Psykoterapi ved Jesper Glad
social angst

Social Angst

PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD

Social angst er når vi oplever angst i situationer, hvor vi bevidst eller ubevidst forestiller os at blive udsat for andres kritiske opmærksomhed, eller at vi er angste for at komme til at gøre et eller andet pinligt. Vi begynder at undgå steder og situationer hvor vi kunne forestille os at andre ville møde os med sådan kritisk opmærksomhed, og begrænser dermed vores liv.

Hvis angst fylder for meget

Kæmper du med angst, og tænker terapi kunne være relevant, så lad os tage en snak.
Mere om angst
Jeg holder til på Amagertorv 14b, 4. etage, København K Kontakt mig på 2496 8207 eller jg@glads.dk

Når angsten bliver et problem

Det er normalt at føle angst. Angst eller frygt er en følelse på linje med f.eks. vrede. Men som med andre følelser så kan angsten blive for meget og løbe af med en.

Det er helt normalt at opleve angst, du er ikke forkert og du er ikke syg. Angsten bliver et problem, når den alvorligt hæmmer dig i din dagligdag og der ved reducerer din livskvalitet.

Gratis og uforpligtigende introduktionssamtale

psykoterapi ved jesper glad

Skriv til mig og få en gratis og uforpligtigende introduktionssamtale hvis du tænker individuel psykoterapi kunne være noget for dig.

Hvad er social angst?

Social angst er, når angstfølelse specifikt tager overhånd og bliver for meget i forbindelse med sociale situationer.

Social angst, også kaldt socialfobi, rammer rigtig mange mennesker i Danmark. Social angst er en af de oftest forekommende typer af angst [1].

Social angst rammer alle aldersgrupper og giver sig til udtryk på rigtig mange forskellige måder, hvilket gør social angst til et både stort og bredt emne.

Social angst er en naturlig del af det og være menneske

Evolution har gennem 1000'erne af år optimeret os til overlevelse, ikke til at blive lykkelige individer. Et kerneelement i denne overlevelse har været vores frygt. Vores frygt holdt os opmærksomme, og sørger konstant for at vi gjorde os tanker om hvad der nu kunne ske, hvor den næste fare kunne være, osv. Lige så snart der så opstod en situation som potentielt kunne være farlig, så reagerede vores krop lynhurtigt med at gøre os parat til at kæmpe eller flygte. Faktisk så hurtigt, at vi ikke bevidst når at tænke før vores nervesystem og kroppen er parat til at håndtere faren.

Vores angstsystem husker. Har vi en gang været i en situation der var voldsomt ubehagelig, og måske ligefrem har virket farligt, så husker vores angstsystem det. Oplever vi så senere en situation der virker tilsvarende som den oprindelige farlige situation, så aktiveres vores angst system.

Et væsentligt element for et fortidsmenneskes overlevelse har været den gruppe af mennesker, de har været en del af. Var vi velset og afholdt i flokken, havde vi betydelig bedre overlevelseschancer i forhold til hvis vi blev udstødt. Derfor er vi også blevet udstyret med en følsom hjerne, der kan opleve loyalitet, empati og kærlighed, men også ensomhed, skam og frygt for adskillelse. Den biologiske rod til vores sociale angst i dag skal findes i at vigtigheden af sociale relationer er programmeret ind i vores DNA.

Når vi er i en situation, som vores helt basale dele af hjernen tolker som værende farlig, så reagerer vores nervesystem nærmest momentant som om vi er i reel fare og forbereder os på kamp, frygt eller frys-reaktion. Vi registrerer så angsten som en kropslig sansning, for splitsekundet efter at begynde og gøre os tanker om hvad det betyder.

I dag lever vi i Danmark i et samfund som på rigtig mange måder er meget forskelligt i forhold til det samfunds-evolutionen har formet os til at håndtere. Det afstedkommer en lang række både fysiske og psykiske problemer for os i dag. Et af de problemer er, at vi er alt for frygtsomme, hvilket gør at angst måske nok er naturlig, men der er alt for mange som kæmper med social angst.
Oplevelsen af social angst

Oplevelsen af social angst

At beskrive oplevelsen af social angst er kompleks, da den i angstsituation påvirker så mange forskellige aspekter af ens sansninger, følelser, tanker, og adfærd, og generelt påvirker ens liv og selvopfattelse. Så social angst er derfor måske også bedst beskrevet ved en metafor.

