Stressbehandling
København
Et liv fri for stress er ikke nødvendigvis et problemfrit liv, men det er oftere et liv mere i overensstemmelse med ens værdier, færre konflikter med partner, børn, venner og kolleager, mere energi og ofte også et mere produktivt liv.
Alt for mange bliver på et tidspunkt i livet ramt af kronisk stress, og flere og flere i en sådan grad at det begrænser livskvaliteten. Samtidig reagere de fleste for sent, og først når stress sygemelding og stressbehandling er nødvendig.
Fra stress til styrke: Strategier for symptomreduktion og modstandsdygtighed
Ofte rammer stressen ikke bare en selv, men også dem omkring os som betyder mest for os - børn, kærester og venner. Når man er stressramt bliver man ofte ikke kunne træt og energiløs, men rammes også af humørsvingninger, bliver mere irritabel og aggressiv.
Vi har igennem det sidste årti fået betydeligt mere viden om stress og stressbehandling. Viden om hvor voldsomt vi faktisk påvirkes af kronisk stress, men også viden om hvordan vi kan reducere stress symptomerne, håndtere stressende situationer, og opbygge en større modstandsdygtighed mod stress på både kort og langt sigt.
I stressbehandlingen tager vi udgangspunkt i dig og din situation. Vi arbejder med at reducere stressen, forstå hvad der skaber stressen, og give disse stressorer mindre magt i dit liv.
Du får værktøjer til at reducere stressen nu og her, samt opbygger en større modstandsdygtighed i stressede situationer og til at udgå langtidsstress i fremtiden.
Erfaren terapeut
Stressekspert
Nærhed & omsorg
Kort ventetid
At starte i psykoterapi når man er stressramt
Stressramt eller ej, når man starter i psykoterapi, så er det første skridt ofte det sværeste.
At starte i psykoterapi er for mange en svær beslutning, men det er også en modig og stærk beslutning.
Det er en af de vigtigste investeringer du kan gøre i dig selv. At tage ansvar for din egen trivsel og velvære, samt at kunne være mere tilstede for dine vigtige relationer, dine venner, din kæreste eller dine børn.
Har man ikke tidligere erfaring med psykoterapi, så vil der ofte også være noget usikkerhed, om hvad terapi faktisk er.
Er man stressramt er det ofte svært at finde motivationen og energien til at starte på noget nyt, også selvom det er noget som hjælper en.
Alt det gør, at det første skridt bliver det sværeste. Når skridtet så faktisk er taget, så finder man ud af at det faktisk er præcist så trykt som man har brug for. Psykoterapien bliver for mange et åndehul og fristed.
Er du klar til at tage det først skridt mod forandring, så tøv ikke med at kontakte mig for yderligere informationer eller en uforpligtende introduktionssamtale.
Stress Symptomer
Stress skal tages alvorligt, og jo tidligere vi bliver opmærksomme på stress symptomerne og begynder at arbejde med at reducere stressen jo bedre.
Ofte forekommende stress symptomer:
-
Hovedpine
-
Mavesmerter
-
Depression
-
Træthed
-
Indre uro
-
Hukommelsesbesvær
-
Koncentrationsbesvær
-
Udbrændthed
-
Angst
-
Søvnløshed
-
Lav selvfølelse
-
Aggressivitet
-
Øget brug af stimulanser
Stress Behandling
I stressbehandlingen arbejder vi både med stressen nu og her, og med at opbygge en bedre stresshåndtering på lang sigt.
-
Vi gennemgår og træner en række værktøjer til at reducere stress symptomerne nu og her.
-
Vi arbejde med at forstå og mærke hvad det er som stresser, så du i situationen kan reagere og stressen ikke bygger sig op.
-
Med udgangspunkt i din livssituation undersøger vi de bagvedliggende årsager til stressen, med fokus på at opbygge en højere grad af modstandsdygtighed overfor stressen.
-
Samtidig opbygges en forståelse af hvor og hvornår stressen rammer, så det er muligt i god tid før at stressen rammer at navigere udenom.
Livet er hverken retfærdigt eller uretfærdigt. Det er bare, indtil det ikke er der mere.
- Bent Falk
Udbrændthed og Stress
Udbrændthed er ofte et resultat af langvarig stress. Det opleves som en følelse af fysisk- og mentalt udmattelse, stress og overbelastning. Det bliver svært at håndtere sine opgaver og forpligtelser.
For at forebygge udbrændthed er det vigtigt at lære at håndtere stress og belastning på en sund måde, så man ikke føler sig overvældet. Det kan være gennem træning, meditation, kunst eller andre aktiviteter, der hjælper en til at slappe af og finde indre ro.
Kort om Stress
Stress er en naturlig del af livet, men bliver et problem når den bliver til langtidsstress
Stress er en naturlig reaktion der gør os parate til at reagere på en ydre belastning. Stressen gør os parate til at stikke af eller slås.
