Angst og svimmelhed går for mange hånd i hånd. Angst kan forårsage svimmelhed, og svimmelhed kan forårsage angst. Rigtig mange danskere kæmper med angst. Sundhed.dk anslår at ca. 1 ud af 10 danskere på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv ramt af angst. Svimmelhed er et af de typiske angst symptomer folk beskriver. Samtidig blandt de personer som kæmper med svimmelhed er der ikke mindre end 28,3% som også kæmper med angst [1].
Angst kan forårsage en lang række af forskellige symptomer [2]. Ud over svimmelhed er nogle af de oftest forekommende angstsymptomer:
Svimmelhed kan opstå som følge af rigtig mange forskellige ting. Eksempelvis kan svimmelhed skyldes problemer med:
Angst er vores naturlige reaktion på en situation som vi, bevidst eller ubevidst, oplever som en farlig situation. Hjernen sætter kroppen i alarmberedskab og gør den parat til at kæmpe eller flygte.
Når hjernen sætter kroppen i alarmberedskab, så gør den det ved at aktivere det autonome nervesystem og udskille stresshormoner som adrenaline og kortisol [3].
Et typisk angst symptom er en hurtigere og kortere vejrtrækning. Hvis åndedrættet bliver for hurtigt kan det ende op med at blive hyperventilation, hvilket kan forårsage svimmelhed.
Det er vigtigt at være opmærksom på at svimmelheden kan skyldes angst, men også omvendt at angsten kan skyldes svimmelhed.
Når vores hjerne registrerer at vi er svimle, oplever den det som et faresignal. Vi kan helt akut være ved og falde, eller vi er måske syge og sårbare. Den reagerer med en stressreaktion, som over tid kan skubbe til vores angst niveau, og gøre os mere sårbare over for angst.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på at svimmelhed bestemt ikke altid skyldes angst, eller for den sags skyld at angst skyldes svimmelhed. Både angst og svimmelhed kan have andre årsager, og da de begge kan være alvorlige tilstande, kan det ved gentagne oplevelser af svimmelhed give rigtig god mening at kontakte sin læge.
Angst kan blive meget hæmmende for ens livskvalitet, og forsvinder bestemt ikke altid af sig selv, så derfor giver det rigtig god mening at henvende sig til en professionel, og få arbejdet med angsten.
Der findes en række små praktiske øvelser, man kan benytte sig af til at reducere angsten og svimmelheden i den situation hvor de opstår.
For nogle vil øvelserne være alt hvad der skal til, men for langt de fleste vil der være behov for en målrettet indsats for at komme af med angsten. Når angsten ikke fylder så meget i livet, så vil oplevelsen af svimmelhed også forsvinde.
Her er kort gennemgang af øvelser der for mange kan være med til at reducere oplevelsen af angst og svimmelhed:
Angst kan give fysiske symptomer fordi det at vores hjerne opfatter en situation som potentielt farligt, gør at den sætter vores krop i alarmberedskab. Når vores hjerne sætter kroppen i alarmberedskab, så vil det være ved at forberede os på enten at kæmpe eller at flygte. Så vores hjerterytme bliver forøget og vores blodtryk stiger, samtidig med at vi spænder op i musklerne og får hurtigere åndedræt. På den måde skaber angsten hurtigt en hel række ændringer i kroppen, som så opleves som fysiske symptomer.
Der kan være rigtig mange forskellige grunde til at vi bliver svimmel. Stress og angst er hyppige årsager til at folk oplever svimmelhed. Medicin kan også forårsage svimmelhed. Det er dog også vigtig at være opmærksom på at svimmelhed kan forekomme af en lang række forskellige grunde, så hvis man gentagende gang opleve svimmelhed uden at kunne finde en specifik årsag, så kan det være en god ide at opsøge egen læge.
Ja, det er bestemt ikke unormalt at opleve svimmelhed i forbindelse med bekymringer, stress og angst. Årsager til svimmelhed i forbindelse med bekymringer, skal findes i at vi samtidig ofte vil have et øget blodtryk og at stresshormoner kan påvirke vores balancecenter i det indre øre.
Ja, svimmelhed er et relativt normalt tegn på stress, og et af de typiske symptomer folk beskriver. Svimmelhed opstår som følge af stress fordi nogle af de påvirkninger, som stress har på kroppen, går ind og ændrer ved balancecentret i det indre øre, og samtidig spænder vi typisk op i vores nakke og skulder, hvilket også kan være med til at ødelægge vores balance.
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år.
Et af mine fokus områder er angst.
mail: jg@glads.dk