Langvarig stress
Psykoterapi ved jesper glad
Vi har igennem de sidste par år lært rigtig meget om hvad der skal til for at undgå og komme ud af den langvarige stress.
Hvis stress fylder for meget
Er du ramt af langvarig stress så er du bestemt ikke den eneste
Momentant stress og langvarig stress
Vi kan snakke om momentant stress, også kaldet akut stress, som på mange måder er okay og gør os i stand til at håndtere en situation, og derfor også kaldes sund stress. Kontra langvarig stress også kaldet kronisk stress, som er den usunde stress [1].
Momentant stress
For at gøre vores krop parat til den ekstra indsats, aktiveres vores autonome nervesystem, og der frigives stresshormoner så som adrenalin og kortisol.
Aktivering af det autonome nervesystem og frigivelse af stresshormonerne gør at:
- Hjertefrekvensen øges
- Blodtrykket forøges
- Musklerne spænder op
- Vores tanker bliver mere fokuserede
Langvarig stress
Langvarig stress opstår, når den momentane stress ikke efterfølges af perioder med afslapning, der får nervesystemet i ro igen, og stresshormoner ud af kroppen. Hvis det bliver en nærmest permanent stresstilstand vil det autonome nervesystem forblive konstant aktiveret, og stresshormonerne vil bygge sig op i kroppen.
Og så er det at der kommer symptomer på langvarig stress.
Langvarig stress symptomer
Der er en lang række forskellige symptomer på langvarig stress. Symptomerne kan være meget individuelle, men nogle af de typiske symptomer inkluderer:
- Hjertebanken
- Ondt i hovedet
- Mavesmerter
- Oppustethed
- Diarre
- Forstoppelse
- Kvalme
- Reduceret eller forøget appetit
- Søvnproblemer
- Muskelsmerter
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesproblemer
- Svært ved at tænke klart
- Oplevelse af at være udkørt og/eller udmattet
- Irritabel
- Svært ved at tage beslutninger
Langvarig stress behandling
Det er farligt kontinuerligt at overhøre stress signalerne, da man ikke blot kan blive ramt her og nu, men også kan få en permanent sårbarhed, så man er mere udsat for at blive ramt af stress senere i livet.
Langvarig stress behandling, hvad kan jeg selv gøre?
Hvis man kan finde overskuddet så kan det ofte betale sig at:
- Opbygge en god søvnhygiejne
- Søge for kontinuerligt moderat motion
- Få spist sundt og varieret
- Søger for ikke at isolere sig men at være social
- Få sig en mindfulness praksis
Hvad stresser os?
Der er rigtig mange ting som kan stress os, men de ting som stresser os bliver som fælles betegnelse kaldt:
- kilder til stress
- stressor
- stressfaktorer
Vi kan blive stresset af omgivelserne, men vi kan også stresse os selv gennem vores egne tanker og følelser.
Hvis vi kigger på hvad der stresser os i omgivelserne, så kan vi dele dem op i to kategorier:
- Arbejdsrelateret stressorer
- Privatliv/fritidsrelateret stressorer
Når vi snakker om stressårsager, så vil de fleste nok tænke på at arbejde for meget. Man kan også blive stresset af for lidt arbejde, dårlige opgaver, chefen eller kollegaer.
I vores privatliv kan stressfaktorer som det at: være ensomme, være pårørende til en som har det svært, have en relation som måske nok er vigtig for os, men også stressende for os. En anden kilde til stress i vores privatliv er vores egne forventninger og ønsker om, hvordan vi skal leve et rigtigt liv.
Ret ofte bliver stressen forårsaget af flere faktorer, hvor nogen er fra privatlivet og andre fra arbejdet, og i kombination bliver de forskellige stressorer for meget.
Det er dog ikke kun ydre ting, som kan stresse os. Vi kan også generere en række indre stressorer, og stresse os selv, med ting som:
- Urealistiske forventninger til os selv
- Udfordring med at håndtere vores egne usikkerhed
- En indre kritiker, der konstant nedgør os
- Tankemylder
- Katastrofetanker
- Konstante bekymringstanker
FAQ
Hvad gør langvarig stress ved kroppen?
Langvarig stress kan have ganske alvorlige konsekvenser for kroppen. Især det høje blodtryk og det høje kortisol niveau kan give problemer. Der kan eksempelvis opstå problemer med hjerte, hukommelsen, evnen til at fokusere, mave, balance, hovedpine og voldsom træthed.
Hvad er kronisk stress symptomer?
Typiske symptomer ved kronisk stress er forøget hjerterytme, hovedpine, problemer med maven, oplevelse af kvalme, dårlig søvn, muskelstivhed, koncentrationsbesvær og nemmere ved at blive irriteret.
Kan hjernen tage skade af stress?
Ja, hjernen kan tage skade af stress. Stress kan gøre at hjernecenteret Amygdala vokser. Amygdala er ansvarlig for at sørge for at vi reagerer på trusler. Når Amygdala vokser, bliver vi mere påvirkelige over for stress og angst. Samtidig med at Amygdala vokser, så skrumper Hippocampus. Hippocampus er ansvarlig for at skabe ‘ro’ i vores krop. Når Hippocampus bliver mindre, så bliver vores evne til at håndtere stress også dårligere.
Kan kronisk stress helbredes?
Ja, det er muligt at komme sig over kronisk stress. Det tager dog generelt længere tid end de fleste forventer, og der er en tendens til, at man fortsat er mere påvirkelig over for stress. Derfor bør man i lang tid, efter at man er kommet sig oven på et langvarig stress forløb være opmærksom på om der opstår nye stress symptomer.
Referencer
[2] Stress effects on the body; APA;
[3] Understanding the stress response; Harvard Health Publishing;
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
Stress er et af mine fokus områder.
mail: jg@glads.dk