Stressen i sig selv bliver først et problem når vi, ikke bare kan stikke af og heller ikke kan nedkæmpe det som forårsager stressen. I stedet må vi holde ud, og vi får aldrig rigtig den forløsning og hvileperiode vores krop og hoved har brug for. Der går det fra at være enkeltstående stressepisoder til at være langtidsstress.
Book den tid der passer dig bedst
Uforpligtende snak for at finde ud af om terapi er det rigtig for dig ...
30 min
Ca. 1 time, hvor vi sætter fokus på det som er vigtigt for dig
1 t
850 danske kroner
Ca. 1½ time, hvor vi sætter fokus på det som er vigtigt for dig
1 t 30 min
1.200 danske kroner
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende afklarende samtale, sende mig en mail eller benytte dig af kontaktformularen nedenfor.
Kontakt info.
Mobil
2496 8207
Adresse
Storkespringvandet,
Amagertorv 14b 3. og 4. etage,
København K
Stress og angst er ikke længere hverken så mystisk eller skamfuldt som for blot nogle ti år siden.
Vi ved nu meget mere om hvad der giver os stress, hvordan vi reagerer på stress, hvordan vi kommer ud af stress, og hvordan vi kan undgå stress.
Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af?
Vi har en masse ny viden om hvad der kan gøres når vi er stressede eller er ved at blive stresset. Det betyder bare ikke at det nødvendvis er nemt at leve efter denne nye viden, og er man først stresset, så er det meget ofte endnu sværere at påbegynde ændringer i ens liv.
Det kan nemt gå hen og blive endnu en kilde til frustration at når man nu ved man skal slappe af og bare ikke kan slappe af.
Her er det vigtigt at man tager tingene i små skridt, og er man først hårdt ramt, så også tillader at der kan gå noget tid før man har lagt stressen bag sig.
Vi er ikke skabt til lykke men til overlevelse
Samtidig har evolutionen givet os en natur der er skabt til at være konstant opmærksom på eventuelle trusler i omgivelserne og parate til at agere. I overlevelsens navn har evolutionen ikke skabt os til at være lykkelige og afslappede, men til at være frygtsomme væsener parat til at agere og håndtere farefulde situationer.
Som art har vi mennesker igennem milloner af år både været jægeren, men også byttet for andre rovdyr. Der har været rigtig god grund til at være ængstlig og konstant opmærksom på en potentiel fare. Derfor har evolutionen givet os en frygtsomme hjerne, som vi stadig er udstyret med i dag.
Vores frygtsomme hjerne er langt mere tilbøjelig til at hæfte sig ved alt det som er negativt og farligt, i forhold til det positive og afslappende.
På den måde er det en del af det at være menneske at have en frygtsom hjene. Så når du finder det svært at slappe af, og stresse ned, så er det en livsbetingelse du deler med alle andre mennesker. Når tingene bliver svære i vores hverdag eller vi ikke helt lever op til vores egne forventninger så kan det rigtig hurtigt komme til at fylde uforholdsmæssigt meget.
Stress er altså en naturlig reaktion på et belastende miljø, og kroppens forsøg på at sikre vores overlevelse, og derfor faktisk heller ikke en sygdom.
Stress Typer
Helt simple så kan vi dele stress op i akut stress og kronisk stress. Akut stress bliver også beskrevet som kortvarig stress, momentant stress eller sund stress. Kronisk stress beskrives også som langvarig stress eller usund stress.
Akut Stress
Akut stress er helt naturligt, og noget som igennem tider har sikret vores overlevelse som art, og derved blev fremmet af evolutionen. Akut stress opstår når vi befinder os i en situation der af vores underbevished tolkes som at nu er det relevant at aktivere vores krop og gøre den parat til at kæmpe eller til at flygte.
Kronisk Stress
Den kroniske stress opstår ganske simpelt når vi er i en akut stresset tilstand i for lang tid og ikke får slappet af eller restitueret nok efterfølgene. Ikke ulig efter en hård træning hvor kroppen har brug for tid til at slappe af så den kan genopbygges.
Akut stress i sig selv er ret enkelt
Stress er en del af vores hverdag. Vi har deadlines der skal nås eller vi sidder fast i trafikken, osv. Stress fylder meget i medierne og ofte et samtaleemne mellem kollegaer eller i hjemmene. På trods at dette fokus på stress, så er der faktisk ingen official definition af hvad stress er. Samtidig benyttes stress ofte til at beskrive det som stresser os (stressor) eller vores reaktion på stressen, hvilket alt sammen gør at stressen som begreb godt kan komme til at virke diffust og kompleks.
Kroppens akutte stressreaktion er i sig selv dog ikke så kompleks. Kompleksiten omkring stress kommer fra:
-
den ofte mere og mere kaotiske verden vi befinder os i, altså alt det som gør os stressede
-
langtidsstressens påvirkning af vores krop
-
alle de forskellige måder vi reagerer på stressen, det vil sige de symptomer vi oplever når vi er stressede
-
de stressreaktionsmønstre vi har som menneske
Alt det som stresser os
De ting som stresser os bliver kaldt kilder til stress, stressor eller stressfaktorer.
