrrelse.
Først så kan det være svært at finde ud af om det overhovedet er en spiseforstyrrelse man kæmper med. Derefter kan det være svært at komme til en selverkendelse om at det er faktisk noget som skal håndteres, og at spiseforstyrrelsen er rigtig svær at komme ud af alene. Er man så nået til den erkendelse, så er det stadig rigtigt svært at tage det næste skridt og række ud efter hjælp. Nogle bruger årevis på at tage disse første skridt, andre får det aldrig gjort. Derfor er det vigtigt for mig, at gøre netop de første skridt ud i at arbejde med en spiseforstyrrelse så trygge som muligt.
Jeg har siddet over for rigtig mange mennesker, som for første gang har valgt at åbne op omkring deres spiseforstyrrelse til et andet menneske. Jeg ved hvor svært det er, og jeg ved hvorfor det er så svært. Så i terapien vil vi starte stille og roligt, og så ellers sætte det tempo, som passer præcist til dig, hvor du er tryg og samtidig får mest muligt ud af terapi-sessionerne.
For mange vil starten af terapien både opleves lettende, men også svær. Spiseforstyrrelsen er der af en årsag, der er ofte noget som gemmer sig under spiseforstyrrelsen. Når vi i terapien begynder at arbejde med det som spiseforstyrrelsen holder nede, så opstår der ofte nogle meget blandede følelser. På den ene side er det for mange befriende endelig i et sikkert rum at kunne begynde at åbne op omkring spiseforstyrrelsen, og kunne begynde at forstå hvad der sker. Samtidig kan det aktivere spiseforstyrrelsen. Helt lavpraktisk kan det betyde at man i starten:
Det er helt naturligt at det er sådan. Jeg er som terapeut derfor også opmærksom på at det vil være sådanne udfordringer man kæmper med når man starter i psykoterapi.
Psykoterapi er bestemt ikke nogen mirakelkur.
Det er ikke blot som at tage en pille og så er spiseforstyrrelsen væk. Hvis det var så nemt, så ville en spiseforstyrrelse ikke være så stort et problem for så mange. At arbejde med sin spiseforstyrrelse er ofte et længere forløb, med perioder hvor der er fremskridt, og perioder hvor man ikke oplever rigtig at komme nogen vegne eller måske ligefrem falder lidt tilbage.
For mange er forventningen til den hjælp de kan få igennem behandling ofte, at i løbet af relativt kort tid vil spiseforstyrrelsen fjernes fuldstændig. Sådan er det dog sjældent. Det kan godt være at spiseforstyrrelsen forsvinder fuldkommen over tid, men det er ofte en længere proces. Hjælpen vil ofte være i form af at det bliver nemmere at være med det som er svært, og derfor bliver antallet af overspisninger reduceret. Man får kortlagt, hvad der trigger spiseforstyrrelsen, og får en række andre mere hensigtsmæssige ting man kan gøre i stedet for at overspise.
Starten er ofte svær. Når man begynder at forstå spiseforstyrrelsen, så tager det tid at lære at håndtere de ting som spiseforstyrrelsen var der for at holde væk, samt at få opbygget nye vaner.
Når det så er sagt, så kan jeg kun sige JA, samtaleterapi hjælper på spiseforstyrrelser. Det viser en lang række videnskabelige studier, og det er også min erfaring fra min egen praksis og mit lange arbejde med personer ramt af spiseforstyrrelse.
Er du ramt af en spiseforstyrrelse så vil jeg klart opfordre dig til at søge hjælp. Det er sjældent noget som bare forsvinder over tid. Hvis du tænker at jeg måske ikke lige er den helt rigtige til at hjælpe dig, så er det helt fint, og du er stadig velkommen til at kontakte mig for nogle anbefalinger på terapeuter der så evt. kunne være relevante.
Generelt vil jeg sige at terapi er for de fleste, og de fleste kan have gavn af terapi, om de står midt i en livskrise eller ønsker at udvikle sig selv personligt.
Det er dog vigtig at terapeut kan møde dig der hvor du er, og har en forståelse for hvad det er du kæmper med. Det er også vigtigt at det er dit valg at starte i terapien, og at du selv er indstillet på at arbejde med det som er svært. Hvis du har meget modstand på generelt at gå i terapi eller på den specifikke terapeut, så giver det ikke meget mening.
For mange er det at kæmpe med en spiseforstyrrelse forbundet med en voldsom skam. En skam, som kan gøre det rigtig svært at snakke med andre om spiseforstyrrelsen. Selv om det ofte stadig er svært, så finder mange det nemmere at starte snakken med en person, som ikke er en del af ens personlige netværk, og en person som ved hvad det vil sige at kæmpe med en spiseforstyrrelse.
Som psykoterapeut har jeg gjort spiseforstyrrelser til mit absolut hovedfokusområde.
Jeg har en lang erfaring i at arbejde med spiseforstyrrelser både fra min egen praksis og fra mit arbejde ved Landsforeningen Spiseforstyrrelse og Selvskade.
Jeg arbejder med alle de store spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi, og BED/tvangsoverspisning, med individuel terapi og gruppeterapi.
Jeg har arbejdet med mennesker i alle aldre, der kæmper med spiseforstyrrelser, fra 18 år og op til sidst i 60'erne.
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København gennem flere år.
Jeg brænder for mit job da jeg både helt personligt ved hvor stor en hjælp god psykoterapi kan være, og kan se forskellen for mine klienter.
mail: jg@glads.dk