Tilknytningsmønstre
Vores tilknytningsmønstre er afgørende for hvordan vi senere i livet ser os selv, håndterer vigtige sociale relationer og vores sårbarhed over for mentale udfordringer.
Find os på Amagertorv 14b 3. og 4. etage, København K eller kontakt mig på 2496 8207 eller jg@glads.dk
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Tilknytningsmønstrenes betydning
Hvorfor er der nogen som bare kan være rolige og helt naturlige, okay med hvem de nu er? Som aldrig er nervøse i mødet med andre mennesker, og bare er til stede som de nu er. Godt kender til at have travlt, og til dårlige tider, men aldrig bliver stressede, ikke bliver deprimerede og kender til frygt, men kæmper ikke med angst. De har det fint i midten af gruppen, men har det også fint med at gå op imod gruppen. Mens mange af os andre bliver ramt af angst, depression, stress, og kæmper med skam og et lavt selvværd, ikke kan lide når vi får for meget opmærksomhed, og samtidig føler os altid lidt udenfor gruppen.
Rigtig meget og rigtig ofte kan disse individuelle forskelle forklares med vores forskellige tilknytningsmønstre. Da vores tidlige tilknytning har en overraskende stor betydning for, hvordan vi har det med os selv og vores nærmeste sociale relationer senere i livet.
Mary Ainsworth tilknytningsmønstrene og fremmedsituationen
Selve tilknytningsteorien blev beskrevet af John Bowlby[1], mens Mary Dinsmore Ainsworth[2] i 1960'erne identificerede fire forskellige tilknytningsmønstre baseret på tilknytningsteorien og en lang række vel gennemtænkte undersøgelser benævnt “Strange Situation” på dansk “Fremmedsituationen”.
Fremmedsituations eksperimentet er designet til at give et indblik i barnets parathed til at søge nærhed og tryghed kontra at være nysgerrig og ville undersøge verden.
Tilknytningsteorien ser mennesket som drevet at to fundamentale driverkrafter:
-
En søgen efter nærhed - At opleve nærhed til andre, og være relateret til andre
-
En søgen efter selvstændighed - At definere sig selv, og skabe en selvstændig identitet
På en gang er disse to drivkræfter hinandens modsætninger og forudsætninger.
-
Forudsætninger fordi du ikke kan have reel nærhed hvis du ikke evner at sætte grænser og definerer dig selv. Samtidig giver det ingen mening med selvstændighed hvis du er totalt isoleret og ikke evner at have nærhed.
-
Modsætninger fordi at du må opgive selvstændighed for at få nærhed, og at du må opgive nærhed for at få selvstændighed.
Barnet skal igennem sin opvækst kontinuerligt finde den rette balance mellem disse to drivkræfter. Når barnets tilknytningsperson ikke evner at give barnet en tilfredsstillende oplevelse af at have fundet den rette balance mellem disse to drivkræfter, så må barnet opbygge strategier for bedst muligt at håndtere denne oplevelse.
Børn der lærer at tilgodese deres behov både for nærhed og selvstændighed, får etablere en tryg tilknytning.
Børn som ikke har succes med at etablere en fornuftig balance mellem nærhed og selvstændighed, etablerer et utrygt tilknytningsmønster.
Et utrygt undgående tilknytningsmønster er et udtryk for, at det selvstændige behov vægtes på bekostning af behovet for nærhed.
Et utrygt ambivalent tilknytningsmønstre er et utryk for, at behovet for nærhed vægtes på bekostning af behovet for selvstændighed.
Et utryg desorganiseret tilknytningsmønster repræsenterer ikke blot en manglende balance mellem at tilgodese selvstændighed og nærhed. Det er et udtryk for at barnet ikke har evnet at opbygge en organiseret strategi, for at opnå nærhed og tryghed hos tilknytningspersonen. Barnets adfærdsstrategi kollapser under impulser både for at opnå nærhed og selvstændighed. Så på en gang ønske barnet at nærmere sig omsorgsperson, og trækker sig samtidig, da omsorgspersonen skræmmer barnet [7].