Vi kan blive stresset af vores omgivelser, men faktisk også af vores egne tanker og følelser.
De udefrakommende stressfaktorer i omgivelserne kan groft relateres til to domæner - arbejde og privatliv/fritid. Der kan være for meget arbejde, for lidt arbejde, forkert arbejde med dårlige opgaver, kolleger eller chefer. Vi kan være ensomme, have vigtige relationer der faktisk er dårlige for os, være pårørende til andre som er hårdt ramt af livet, eller forventninger vi ønsker at leve op til fra familie og venner.
Samtidig bliver vi ikke kun stresset af vores omgivelser, men vi kan også stresse os selv. Bekymringer, katastrofetanker, tankemylder, negative indre stemmer der nedgøre en selv, urealistiske forventninger, eller problemer med at håndtere usikkerhed kan alle fungere som stærke stressorer. På denne måde kan nogle mennesker generere deres egen stress, ved konstant at finde ting at bekymre sig omkring også selvom der udefra set ikke er det store at bekymre sig for i livet. For nogle kan dette nærmest lede til en slags afhængighed af stress, hvor det at leve et liv fyldt med stress opleves mere rigtigt end et liv mere i ro og balance.
At lave en konkret liste over alle de ting som stresser os kunne hurtigt blive verdens længste liste. I princippet kan for meget af noget, eller for lidt af det samme være stressfaktorer. Når det så er sagt, så er der både nogle ting som typisk stresser os, og mulighed for at kategorisere de forskellige stressfaktorer ind i nogle hovedgrupper.
Det er vigtigt og have en opmærksomhed på, hvad der stresser os. Specielt fordi de fleste stadig ret ensidigt fokuserer på arbejdet/studie som de eneste rigtige kilder til stress, og derfor overser at de faktisk bliver stresset af rigtig mange andre ting. Det kan lede til skam, når man nu faktisk ikke synes, man har for meget at lave på arbejdet, men stadig er alvorligt ramt af stresset.
Man kan dele stressfaktorer i omgivelserne op på mange forskellige måder. Typisk benyttes kategorier som arbejdsrelateret stress og privatlivsrelateret stress.
Jeg har her taget udgangspunkt i, hvad jeg møder i min praksis som psykoterapeut og vores basale behov, og hvordan enten overstimulering eller understimulering kan lede til stress. Det er ikke nogle faste veldefinerede kategorier, men kategorier der overlapper, og ofte forstærker de forskellige stress kilder hinanden, så det kan blive svært at pege præcist på hvad den endelige årsag er.
Når stressen kommer udefra
Eksempler på kilder til stress fra vores omgivelser:
-
Dårlige fysiske rammer
-
For mange/svære opgaver
-
Manglende opgaver
-
Arbejdsløshed
-
Sygdom
-
Mobning
-
Dårlig ledelse
-
Økonomisk utryghed.
-
Værdibaseret stress
-
Store livsbegivenheder og livsovergange
Ydre stressor: Dårlige fysiske rammer
Omgivelser med meget støj, mange forstyrrelser, og meget rod kan være en kilde til stress.
De fleste vil opleve at have svært ved at fokusere og dermed være produktive i nogle omgivelser som ikke støtter dem. Dette kan føre til frustration og øget mentalt pres, når vi kæmper med at fuldføre vores arbejde.
Efterhånden er der også rigtig mange af os, der på godt og ondt har fået mulighed for at arbejde hjemmefra. Det betyder at det kan være svært at skelne mellem hvornår jeg er på arbejde og hvornår jeg faktisk har fri.
På hjemmefronten kan støj og forstyrrelser forhindre os i at få tilstrækkelig hvile og søvn. Uden god søvn får vi ikke genopladet vores energi, og får ikke den hvile, der er basal for at undgå stress.
Desuden kan dårlige fysiske rammer bidrage til en følelse af manglende kontrol og tryghed. Hvis vi oplever et konstant bombardement af støj og forstyrrelser, kan vi føle os overvældede og ude af stand til at kontrollere vores omgivelser. Denne følelse af magtesløshed kan forstærke stressreaktioner og påvirke vores mentale velvære negativt.
Ydre stressor: For mange/svære opgaver
Det de fleste umiddelbart tænker på når snakken falder på årsager til stress er for mange eller for store opgaver. Det kan være opgaver på arbejdet eller i privatlivet. En vigtig parameter for om opgavemængden udvikler sig til stress er i hvor høj grad at man oplever at man har en form for kontrol over opgaverne. f.eks. ved at have muligheden for at sige nej, ændre på typen af opgaver, opgavernes omfang eller den tid man nu har til at færdiggøre opgaverne.