Jeg har hørt social angst beskrevet som en oplevelse af en faldlem i gulvet.

Nogen gange så er den sociale angst der bare ikke, for så pludselig at dukke op. Gulvet forsvinder under en, og man er i frit fald.

Man ved at faldlemmen er der. Men man ved aldrig helt hvornår faldlemmen åbner. Så man er konstant opmærksom og i alarmberedskab, og forsøger at forudse om gulvet vil forsvinde under en.

Intensiteten af den social angst

Et vigtigt element i angstoplevelsen er intensiteten af oplevelsen. Det at være genert og være ramt af social angst minder om hinanden.

Vi kender alle til at være generte i forskellige sociale situationer, men oplevelsen af social angst er langt voldsommere, og derfor også betydeligt mere begrænsende.
social angst intensite

Intensiteten af den sociale angst er både begrænsende i situationen når angsten oplevelses, og generelt i ens liv.

  • I situationen rammer angsten os på vores sociale evner, så de bliver reduceret og det koster masser af energi og fokus at håndtere angsten.
  • Generelt i ens liv, begynder der at opstå undgåelsesadfærd, hvor man trækker sig fra situationer, der potentielt kan trigge angsten.

Social angst kan være svært og genkende

Angst ligner ikke altid angst, eller hvad vi forestiller os om hvordan angst skulle se ud.

Den sociale angst kan være svær at genkende, både fordi at folk kan forveksle det med at være genert, men også fordi folk ikke genkender tegnene på angst.

Når man i en situation kæmper med angst, så kan der ske en hel række ting med ens kropssprog. Kortisolen gør at ens muskler spænder op, hvilket gør at ens krop stivner, og dermed stivner også ens kropssprog og mimik.

Samtidig kan angsten betyde, at man kan miste noget af kontakten med sig selv, man kalder det at dissociere. At dissociere er en overlevelsesstrategi for hjernen, der gør at man formindsker den voldsomme stress som angsten udsætter ens system for. Det betyder dog også at man kan have svært ved at finde ord, eller i det hele taget opleve at man er til stede.

Udefra kan folk opleve en person ramt af angst, som værende udtryksløs, fraværende eller endda måske vred. Hvis den angstramte ikke har så god forbindelse til sin angst og ikke er så god til at sætte ord på, så kan personen nemt blive misforstået. I grelle tilfælde måske ligefrem fejldiagnosticeret.

Situationer der aktivere social angst

Den sociale angst opstår tildeles på baggrund af vores genetik, men også de oplevelser, vi har gennem livet. Hvilken specifikke sociale situationer der aktiverer vores social angst er helt afgjort af de erfaring vi har haft igennem livet, men typiske eksempler kan være:

  • Snakke i telefon i selskab af andre
  • Kommunikere med autoritetsfigurer såsom lærere, læger eller behandlere
  • Holde en præsentation eller optræde for et tilskuerskare
  • Indtage mad eller drikkevarer i fællesskab med andre
  • Deltage i en social begivenhed eller selv arrangere en fest
  • Udføre arbejde eller skrive, mens andre observerer
  • Møde nye individer og inddrage sig i samtaler med fremmede eller ringe til ukendte
  • Benytte offentlige toiletter
  • Bruge offentlige transportmidler
  • Træde ind i et lokale, hvor der allerede er samlet mennesker
  • Være midtpunkt for opmærksomhed
  • Holde en præsentation eller rapportere på et møde eller en eksamen
  • Udtrykke uenighed
  • Opnå øjenkontakt med andre,
  • Returnere et købt produkt
  • Bevæge sig på gaden, stå i kø, og hilse på bekendte

Social angst symptomer

Social angst symptomer 2
Nogle typiske symptomer, der ofte er forbundet med social angst, er beskrevet nedenfor. Du skal dog være opmærksom på at der er et relativt stort overlap med angst symptomer der opleves ved andre typer af angst.

Den sociale angst påvirker både kropslige sansninger, følelser, tanker og opførsel.