Fremmedsituationen
Fremmedsituationen indebærer, at barnet sammen med sin tilknytningsperson kommer ind i et fremmed rum. Rummet er skabt til at være tiltalende for barnet og fyldt med spændende legetøj. Legetøjet har til formål at skulle aktive barnets lyst til at udforske de nye ting.
I løbet af forsøget vil tilknytningspersonen forlade barnet to gange, en fremmede vil komme ind i stedet, barnet vil prøve at være helt alene, inden mor og barn bliver genforenet. Hele forløbet tager godt og vel 18 til 20 minutter.
Et fremmedsituationen forløb er delt op i 8 dele. De enkelte dele tager 3 minutter hver.
Del | Personer | Beskrivelse |
|---|---|---|
1 | Barn, mor, observatør | Introduktion til lokalet - Observatøren introducerer mor og barn for lokalet. Lokalet er spændende med forskelligt legetøj. Observatøren forlader lokalet. |
2 | Barn, mor | Barn udforsker - Moren er passiv mens barnet udforsker lokalet. |
3 | Barn, mor, fremmede | Fremmede kommer ind - 1. minut, den fremmede er stille, 2. minut, mor og fremmede snakker sammen, 3. minut, den fremmede tager kontakt med barnet. Mor forlader stille lokalet. |
4 | Barn, fremede | Første separation - Den fremmede interesser sig for barnet. |
5 | Barn, mor | Første genforening - Mor kommer ind i lokalet igen, hilser og trøster barnet hvis der er behov for det. Leger så med barnet, for så stille at forlade lokalet igen. |
6 | Barn | Anden separation - Barnet er efterladt alene. |
7 | Barn, fremmede | Fortsat separation - Mens barnet er alene, kommer den fremmede ind igen, og interesserer sig for barnet. |
8 | Barn, mor | Anden genforening - Mor kommer ind igen, hilser og tager barnet op, den fremme forlader lokalet. |
Under hele forsøget bliver barnets opførsel observeret, med fokus på:
-
hvordan barnet udforsker rummet
-
hvordan barnet forholder sig til den fremmede i forhold til sin mor
-
hvordan barnet opfører sig under genforeningerne
På baggrund af forskellige børns opførsel i de forskellige dele af undersøgelsen, var det muligt for Mary at identificere 4 kategorier af tilknytningsmønstre. Et trygt tilknytningsmønster, og tre utrygge tilknytningsmønstre: (1) utryg, ambivalent tilknytning, (2) utryg, undgående tilknytning, og (3) utryg, desorganiserede tilknytning.
De 4 tilknytningsmønstre
På baggrund af børnenes forskellige typer af tilknytningsadfærd i fremmedsituationen eksperimenterne, identificerede Mary Ainsworth først 3 kategorier af tilknytningsmønstre: tryg, utryg ambivalent, og utryg undgående. Sidenhen blev endnu en kategori af tilknytningsmønster identificeret, nemlig utryg desorganiseret tilknytning.
Kategorisering i fire forskellige tilknytningsmønstre har vist sig anvendelig i praksis. Men vores personlige specifikke tilknytningsmønster er præget af vores gener, vores tidlige tilknytning, og vores senere erfaring. Så på den måde får vi et helt unikt og personligt tilknytningsmønster, som ikke nødvendigvis passer lige ned i en af de fire kategorier.
Så med tilknytningsmøstre forsøger vi at få alle menneskers tilknytningsadfærd til at passe ind i 4 forskellige kategorier. Men tilknytningsadfærden observeret i fremmedsituations eksperimenterne er i virkeligheden et udtryk for adfærd langs to dimensioner, i forskellige mere eller mindre stressede situationer. En dimension som repræsenterer søgen efter nærhed og tryghed, og en anden dimension som repræsenterer paratheden til at udforske og være selvstændig.