Rigtig mange af os har den udfordring, at vi påtager os alt for mange opgaver. Der kan være mange årsager til at man har en tendens til at at sige ja til endnu en opgave selvom man faktisk allerede er overbebyrdet:
-
Det kan være man er bange for at blive fyret hvis man ikke tager ansvaret for opgaverne
-
Det kan også være at man er bange for ikke at blive set som dygtige nok eller god nok
-
Det kan være en opgave man faktisk har rigtig meget lyst til at prøve kræfter med
-
Det kan være vigtige opgaver som vil falde på jorden hvis man ikke tager dem
Nogle gange er det ikke blot opgaver på arbejdet eller i privatlivet, der stresser, men det er en kombination af opgaver og ting der skal gøres de to steder.
Ydre stressor: Manglende opgaver
Noget ikke så mange er opmærksom på, er hvordan manglende opgaver kan være en kilde til stress. Det ikke at have noget umiddelbart at give sig til, som opleves som vigtigt og værdifuldt, kan for mange give en oplevelse af at ikke have værdi som person.
Vi er i Danmark meget fokuseret på at vi skal være produktive og gøre en masse ting for at være gode nok. Når der så lige pludselig ikke er så meget at gøre, så kan det blive svært, for hvem er man så?
Ydre stressor: Arbejdsløshed
Der er igennem de sidste par år kommet et større fokus på at arbejdsløshed er en væsentlig årsag til stress. Faktisk er arbejdsløse dobbelt så hårdt ramt af stress i forhold til folk som er i arbejde.
Der er rigtig mange grunde til at arbejdsløshed stresser. Vi kan miste indkomst, status, kollegaer, og potentielt noget mening i livet. Det kan skabe en høj grad af usikkerhed.
Vi forestiller os ofte at det er arbejdet som stresser os, men at have et godt arbejde kan være en god beskyttelse mod stress.
Ydre stressor: Sygdom
Sygdom er en anden af de helt store kilder til stress.
Det er nok sjældent sygdommen som direkte udløser stressen. Det som udløser stressen er ting som smerten, hjælpeløsheden, usikkerheden, manglende overskud og behandlinger. Det at vi ikke længere kan de samme ting som vi kunne før. Noget som er vigtig for os, men som vi ikke længere kan tage ansvar for f.eks., noget arbejde som en anden kollega så må overtage for en, eller at hjælpe et familiemedlem eller en anden vigtig relation, så de måske pludselig står uden den støtte man gerne ville give dem.
Stress sygemelding
Faktisk kan en stress sygemelding også være en kilde til stress, af ovennævnte årsager.
Nogen gang er det lige præcis en stresssygemelding der skal til for at få det bedre, andre gange er der ikke nogen vej uden om, og for nogle bliver stress sygemelding faktisk endnu en stressfaktor.
Ydre stressor: Manglende motion og bevægelse
Som mennesker er vi skabt til at bevæge os. Bevægelse påvirker ikke blot vores krop med større muskelmasse, mere udholdenhed, og bedre kondition, men bevægelse påvirker i høj grad også vores mentale velbefindende.
Mangel på motion og bevægelse kan være en stressfaktor af flere årsager:
-
Spænding og stivhed i kroppen
-
Nedsat frigivelse af endorfiner
-
Søvnproblemer
-
Manglende stress aflastning
Spænding og stivhed i kroppen: Får vi ikke motion og bevægelse, så kan stressen efterhånden sætte sig som spændinger og stivhed i muskler og led. Denne stivhed kan igen føre til øget følelse af stress og ubehag.
Nedsat frigivelse af endorfiner: Fysisk aktivitet frigiver endorfiner, også kendt som "lykkehormoner", i vores krop. Disse hormoner har en beroligende og afslappende effekt, der hjælper med at reducere stress og angst.
Søvnproblemer: Manglende motion og bevægelse kan også påvirke vores søvnkvalitet. Fysisk aktivitet hjælper med at regulere vores søvnmønstre og forbedre søvnkvaliteten.
Manglende stress aflastning: Motion og bevægelse fungerer som en form for stress aflastning. Når vi er fysisk aktive, kan vi kanalisere vores energi og bekymringer på en sund måde.
Motion har dog også den bagside, at hvis vi er hårdt ramt af stress, så kan højintense motionsformer være usundt for en stresset krop. Så er du hårdt ramt af stress, så er det mere motionsformer som gåture, strækøvelser eller yoga, der kan være fordelagtige.
Ydre stressor: Mobning
Det kan nok ikke komme bag på mange at det at blive mobbet i skolen eller på arbejdspladsen kan være en væsentlig kilde til stress. Vi mennesker er basalt set af natur et flokdyr, så det at blive udstødt af vores arbejdsfællesskab trikker nogle helt fundamentale urgamle mekanismer i os, og opleves som værende truende og farlige.
