Udover tryghed så bliver omsorgspersonen for barnet også en kilde til emotionel nærhed, og det første sted hvor barnet lærer om sig selv og om samspillet mellem mennesker.
Det er vigtigt for spædbarnet, at interaktionen med moderfiguren bliver så tæt og vellykket som muligt, så allerede kort tid efter fødslen begynder barnet at spejle moderens ansigtsudtryk, og begynder at smile.
Fordi den gode interaktion er så vigtig for barnet, så bliver det ved med at justere sin egen væremåde og sin måde at opfatte omsorgspersonen på, for hele tiden at opnå stærk tilknytning.
Uden et endeligt sprog kan et lille barn ikke give udtryk for sine behov og følelser på mange andre måder end gennem kropssprog og følelsesudbrud. Hvis barnet oplever at blive mødt i glæde, gråd, vrede, osv, så vil barnet sidenhen i livet betragte disse følelser som helt acceptable. Oplever barnet derimod at voksne har det svært med følelser, og f.eks. forlader barnet når det er vredt, så vil det lille barn efterhånden begynde at gemme sin vrede for at beskytte tilknytningen.
Men da følelser er en del af vores biologi som mennesker, så kan vi ikke stoppe vores følelser på samme måde som at vi ikke kan stoppe med at trække vejret. Vi kan undgå at mærke vores følelser, men de er der stadig. Så den indespærrede vrede kommer så ud som udbrud af raseri, irritation, eller en passiv aggressiv opførsel.
Mønsteret med at undertrykke “ulovlige” følelser vil have en stærk tendens til at fortsætte gennem livet, hvis der ikke sættes målrettet ind for at ændre på det.
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år. Tilknytningsteorien og tilknytnings arbejde er en del af min teoretiske baggrund, og en del af mit terapeutiske arbejde.
mail: jg@glads.dk