Når vi kategoriserer tilknytningsadfærd, så får vi et øget fokus og opmærksomhed på, hvad folk har til fælles i deres tilknytningsadfærd. Men samtidig når vi propper folk ned i kategorier, så kan vi overse de steder hvor folk er unikke.
5 - 15 % af børn har en utryg ambivalent tilknytning, 15 - 25 % har en utryg undgående tilknytning, ca. 5 % har et utryg desorganiseret tilknytningsmønster og 60 - 70 % har en tryg tilknytning [7].
Tryg tilknytning
Den sikre tilknytning er præget af tillid, tryghed og følelsesmæssig tryghed mellem barn og tilknytningsperson.
Utryg, ambivalent tilknytning
Er kendetegnet ved at barnet har en grundlæggende usikkerhed om tilknytningspersonen vil være der for barnet, når barnet har brug for tilknytningspersonen. Det gør, at barnet bliver bange for adskillelse, holder sig tæt ved tilknytningspersonen og holder sig tilbage fra at udforske verden.
Mere om ambivalent tilknytning.
Utryg, undgående tilknytning
Er kendetegnet ved at barnet har en grundlæggende usikkerhed om tilknytningspersonen vil være der for barnet, når barnet har brug for tilknytningspersonen. Det gør, at barnet bliver bange for adskillelse, holder sig tæt ved tilknytningspersonen og holder sig tilbage fra at udforske verden.
Utryg, desorganiseret tilknytning
Utryg, desorganiseret tilknytning er en tilknytningsstil, hvor børn og voksne føler sig usikre og uorganiserede i deres forhold. Det kan være forårsaget af mangel på konsekvente, positive omsorgsoplevelser i barndommen. Som følge heraf kan personer med en utryg, desorganiseret tilknytningsstil opleve vanskeligheder med at danne sunde forhold til andre. De desorganiserede tilknytningsmønstre fører i højere grad end de andre tilknytningsmønstre til alvorlige personlige problemer senere i livet.
Tilknytning hos voksne
John Bowlby pointerer at vores tilknytningsadfærd måske nok er noget som vi får tildelt som børn, men vi har den med os gennem hele livet. Tilknytningsadfærden er oplagt, mere tydelig og mere klar hos børn, der stadig er afhængige af deres tilknytningsperson, end den er hos voksne.
Den tilknytningsadfærd, vi får som børn, bliver fundamental for hvordan vi anskuere verden, os selv og andre mennesker omkring os. Det er vores tidligste erfaring med at søge omsorg, kærlighed og hvordan vi bliver modtaget i verden. Alle betydningsfulde relationer senere i livet bliver oplevet og forstået med udgangspunkt i den tilknytningsadfærd vi fik som barn. Bowlby kalder denne mentale model for hvordan vi tolker vigtige relationer for vores indre arbejdsmodel.
Ved yderlige undersøgelser i 1980’erne blev tilknytningens betydning beskrevet hos voksne[3]. Ainsworth beskrev oprindelig de 4 tilknytningsmønstre i relation til yngre børn og en primær omsorgsperson. Men de tilknytningsmønstre vi fik som barn påvirker os stadig som voksne, også selvom de ser noget anderledes ud senere i livet.
Det er muligt direkte at observere at vi følelsesmæssigt processorer sociale situationer forskelligt alt afhængigt af vores tilknytningsmønstre, ved at registrere pupil udvidelser [4]
Hvornår kommer mit tilknytningsmønster i spil?
Når vi er trygge, kommer vores tilknytningsmønstre ikke i spil. Men så snart vi begynder at bevæge os ud i situationer som er relationelle, og hvor der er noget vigtigt på spil, hvor vi potentielt oplever stress, der er noget vi frygter, vi er sårbare eller vi besøger sider af os selv som er skamfulde, så kommer vores tilknytningsmønstre op til overfladen. Og det er aller tydeligst når det er personer som står os nært, som kærester, børn, forældre, og tætte venner, eller måske en vigtig chef.