Ydre stressor: Dårlig ledelse
Sammen med mængden og typen af arbejdsopgaver og mobning, så er en dårlig ledelse en af de væsentligste kilder til stress på arbejdet. Der kan være flere forskellige grunde til at dårlig ledelse kan give stress, men her er nogle typiske grunde:
-
Uklare forventninger med manglende tydelig retning, uspecifikke målsætninger, ringe prioritering, og manglende beskrivelse af forventet kvalitet giver altsammen usikkerhed, der over tid kan højne stressniveauet.
-
Utilstrækkelig kommunikation med manglende overføring af information, manglende tilbagemeldinger, undgåelse af vigtige samtaler og begrænset tilgængelighed fra lederens side kan gøre det vanskeligt for den ansatte at få den støtte og vejledning, de kan have brug for.
-
Manglende anerkendelse og belønning af hårdt arbejde kan føre til frustration, demotivation, og manglende mening. Dette hæver stress niveauet betragteligt da den manglende anerkendelse kan give usikkerhed, og en oplevelse af at man ikke er værdsat eller ikke bliver belønnet.
-
Mikromanagement bliver ofte brugt af en leder, der kæmper med perfektionisme og er usikker på sig selv, hvilket gør at de forsøger at tage kontrol over opgaven ved i så høj grad som muligt selv at producere det som skal leveres. For den ansatte giver det en oplevelse af at blive overvåget, forkerthed og usikkerhed.
-
Magtmisbrug og uretfærdig behandling er, når det forekommer, selvsagt en væsentlig kilde til stress. Det er ikke nødvendigvis den direkte leder som er problemet, det sker alt for ofte at der er magtkampe mellem ledere på samme niveau i organisationer som så forsøger at positionerer sig og få flere resurser, og i deres bestræbelser modarbejder eller direkte saboterer andre gruppers arbejde.
‘
God ledelse eller dårlig ledelse er en afgørende faktor i et godt arbejdsliv, og er afgørende for hvor stresset vi bliver af vores arbejde.
Ofte er de mest stressede på større arbejdspladser mellemlederne. Der befinder sig som en lus mellem to negle. For store forventninger fra ledelsen med for få ressourcer og/eller for lidt tid, og samtidig et forsøg på at få teamsene til at fungere. En ofte umulig opgave hvor frustrationer bliver vendt indad eller nedad.
Ydre stressor: Økonomisk utryghed
Økonomisk utryghed er for mange en væsentlig kilde til stress. På trods af at vi i et land som Danmark lever med et stærkt velfærdssystem, og det måske ikke direkte er ens overlevelse, der er på spil, så er nedgang i ens personlige økonomi en kilde til stress for rigtig mange.
Typisk er det kædet sammen med andre ting som status og værdier omkring hvordan man opfatter et godt liv skal leves, og at man gerne vil give nogle gode rammer for børn og andet nær familie omkring en.
Ydre stressor: Værdibaseret stress
Værdibaseret stress er en af de stress typer som typisk overses. Værdibaseret stress kommer af en oplevelse af manglende mening i vores liv. Det kan være på arbejdet eller i privatlivet, men ret ofte er det faktisk en generel oplevelse af manglende mening i livet, altså både i forbindelse med arbejdslivet og i privatlivet.
I relation til arbejdslivet kan det være vores arbejde måske nok giver en god løn og måske faktisk også er sjovt, men der kan opstå en oplevelse af meningsløshed, hvis man f.eks. ikke oplever at ens opgaver svarer til de værdier man har, eller hvis man ikke bliver lyttet til og ens opgaver måske aldrig rigtig ændre noget.
Det kan også opstå værdibaseret stress i forbindelse med fritid og familie. Måske man bliver forældre, eller børn rejser hjemmefra. Måske er man enlig, mister nogen eller noget som stod en nær, og som man betød noget for. Eller måske man har en oplevelse af kedsomhed og stilstand og bare mangler noget liv og energi i tilværelsen.
I sin bog "Man's Search for Meaning" beskriver den østrigske psykiater Viktor Frankl vores inderste drivkraft som værende en søgen efter mening i tilværelse
“Life is never made unbearable by circumstances, but only by lack of meaning and purpose.”
― Victor Frankl
Ydre stressor: Store livsbegivenheder og livsovergange – de gode og de svære
Igennem et levet liv vil vi alle møde nogle livsomvæltende begivenheder og opleve livsovergange. Nogle gange opleves sådan begivenheder som voldsomt overvældende og meget betydningsfulde i situationen, for så over tid ikke at blive set som værende helt så betydningsfulde. Jeg tænker at et ordsprog som “tiden læger alle sår” refererer til sådanne oplevelser. Andre gange er det vitterlig noget som i høj grad ændrer hvordan vi lever og hvordan vi opfatter os selv. Uanset hvordan begivenheden opleves i fremtiden, så kan sådanne begivenheder være noget af det mest stressende at gennemgå.
Igennem et liv møder vi mange af disse livsovergange. Vi oplever skiftende forventninger fra folk og samfundet omkring os og skiftende evner og ressourcer hos os selv, f.eks. når vi går igennem livet fra barn til voksen, kommer på arbejdsmarkedet, stifter familie, bliver ældre.
