Ambivalent Tilknytning
Utryg ambivalent tilknytning er kendetegnet ved et lavt selvværd, et stærkt behov for at blive anerkendt, en oplevelse af aldrig rigtig at være en del af gruppen og en usikkerhed i vigtige relationer.
Selvom det kræver en vedholdende indsats, så kan ambivalent tilknytning, skridt for skridt, ændres til en mere sikker tilknytning.
Find os på Amagertorv 14b 3. og 4. etage, København K eller kontakt mig på 2496 8207 eller jg@glads.dk
Når vi kæmper med en ambivalent tilknytning
At være afholdt, at blive anerkendt, og støtte af andre er vigtig for langt de fleste.
Vi har et ønske om at være elsket, føle os trygge, og værdifulde for andre. Der er ingen af os som holder af at blive holdt uden for eller at blive forladt. Så det er helt normalt menneskeligt at søge tætte bekræftende relationer og gerne ville være en del af en gruppe. Og det er helt normalt at bekymre sig om at miste sådanne vigtige relationer.
Men behovet for anerkendelse, tryghed og bekræftelse kan blive for stærkt og alt for voldsomt styrende. Det kan blive så stærkt, at vi opgiver os selv. Vi forsøger at lave fundamentalt om på hvem vi er for få opfyldt vores behov. Og vi tør måske ikke udforske nye ting i livet af frygt for at gøre noget forkert og ødelægge - og måske endda miste - de vigtige relationer vi har. Så i stedet søger vi konstant bekræftelse, der skal fjerne vores indre uro, men det bliver aldrig helt nok.
Denne insisterende søgen efter bekræftelse kan faktisk have den stik modsatte virkning. Vi bliver alt for meget, og ender op med at skubbe de vigtige relationer fra os.
Det er som om der er et konstant underskud af bekræftelse, som bare ikke kan mættes. Samtidig er der en vedholdende søgen og fokus på situationer, hvor man ikke bliver bekræftet. Så en partner kan nemt ende op med at gå på listefødder, trække sig og forsøge og gå under radaren for at undgå at komme til at trigge den ambivalent tilknytning.
Paradokset er, at når man så rent faktisk får tilbudt nærhed og bekræftelse, så kan det være svært at modtage. Man er fokuseret på alt det der mangler, og alt det man ikke får, og forventer samtidig at andre faktisk ikke vil en, og det derfor er løgn og de vil forlade en.
Tilknytningsadfærden er drevet af frygt for at blive forladt. Selvom man har et stort behov for nærhed, så bliver det derfor farligt og svært at opbygge en tæt og tillidsfuld relation, da man inderst inde tror man er ved at man blive svigtet. Man oplever hjælpeløshed og bliver vred.
Hvordan opstår den ambivalent tilknytning?
Den ambivalente tilknytning opstår som et direkte resultat af ustabil, utroværdig og uforudsigelig omsorg fra den primære tilknytningsperson tidligt i barndommen.
Det kan være at omsorgspersonen har en indre konflikt, der gør det svært at give barnet den nærhed og tryghed det kræver, og man derfor vender sig væk og forlader barnet når det bliver svært. For så til andre tider, måske drevet af dårlig samvittighed, at være overinvolveret i barnet.
Det kan give en oplevelse hos omsorgspersonen af at opgive rigtig meget for barnets skyld. Derfor står barnet i gæld og skal være taknemlig. Denne gæld kan barnet aldrig indfri, uanset hvor meget det gør gennem livet, og det bliver grobund for skam og en oplevelse af ikke at være god nok.
Undersøgelser har vist at forældre til ambivalent tilknytte børn møder deres barn bedst i følelser omkring frygt, mens der er mindre empati omkring andre følelser som glæde, stolthed og vrede [3]
Ambivalent tilknytning og tilknytningsteorien
Ambivalent tilknytning er et af de 4 tilknytningsmønstre beskrevet af Mary Ainsworth[1]i 1960erne baseret på John Bowlbys[2] tilknytningsteori.
Mary Ainsworth identificerede i alt 4 kategorier af tilknytningsadfærd, eller tilknytningsmønstre. Utryg, ambivalent tilknytning er en af disse 4 tilknytningsmønstre. I forbindelsen med denne kategorisering skal det nævnes, at vi som mennesker alle er forskellige.
Vores DNA er forskelligt og vores opvækst er forskellig, derfor ender vi også alle op med forskellige typer af tilknytningsadfærd. Derfor bliver tilknytningsmønstrene nogle overordnede overskrifter på vores tilknytningsadfærd, og vi passer sjældent helt perfekt inden for de forskellige kategorier af adfærd.