Så fra at være et sted hvor ens tilknytningsmønster kun er ganske lidt aktivt og usynligt, så kan det blive voldsomt aktiveret i situationer med betydningsfulde relationer og ved høj stress eller frygt.
Derfor oplever mange at de kan se flere forskellige tilknytningsmønstre hos dem selv, et trygt og et utrygt. Hvor det så faktisk er et utrygt tilknytningsmønster som er mere eller mindre aktiveret.
EKSEMPEL: Ambivalente tilknytningsmønster
Trine startede i terapi hos mig for en lille måned siden. Hun har med sine egne ord haft lidt af en drømmekarriere, men nu er hun blevet ramt af stress. Hun har det for tiden også svært med relationen til sin mand Peter. Trine og Peter har haft en diskussion for nyligt, og det er det som fylder mest for Trine lige nu og her, så det er det vi fokuserer på i terapien.
Til tider kan Trine godt have behov for at trække sig lidt fra Peter, og har brug for lidt mere plads end ellers i deres forhold. Så hun har egentlig også forståelse for, at Peter til tider kan have et behov for at trække sig. Men samtidig med at hun godt forstår ham, så opstår der en indre uro hos Trine lige så snart han trækker sig. Den indre uro starter en hel række af katastrofetanker hos Trine. Hvad nu hvis han forlader mig, hvad så med børnene, kan jeg finde en ny kæreste, er der nogen som vil have mig, økonomien, huset, osv.
På den ene side ved Trine udmærket godt, at alt det her er katastrofetanker. Den opmærksomhed kan berolige hende noget, men samtidig kommer der et stærkt behov for at blive bekræftet i at hendes mand stadig holder af hende. At han stadig vil deres forhold og ikke er ved at forlade hende. Så hun søger den bekræftelse først ved at fortælle, hvor meget hun holder af ham. Men når Peter ikke gengælder Trines bekræftelser, så bliver hun først kold og vred, og så kan det også bare være lige meget. For så kort tid efter at svinge helt over i den anden grøft og så bliver hun endnu mere pågående og søger endnu mere at blive bekræftet.
Det starter en ond cirkel mellem dem. Han havde jo egentlig behov for have lidt afstand, og nu vil Trine være meget tættere på, hvilket blot betyder at han så fjerner sig endnu mere. Trine kan faktisk godt se hvad der sker, men kan bare ikke falde til ro, og har et stærkt behov for at blive bekræftet, og fortsætter derfor sin del af cirklen.
Trine genkender mønsteret fra tidligere forhold, hvilket bestemt ikke gør det nemmere. Faktisk genkender hun det hjemmefra, hvor Trine til tider kan huske at hendes mor kunne blive enorm kold og afvisende, og hvor Trine kan huske at hun så sig selv som værende klynkende og behovssøgende.
Trines ambivalente tilknytningsmønster bliver aktiveret, når hun bliver bange for at blive forladt af Peter, og hun samtidig er ramt af stress. Hun gentager ubevidst hendes barndomsstrategi med en adfærd, hvor hun først bliver vred og stiller sig for sig selv. Derefter bliver forskrækket over muligheden for at blive forladt, og derfor beder Peter om tilkendegivelser, der skal mindske hendes uro.
Vi ved, at hvis man har et utrygt tilknytningsmønster, så vil man også være mere tilbøjelig til at blive ramt af stress. Så Trines ambivalente tilknytningsmønster kan være en medvirkende årsag til at hun har fået stress i første omgang.
Tilknytningsmønstre og psykoterapi
I mit arbejde som psykoterapeut kæmper langt de fleste af de klienter jeg møder med utryg ambivalent tilknytning, eller måske lettere utryg desorganiseret tilknytning.
Er du så heldig at du er trygt tilknyttet, så er der mindre chance for at du løber ind i en større mental udfordring som kunne få dig til at opsøge en psykoterapeut.