Social angst symptomer,
kropslige sansninger

social angst symptomer - kropslige sansninger
- Hjertebanken
- Sved
- Rømmen
- Ondt i maven
- Spænding i musklerne
- Besværet vejrtrækning/kortåndethed
- Kvælende fornemmelse
- Kvalme
- Manglende kræfter og træthed
- Svimmelhed

Social angst symptomer,
følelser

social angst symptomer - følelser
- Intens, irrationel frygt
- Øget oplevelse af depression
- Ked af det
- Frygt for at miste kontrollen
- Irriteret og vred

Social angst symptomer,
tanker

social angst symptomer - tanker
- Hjertebanken
- Sved
- Rømmen
- Ondt i maven
- Spænding i musklerne
- Besværet vejrtrækning/kortåndethed
- Kvælende fornemmelse
- Kvalme
- Manglende kræfter og træthed
- Svimmelhed

Social angst symptomer,
adfærd

social angst symptomer - adfærd
- Højere grad af utålmodighed
- Anspændt
- Opfarende
- Urolig søvn
- Fokus på daglige ritualer, og gentagne rutiner
- Perfektionisme
- Undgåelsesadfærd
social angst diagnose

Social angst diagnose

Begrebet “angst” er, på samme måde som begreberne “stress” og “depression”, så brede og samtidig en naturlig del af det at være menneske, at det ikke blot er svært at beskrive i en diagnose men heller ikke er en sygdom. Af praktiske årsager for at kunne få hjælp indenfor de rammer der nu er i vores sundhedssystem, så bliver man nødt til have en diagnose.

Inden du læser om diagnosticering af social angst

Inden du går i gang med at læse mere i detaljer omkring diagnosticering af social angst, så vil jeg opfordre dig til:

  1. Skriv de symptomerne ned, som du faktisk har registreret, da man meget nemt kan blive inspireret af teksten i en diagnosebeskrivelse og tænke at det symptom mærker jeg måske faktisk også.
  2. Ikke at forsøge at selv-diagnosticere dig, men mere tage beskrivelserne som retning, og hvis du synes der er rigtig meget som du genkender, så overvej om du kan bruge en diagnose til noget som helst. Hvis du tænker en evt. diagnose kunne være relevant og hjælpsom for dig, så opsøg en professionel inden for området, som kan hjælpe med at udrede om du falder inden for diagnosekriterierne for social angst.

ICD-10 og ICD-11

Når man stiller diagnoser i Danmark, benyttes ICD. ICD er verdens sundhedsorganisations WHO’s internationale klassifikation af sygdomme. For tiden benytter vi ICD-10 i Danmark. WHO har udgivet ICD-11, men den er endnu ikke blevet oversat til dansk[6].

Social angst
ICD-10

I ICD-10 finder man klassifikationskriterier for social angst under punkt F40.1. Beskrevet under den medicinske betegnelse som socialfobi[7].
social angst dignostisering - F40_1

Under punkt B. henvises til angstsymptomerne F40.0 som er Agorafobi. Agorafobi er angst for: menneskemængder, offentlige steder, færden alene, færden uden for hjemmet.

Så udover de angstsymptomer som er nævnt specifikt under socialfobi, så er følgende angstsymptomer også relevant i forbindelse med diagnosticering af social angst.

social angst dignostisering - F40_1
Generelt er der rigtig mange element i diagnosekriterier som åbner op for fortolkning. Hvilket gør, at man bør kontakte en læge, psykolog, eller psykiater.

Social angst er en meget bred term, som er meget forskellige for den enkelte person. Et problem med en diagnose er, at vi glemmer at være nysgerrige på den ramte person. Når vi nu har en diagnose, så kan vi sætte personen i boksen der hedder social angst, og så ellers tro at vi ved det vigtige om personens sociale angst.

Social Angst Diagnose og Behandling

Jeg møder forbavsende ofte personer der påstår at de simpelt og hurtigt kan hjælpe alle, der er ramt af angst, ud af angsten. De virker altid enormt overbeviste, og jeg kan mærke, at jeg har lyst til at tro på dem. Samtidig må jeg også indrømme at jeg bliver dybt mistroisk, både på et personligt og et fagligt plan

Angst er så bredt et fænomen, der er forankret så dybt i vores biologi, at en enkelt metode der virker for alle ikke eksisterer på nuværende tidspunkt, og jeg tror aldrig den kommer til at eksistere. Min logik siger mig at hvis der var en enkelt metode, der bare virkede, så ville der ikke være så mange, der stadig er ramt af angst.

