Mit navn er Jesper Glad. Jeg er psykoterapeut MPF med 11 års erfaring specifikt med voksenterapi.
Jeg arbejder med et stærkt fokus på tilknytning og relateret tilknytningsproblematikker, hvilket for mange af mine klienter inkluder områder som stresshåndtering, angsthåndtering og personligt udvikling/lederskab.


Generelt er det vigtigt for mig at de forskellige psykoterapeutiske metoder og de psykologiske teorier jeg benytter ikke blot er effektive, men også er videnskabeligt vel underbyggede og evidensbaserede.
I mit arbejde som psykoterapeut har jeg 3 ekspertiseområder:
De 3 ekspertiseområder har en høj grad af synergi og et stort overlap.
Vores tilknytning og tilknytningsmønster har en afgørende indflydelse på vores selvværd, hvordan vi regulerer vores følelser, og hvordan vi har det med vores nærmeste relationer.
Som igen har betydning for:

Tilknytningsteorien er en af de bedst empirisk underbyggede psykologiske teorier vi har. Samtidig udgør den et rigtigt stærkt fundament for at forstå og arbejde terapeutisk med de mentale udfordringer, vi møder i et moderne liv.
Udfordering som:
En stor del af mine klienter henvender sig netop med et ønske om at arbejde med specifikke tilknytningsproblemer.

En fællesnævner for langt de fleste af mine klienter er, at de ofte oplever en indre uro, og måske kæmper med stress eller angst.
Nogle gange er det nemt at sætte fingeren på, hvorfor den indre uro er der, andre gange er det svært. Nogle gange er den indre uro der sammen med stress, nogle gange sammen med angst.
Den indre uro, stressen og angsten har et fælles udgangspunkt i et nervesystem som er på vagt og overbelastet. Derfor er symptomerne også svære at skille ad.
På trods af det store overlap i symptomerne er den psykoterapeutiske behandling af indre uro, stresshåndtering og angsthåndtering forskellig.

De fleste vil kende til at miste fodfæste i livet. Nogle gange kommer vi hurtigt op igen, andre gange kan det være en oplevelse af at miste sig selv.
Man ved måske nok hvad man ikke vil og hvad man vil væk fra, men ikke hvor man vil hen. Man har oplevet at have mistet sin retning livet.
For andre er det modsat. De oplever, at de har en okay idé om hvor de vil hen, men samtidig aldrig få begyndt eller kontinuerligt få spændt ben for dem selv.
Nogle oplever at når de kigger på deres eget liv, så “burde” de egentlig have det godt, men føler sig faktisk tom, trist, ked-af-det, irriteret, eller vred.
Et arbejde med det personlige lederskab eller personlig udvikling, er ofte et arbejde som tager udgangspunkt i personlige værdier, undersøger hvordan man ønsker at være i verden og hvordan man faktisk er i verden, og arbejde med de dele af en selv man oplever står i vejen for ikke at kunne leve et autentisk liv i overensstemmelse med ens personlige værdier.
Jeg har igennem min karriere arbejdet med mennesker som leder, mentor, coach og psykoterapeut. De sidste 11 år med et specifikt fokus på psykoterapi for voksne, både en-til-en og grupper i min egen praksis.
Jeg har som psykoterapeut efterhånden arbejdet med hundredvis af meget forskellige mennesker som har kæmpet med meget forskellige ting her i livet.

Jeg har gennem en del år været tilknyttet Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade som rådgiver og gruppeleder.
Det har givet mig indgående kendskab til anoreksi, bulimi, og tvangsoverspisning, samt selvskade i forskellige former.
Derudover har jeg været tilknyttet CBSs MBA uddannelsesforløb som mentor/coach.
Mit fagområde er super spændende, og der er kontinuerligt sket en masse inden for psykoterapien. Derfor bruger jeg en del tid på løbende at udvikle mig og holde mig opdateret med ny forskning.

Jeg er psykoterapeut MPF hvilket helt basalt er en kreditering og dermed et kvalitestempe af min uddannelse og baggrund som psykoterapeut.