Nogle gange kan sådanne livsovergange relateres til bestemte begivenheder, såsom bryllupper, skilsmisser, fødsel af et barn, børn forlader hjemmet, karriereskift, pensionering, tab af en elskede.
Med sådanne livsovergange og livsbegivenheder følger ændringer i ens måde at være i verden på, og hvordan man ser sig selv. Man ændrer sine rutiner, man får mere frihed eller måske mindre frihed, der kan være en høj grad af uvished og kontroltab, der kan være socialt pres og nye forventninger, eller manglende forventninger.
Sådan overgange i livet kræver ofte, at man tilpasser sig nye roller, forventninger og ansvar. Dette kan være udfordrende og stressende, da man må lære nye færdigheder eller ændre ens adfærd for at passe til de nye omstændigheder.
Når stressen kommer indefra
Som tidligere beskrevet så er det ikke kun udefrakommende faktorer som kan stress os. Vores egne tanker kan også virke som stressorer. Når vi stresser os selv med tanker og bekymringer, så er det at det kan blive svært at skelne mellem stress, frygt og angst. Ofte er de indre stressorer koblet op på en ydre stressfaktor. Som katastrofetankerne og tankemylderet så drejer sig om.
Lige som de ydre stressorer aktiverer disse indre stressorer vores nervesystem. På det område gør vores hjerne ikke stor forskel på om det er faktuelle stressorer eller om det er noget vi forestiller os eller tænker os til.
Eksempler på kilder til stress fra vores omgivelser:
-
Bekymringer
-
Katastrofetanker
-
Tankemylder
-
Negative indre stemmer
-
Urealistiske forventninger
-
Problemer med at håndtere usikkerhed
-
En oplevelse af ensomhed
Indre stressor: Bekymringer
Det er nok de færreste der kan sige sig helt fri for bekymringer. At bekymre sig er en del af det at være menneske. Bekymringstanker drejer sig ofte om mulige fremtidige hændelser. Det er slet ikke givet at de hændelser vi bekymrer os om faktisk bliver til noget.
”Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget.”
- Mark Twain (1835-1910)
Det er sjældent, at vi kan agere på vores bekymringer på en måde, der faktisk reducere dem, eller ændre på et potentielt fremtidig udfald.
”Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig.”
- Jesus i Lukasevangeliet, kapitel 12, vers 25.
Hvis det vi bekymre os om sjældent bliver til noget, samtidig med at vi faktisk også har svært ved at gøre noget ved disse bekymringer, så kan man spørge sig selv hvorfor vi fra naturens hånd er blevet så bekymrede? Svaret er todelt, på den ene side har nyere forskning i den menneskelige neurologi vist at vores hjerne i meget høj grad er beskæftiget med at forsøge at forudse fremtidige hændelser og mulige udfald. Vi er som mennesker frygtsomme, og den verden vores hjerne blev skabt til at håndtere var i et betydeligt mindre komplekst samfund i en lille flok af jægere og samlere.
Reference:
Michl, L. C., McLaughlin, K. A., Shepherd, K., & Nolen-Hoeksema, S. (2013). Rumination as a mechanism linking stressful life events to symptoms of depression and anxiety: Longitudinal evidence in early adolescents and adults. Journal of Abnormal Psychology, 122(2), 339-352.
Indre stressor: Katastrofetanker
Katastrofetanker er meget ofte en overbygning på vores bekymringer. Vi forestiller os det allerværste der kan ske i relation til en bekymring, som i forvejen af den ene eller den anden grund er vigtig for os.
Katastrofetanker er meget ofte helt ude af proportioner, og over i noget hvor risikoen er ekstrem lille eller helt urealistisk. Man kunne derfor tro at katastrofetanker måske var et sjældent fænomen, men det er forbavsende normalt at vi bliver ramt af katastrofetanker.
Katastrofetanker er også ofte forbundet med angst, og er et af de mange steder hvor angst og stress overlapper.
Indre stressor: Tankemylder
oget mange oplever i forbindelse med stress er tankemylder. Tankemylder er, når vi springer fra den ene tanke til den næste uden rigtig at færdiggøre tanken. Det er ofte bekymringen eller planlægningen som tankerne kredser om.
De mange halve tanker er energidrænende, og gør at det nærmest er umuligt at finde fokus og kan i sig selv være stessene for vores system.
På den måde skaber vi os en ond cirkel, hvor stress skaber tankermylder, og tankemylderen er med til skube på stressen.
Indre stressor: Negative indre stemmer
Alt for mange kender til at have en indre kritisk stemme. En indre kritiker som altid er parat til at se på os fra et negativt perspektiv, nedgøre en og nedgøre os. Ofte med udgangspunkt i at vi bare ikke er gode nok, altid gør det forkerte, er dumme, er grimme, ingen kan lide os, osv.