Det betyder så ikke at der ikke er gode tilbud, som kan hjælpe folk med at få det bedre med angsten, eller måske endda få angsten et sted hen hvor det opleves at angsten ikke er der mere.

Vi er så forskellige som mennesker. Vi har forskellige typer af angst. Angst der opstår i forskellige situationer, og angst der er blevet forårsaget af forskellige ting i vores genetik og vores historie, at det også kræver forskellige typer af behandling.

Så der findes ikke en enkelt metode der bare virker til det hele, du må finde ud af hvad der virker for dig.

Social angst behandling

Social angst er så bredt et emne, og socialfobi diagnosen er også bred, at der er rigtig mange forskellige mennesker i forskellige situationer som falder inden for diagnosen. Dermed bliver det også rigtig svært og ordinere den rigtige behandling, blot på baggrund af diagnosen.

Det vil sige, at blot fordi der er stillet en social angst diagnose, så ved man ikke nødvendigvis hvordan behandlingen skal foregå.

I den fysiologiske verden er det noget nemmere at relatere en bestemt diagnose til en bestemt medicin, som så er behandlingen og som kan fjerne problemet. Så nemt er det bare ikke i den psykiske verden. Det er ikke sådan at fordi vi har fået en diagnose der hedder social angst, så er der bare en medicin der kan tages og så er angsten ude af verden uden bivirkninger for altid.

I forbindelse med angst fremhæves ofte specifikke typer af psykoterapi. Jeg skal ikke udelukke at nogle former for terapi er bedre end andre, men gentagne undersøgelser viser er at det vi kalder non-specifikke faktorer har langt større betydning. De non-specifikke faktorer er elementer som:

  • psykologen eller psykotereaputen som person
  • hvor parat klienten er til at være i behandling
  • hvordan relationen er i mellem terapeuten og klienten

Jeg vil til slut også nævne at der er medicinsk behandling af social angst, med medicin af typerne:

  • SSRI
  • Bezodiazepiner
  • Betablokker

Medicinsk behandling af angst er ikke mit område, så jeg vil ikke skrive meget om det, men henvise til Sundhedsstyrelsen hjemmeside.

FAQ

Hvorfor oplever vi social angst?

Vi oplever social angst, fordi vores angst system er alt for følsom og på baggrund af vores genetik og historie fejlfortolker en social situation som værende farlig.

Hvorfor får man social angst?

​Vi får social angst fordi vi tidligere i vores liv har oplevet en, eller måske flere situationer, der minder om den nuværende situation, og som har været voldsomt ubehagelig eller måske ligefrem virket farligt. Det husker vores angst system, og når så en situation opstår der minder om den tidligere ubehagelige situation, så aktiveres vores angst system.

 

Hvad er årsagen til social angst?

Årsagen til social angst er, at vi er født med et påvirkeligt nervesystem, og vi igennem vores liv har oplevet situationer som vores hjerne og nervesystem så senere tolker som farlige.

Hvordan opleves social angst?

Rent kropsligt kan social angst opleves som: forøget hjertebanken, man sveder, man rømmer sig, få ondt i maven, spænder i musklerne , får besværet vejrtrækning/kortåndhed, oplever en kvælende fornemmelse, får kvalme, manglende kræfter og oplever træthed, bliver svimmel.

Hvad er forskel på generthed og social angst?

Forskellen på generthed og social angst er intensiteten af oplevelsen. Social angst er langt mere ubehageligt. Ubehageligt i sådan en grad at man er parat til at begrænse sit liv for at undgå at mærke det voldsomme ubehag.

Referencer

[1] Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark; Psykiatrifonden JUNI 2021; 

[2] 2022 Sygdomsbyrden i Danmark; SDU; 

[3] Physical Symptoms of Anxiety: How Does It Feel?; healthline.com; 

[4] Emotion Regulation and Anxiety Disorders; Ananda B. Amstadter; NCBI; 

[5] Anxiety: What an Individual May Be Experiencing or Feeling; Indiana University Bloomington; Kim Davis; 

[6] ICD-11; Sundhedsdatastyrelsen; 

[7] Angsttilstande - Diagnostik og behandling; DSAM; 

Skrevet af

Jesper Glad, Psykoterapeut i København

Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år. 

mail: jg@glads.dk

Psykoterapi ved Jesper Glad