Er du utrygt, udvigende tilknyttet, så vil du som oftest have et mindset der som udgangspunkt fortæller dig, at når det bliver hårdt i livet, så må du klare det selv, der er ikke andre som kan hjælpe dig.
FAQ
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
Mary Ainsworth identificerede i 60erne de 4 tilknytningsmønstre hos børn
-
Tryg tilknytning
-
Utryg, ambivalent tilknytning
-
Utryg, undgående tilknytning
-
Utryg, desorganiseret tilknytning
De tilknytningsmønstre navngives ikke helt konsistent på dansk. Tryg tilknytning bliver også ofte benævnt sikker tilknytning, og ambivalent tilknytning bliver også kaldt ængstelig tilknytning.
Det er vigtigt at være opmærksom på at dette blot er kategorier af tilknytning. Vi er født med forskellige gener, forskellige tilknytningspersoner og har vidt forskellige opvækst, hvilket altsammen er med til at forme vores tilknytning. De fire kategorier har blot vist sig at være meget anvendelige kategorier til at beskrive forskellige typer af tilknytningsadfærd.
Hvor mange tilknytningsmønstre er der?
Der er fire tilknytningsmønstre. Et sikkert/trygt tilknytningsmønster og tre usikre/utrygge tilknytningsmønstre. De tre utrygge tilknytningsmønstre er: usikker ambivalent tilknytning, usikker undgående tilknytning og usikker, desorganiseret tilknytning. Det er dog ikke sådan, at når der blot er fire kategorier af tilknytningsmønstre, så falder vi alle inden for disse fire kategorier. Vi er allesammen forskellige, og har alle vores unikke tilknytningsmønstre, som ikke nødvendigvis falder fuldstændigt inden for en bestemt af disse kategorier.
Hvad betyder tilknytningsmønstre?
Tilknytningsmønstre er en kategorisering af vores adfærd i forhold til vigtige personer i vores liv. Tilknytningsmønsteret kommer mest til udtryk i situationer, hvor vi er stressede eller frygtsomme, især hvis vi står til at miste vigtige relationer.
Vores tilknytningsmønstre bliver grundlagt mens vi er helt spæde, men kan med hårdt arbejde eller traumatiske oplevelser ændres livet igennem.
Hvad er et utrygt tilknytningsmønster?
Et utrygt tilknytningsmønster kommer i tre forskellige varianter:
-
Utryg, ambivalent tilknytning
-
Utryg, undgående tilknytning
-
Utryg, desorganiseret tilknytning
Disse utrygge tilknytningsmønstre opstår som følge af en utryg relation til den person som primært har taget sig af os mens vi har været helt små, også kaldt en primær omsorgsperson.
Referencer
[1] John Bowlby; wikipedia.org; https://en.wikipedia.org/wiki/John_Bowlby
[2] Mary Ainsworth; wikipedia.org; https://en.wikipedia.org/wiki/Mary_Ainsworth
[3] Attachment in adults; wikipedia.org; https://en.wikipedia.org/wiki/Attachment_in_adults
[4] Close(d) to you? Avoidant attachment is associated with attenuated pupil responsivity to social stimuli; Johannes B. Finke, Kim D. Opdensteinen, Tim Klucken, Hartmut Schächinger; ScineceDirekt; https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0167876023004865
[5] Attachment Styles & Their Role in Relationships; attachmentproject.com; https://www.attachmentproject.com/blog/four-attachment-styles/
[6] Contributions of Attachment Theory and Research: A Framework for Future Research, Translation, and Policy; Jude Cassidy, Jason D. Jones, and Phillip R. Shaver; NLM; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4085672/
[7] Vi er vores relationer - om tilknytning, traumer og dissociation; Tor Wennerberg; Dansk Psykologisk Forlag; https://dpf.dk/produkt/vi-er-vores-relationer/
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
De 4 tilknytningsmønstre er altid et af mine startsteder i terapien.
mail: jg@glads.dk