Reference:
Silence the Inner Voice That's Stressing You Out, Lisa Firestone Ph.D, https://www.psychologytoday.com/
Indre stressor: Urealistiske forventninger
En anden indre kilde til stress er vores egne urealistiske forventninger til hvordan vi skal være i livet, men også hvad vi kan forvente os af livet.
Vi har rigtig mange steder hvor vi gerne vil fremstå som værende succesfulde. Det er på hjemmefronten med kærester, børn og venner, på arbejdet og personligt med udseende, at læse de rigtige bøger, dyrke idræt osv.
Hvis blot en enkelt af disse forventninger er urealistiske kan det være stressende. For mange er der på de forskellige fronter flere urealistiske forventninger, så i kombination er man et sted hvor det bare aldrig bliver godt nok.
Reference:
Indre stressor: Problemer med at håndtere usikkerhed
Et hvilket som helst levet liv vil indeholde perioder med usikkerhed. Hvad vi ser som usikkert er helt afhængigt af hvem vi er som person.
En oplevelse af usikkerhed, reel eller ej, er noget som trigger vores nervesystem, og dermed kan stresse os.
Nogle af os kan klare hvad andre vil se som en høj grad af usikkerhed inden for et område, for så at blive ramt hårdt med noget som for andre måske synes som en mindre grad af usikkerhed.
Nogle af os er dog udstyret med et nervesystem som nemmere bliver aktiveret, og vil dermed have en generelt større risiko for at blive ramt af stress som følge af usikkerhed på tværs af forskellige områder i livet.
Reference:
Utryghed og usikkerhed er de største stressfaktorer, Videnskab.dk
Indre stressor: En oplevelse af ensomhed
Vi mennesker er sociale individer. Vores hjerne er genetisk programmeret til at være en del af en flok. Det gav god mening i menneskehedens tidligste barndom. Hvis vi her blev adskilt fra vores flok, så ville vi være i overhængende fare for ikke at overleve.
Det er dette urtidsrespons som bliver aktiveret når vi oplever os selv som værende ensomme. Hvis ensomheden bliver længerevarende, så kan det være en stærk medvirkende årsag til stress.
Reference:
Ensomhed og stress hænger sammen, Mary Fonden
Vi er ofte opmærksomme på vores indre stressor
Fælles for de indre stressorer er at vi ofte er opmærksomme på at vi bekymrer os for meget, at vores katastrofetanker er helt overdrevne, at det indre tankemylder ikke giver os nogen afklaring, at den negative indre stemme ikke blot ødelægger ting for os med gør det hele værre, osv.
Men bare fordi vi er opmærksom på disse indre stressorer, og vi faktisk vil noget andet, så betyder det ikke at vi bare kan skifte spor, og lægge de indre stressorer væk. Sådan er deres natur ikke.
Et ønske om at få de indre stressor væk kan i sig selv blive en stressfaktor, hvor vi snakker lige ned i en indre stressor - nemlig urealistiske forventninger.
Stressen rammer os på vores basale behov
Fælles for de forskellige stressorer er, at vi bliver ramt på vores basale behov. Helt basale behov som:
-
Fysiske behov som søvn, ro og bevægelse
-
Behov omkring tryghed, tilhørsforhold og vores status i grupper
-
Behov i relation til det at være selvstændige, udfolde og udtrykke os selv som individuel person
-
Behov i forhold til det at kunne bidrage, finde mening og relevans
For mange bolde i luften
Når vi bliver ramt af stress så er det sjældent en specifik stressor der gør udslaget, men ofte en række af forskellige stressfaktorer.
Der er mange som oplever at de finder ro i privatlivet når arbejdet er stressende, eller omvendt finder ro i arbejdet når privatlivet er udfordrende. Hvis steder hvor man tidligere har fundet ro så ændrer sig til at være endnu en kilde til stress, så er det at man knækker.
En af mine tidligere gruppedeltagere beskrev det med et rigtigt fint billede.
Nemlig at hun oplever sig som en jonglør. Det går okay med et bestemt antal bolde i luften, men når der så kommer en ekstra bold, kæmper hun med det i et stykke tid og er hårdt presset. Det ramler dog sammen, og alt falder til jorden.
Nu skal hun så i gang igen og må lige så stille og roligt starte med en bold, så to, og så videre.
Vores krops reaktion på stress
Hvad der stresser os bliver bestemt af hjernen.
Selvom det er hjernen, som bestemmer hvad der stresser, så har vi en kropslig reaktion på stressen. Rigtig mange opdager faktisk ikke at de er stressede før deres krop står af og siger stop. Det kan nærmest opleves som om at man knækker, bare ikke kan mere eller er totalt udbrændt.
Når folk tænker tilbage, så er der også mange som kan genkende at deres krop meget tidligere har sendt dem signaler om at det var for meget. Måske i form af ondt i hovedet, ondt i maven, uro i kroppen.