Utryg ængstelig tilknytning
Utryg, ængstelig tilknytning er et andet ord for ambivalent tilknytning. Når man har oversat de engelske ord for de forskellige tilknytningsmønstre, så har der ikke været en fast ensretning af terminologien. I stedet for er det blevet til en række forskellige ord for de forskellige tilknytningsformer, så de alle har to forskellige benævnelser, og jeg har personligt valgt at bruge ambivalent tilknytning simpelthen fordi det ser ud til at være det mest benyttede.
Ambivalent tilknytning - barn
Den ambivalent tilknytning opstår, ligesom de andre tilknytningsmønstre, mens vi er helt små i relationen til en vigtig tilknytningsperson.
Ambivalent tilknytning er en usikker tilknytningsstil, der kan få barnet til at opleve usikkerhed, frygt og angst i relationen til barnets tilknytningsperson, da barnet er usikker på om tilknytningspersonen vil være der når barnet har behov for det.
Ifølge tilknytningsteorien er det ambivalente tilknytningsmønster et udtryk for at barnet har opbygget en tilknytningsstrategi, hvor barnets fundamentale drivkraft for at opbygge selvstændighed opgives i en jagt efter nærhed.
Utryg ambivalent tilknytning kendetegnes ved at veksle mellem en klynkende adfærd og en skubben-væk adfærd. Så på den ene side har barnet en tro på at det har behov og støtte fra en omsorgsperson, og at omsorgspersonen kan give barnet det. På den anden side tror barnet ikke på, at omsorgspersonen faktisk vil give den støtte det har behov for.
Ambivalent tilknytning - voksende
Ambivalent tilknytning og lavt selvværd går hånd i hånd. Det er ofte personer som er sensitive og opmærksomme på andres behov.
I forhold til tætte vigtige relationer er man ofte usikker. Kommer der en krise i relationen, kan der være en insisteren på bekræftelse, samtidig med at jalousien og mistro lurer lige under overfladen.
Ambivalent tilknytning og psykoterapi
Rigtig mange af de klienter jeg møder som psykoterapeut er utryg ambivalent tilknyttet. Er man utryg ambivalent tilknyttet så vil man have en tendens til i højere grad at opsøge hjælp og støtte udefra, og nogle gange hos en psykoterapeut.
Det at man faktisk opsøger hjælp er en af fordelene ved den ambivalente tilknytning, modsat den undgående tilknytning hvor man i langt højere grad vil være tilbøjelig til at have et mindset der siger at hvis det bliver svært så må man klare tingene alene.
FAQ
Hvad er de 4 tilknytningsmønstre?
De 4 tilknytningsmønstre er: (1) Tryg tilknytning, (2) utryg ambivalent tilknytning, (3) utryg, undgående tilknytning, og (4) utryg desorganiseret tilknytning. Utryg ambivalent tilknytning og utryg undgående tilknytning er to modsatrettede tilknytningsstrategier.
Den første repræsenterer en hyperaktivering af tilknytningsadfærd, mens den anden repræsenterer en deaktivering af tilknytningsadfærd. Hvor utryg desorganiseret tilknytning er udtryk for at barnets tilknytningsstrategi kollapser under modstridende impulser, og barnet ikke ved, om det skal stå alene, eller forsøge at nærme sig tilknytningspersonen.
Hvad er utryg ængstelig tilknytning?
tryg ængstelig tilknytning er anden betegnelse for utryg ambivalent tilknytning. Utryg ængstelig tilknytning er hos voksne ofte kendetegnet ved et lavt selvværd, og et behov for at blive bekræftet udover det normale, især når det kommer til vigtige relationer.
Hvad er usikker tilknytning?
Usikker tilknytning er en anden betegnelse for utryg tilknytning. Den usikker/utryg tilknytning består af de 3 utrygge tilknytningsmønstre: (1) utryg, ambivalent tilknytning, (2) utryg, undvigende tilknytning, og (3) utryg, desorganiseret tilknytning.
Kan man ændre sit tilknytningsmønster?
Ja, man kan ændre sit tilknytningsmønster livet igennem. Det er ikke nogen nem sag, og kræver et vedholdende og ofte langvarige stykke selvudviklingsarbejde. Når man virkelig bliver presset, så vil man i lang tid være tilbøjelig til at falde tilbage til sit gamle tilknytningsmønstre.
Referencer
[1] Mary Ainsworth; wikipedia.org; https://en.wikipedia.org/wiki/Mary_Ainsworth
[2] John Bowlby; wikipedia.org; https://en.wikipedia.org/wiki/John_Bowlby
[3] Livsfarlig familie; Inge Schutzsack Holm; Saxo; https://www.saxo.com/dk/livsfarlig-familie_inge-schutzsack-holm_haeftet_9788793846562;
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år. Tilknytning, tilknytningsteori, og tilknytningsmønstre er en vigtig base for min praksis som psykoterapeut.
mail: jg@glads.dk