Kæmper man med stress, eller er bange for at blive stresset, så er det vigtigt at være bevidst om kroppens signaler, at evne til at høre/mærke disse signaler og så selvfølgelig agere på dem.
Vi kan skelne imellem kroppens signaler ved langtidsstress, det vi kalder stresssymptomer og kroppens signaler i en specifik stress situation.
Stress symptomer kan du læse mere om på siden om stresstest og stress symptomer.
Der er også en helt række kropslige signaler, når vi har en stressende oplevelse.
Kamp/flugt reaktion
Udgangspunktet for at beskrive hvad der sker i en stresset situation er vores kamp/flugt-reaktion, på engelsk fight-or-flight response. Kamp/flugt-reaktionen blev beskrevet tilbage i 1915 af den amerikanske professor i psykologi Walter B.
Kamp/flugt-reaktionen er vores krops forberedelse på at håndtere, hvad der bevidst eller ubevidst, opfattes som en farefuld situation. Vi bliver parate til at kæmpe eller flygte. Vores pupiller udvider sig for at skærpe vores syn, og samtidig får vi tunnelsyn for at fokusere, hårene på vores krop løftes for at forøge vores sensitivitet for vibrationer, vores hjerterytme og blodtryk forøges, og blodet reguleres ud i de store muskler i ben og arme.
Frys-reaktion
Udover kamp/flugt-reaktionen, så findes der også en frys-reaktion.
Musen der bliver fanget af en kat kan spille død, katten mister interessen, hvorefter musen så pludselig kan komme ud af sin frosne tilstand, overraske katten og forsøge flugt.
Hos mennesker ses den reaktion som dissociation, manglende evne til at bevæge sig, og en oplevelse af at lukke ned.
Vores stressreaktion i et moderne samfund
Vores stressreaktion som gør os parate til at kæmpe, flygte eller fryse har været effektive i forhold til de farer vi mødte i fortiden, og gjorde at vi kunne overleve som art op igennem historien.
I vores moderne samfund er vores stressreaktion mindre effektiv. De stressor vi møder i vores moderne samfund er dog i mindre grad relateret til fare i vores fysiske miljø, men ofte relateret til mindre håndgribelige ting så som mellem-menneskelige relationer, vores tanker og følelser, eller vores finansielle situation.
Denne type af moderne stressorer forsvinder ikke efter kort tid, men er der i længere tid og bliver ved med at påvirke os.
Stressens fysiologi
Hvis man ønsker at forstå lidt mere i detaljer hvad der sker i koppen når vi bliver stressede, så er amygdalaen et godt sted at starte.
Amygdalaen er en del af det limbiske system og med til at håndtere vores emotionelle reaktioner.
Når amygdala registrerer en truende eller stressende situation, sender den signaler til hypothalamus i hjernen. Hypothalamus aktiver så det sympatiske nervesystem og HPA aksen (hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen).
Det sympatiske nervesystem reagerer nærmest øjeblikligt, og gør os i stand til at springe væk fra en bil vi har overset, før vi nogensinde bliver os bevist om hvad der sker. Hvis faren så ikke forsvinder så aktiveres HPA-aksen efter et par minuter.
Det Sympatiske Nervesystem og det Parasympatiske Nervesystem
Det sympatiske nervesystem aktiverer kroppen, og skal søge for at vi er parate og har energien til en kamp-flugt reaktion. Det gør det sympatiske nervesystem ved at at forhøje hjertefrekvens, blodtryk, forøge vejrtrækningen, udvide bronkierne i lungerne, øge blodtilførsel til muskler og hjernen, og reducere blodtilførsel til fordøjelseskanalen, og leveren frigiver ekstra sukker og fedtstof til blodet. Det giver os en oplevelse af uro i maven, kvalme og tørhed i munden og ondt i brystet.
Det sympatiske nervesystem er den ene halvdel af det autonome nervesystem. Den anden halvdel er det parasympatiske nervesystem.
Modsat nedregulerer det parasympatiske nervesystem kroppens parathed ved at sænke hjertefrekvens, blodtryk og vejrtrækningen, og kan på mange måder ses som en bremse og en nedregulering af det sympatiske nervesystem.
De to nervesystemer arbejder hele tiden sammen om at bevare en balance af aktivering af kroppen der svarer til den situation man nu befinder sig i.
HPA-AKSEN (hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen)
Efter amygdala har aktiveret hypothalamus så signaleres der til hypofysen og derefter til binyrerne. Binyrerne sender så hormononet kortisol ud i blodet.
Kortisolen øger blodtrykket og mængden af glukose i blodet ved at stimulere nedbrydning af kulhydrater og proteiner i leveren. Samtidig hjælper kortisolen med at øge immunresponset i kroppen ved at aktiverer de hvide blodlegemer.
Langvarig eksponering for stress fører til kronisk forhøjet kortisolniveau, som kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser, såsom øget risiko for hjertesygdom, diabetes og psykiske lidelser.