Stress symptomer

De fleste af os lever i højt tempo. Vi lever i en verden som er uendelig mere kompleks end det jæger-samler samfund, evolution har optimeret vores hjerne og krop til at håndtere.

Når vi møder en udfordring på arbejdet eller i vores fritid, så reagerer vores hjerne og krop præcis på samme måde som hvis den skulle håndtere en farlig situation på savannen for 25.000 år siden. Den aktiverer vores akutte stressreaktion og gør os parat til kamp, flugt eller frys. Det har hjulpet os som race til at overleve selv under de hårdeste forhold. Vi blev aktiveret til at håndtere situationen, vi reagerede, og det øgede vores chance for at overleve.

I vores moderne samfund er det væsentligt anderledes. Vi bliver aktiveret, vi kan sjældent reagere efter vores natur med kamp, flugt eller frys, men må meget ofte blive i det og arbejde os ud af situationen, eller blot vente. Så det, der før var akut stress, er nu kronisk stress.

Samtidig ser vi i samfundet en voksende individualisering. Vi vender os bort fra fællesskaber, og fokuserer i højere grad på os selv som individer. Det er på mange måder en befriende udvikling, men har også en negativ side. Med frihed følger ansvar. Vi er mere alene med de problemer vi kæmper med. Vi må selv bære ansvaret, og der er ikke i samme grad en flok omkring os til at løfte os når vi er alene.

Hvorfor bliver vi så stressede i det moderne samfund?

Med en forståelse for hvorfor vi bliver stressede, så bliver det betydeligt nemmere at svare på spørgsmålet som “har jeg stress?” og forstå stress symptomerne.

Jeg kan ikke forestille mig at man kan leve et moderne og engageret liv uden at opleve momentane situationer som stresser, altså akut stress. Det er sådan set helt fint, for vi er designet til at håndtere sådanne situationer. Vores system bliver parat til at håndtere situationen og vi slapper af igen.

Når vi generelt spørger "Har jeg stress?”, så er det, at folk tænker på den kroniske stress. Spørgsmålet lægger op til et sort/hvidt svar, ja eller nej, hvor der faktisk er rigtig meget gråt imellem, så svaret ender meget ofte op med at være et måske.

Noget af det som kan være med til at hjælpe os med at forstå i hvor høj grad vi er stressede er de symptomer vi oplever.

Langt de fleste af de stress symptomer vi oplever opstår som en konsekvens af at vores hjerne og krop reagerer på den akutte stress, for at aktivere os. Det fungerer rigtig fint og uden bivirkninger når det blot er kort tid, men når aktiveringen forbliver og kroppen ikke kommer ned igen, så bliver stressen som en gift for kroppen. En gift som er skyld i rigtig mange af de stress symptomer vi oplever når vi er ramt af stress.

Som en del af vores stressreaktion, øges hormonet kortisol i blodet. Den større mængde kortisol gør, at vores blodtryk stiger, der kommer mere glukose ud i blodet, vores muskler spænder op og vores hvide blodlegemer aktiveres.

Det er rigtig fint når vi skal reagere på en farefuld situation, men det høje blodtryk, den forøget glukose i blodet, muskelspændingerne og de aktive hvide blodlegemer, er direkte farlige for os over længere tid, og er også skyld i mange af de stress symptomer vi oplever.

Nogle af disse stress symptomer er:

• Hjertebanken - Det forøgede blodtryk vil aktivere vores hjerte. Denne forøget hjertebanken kan fortsætte lang tid efter at den egentlige stressede situation er overstået. Hvis det står på i længere tid, vil både vores hjerte og vores blodkar blive overbelastet.
  
  
• Ondt i maven eller stressmave - Den forøget mængde af kortisol i blodet kan over længere tid påvirke vores mave og tarme, sådan at der kan opstå irritation og betændelse. Det vil vi så opleve som ondt i maven, oppustethed, og tynd mave.
  
  
• Ondt i hovedet og muskelspændinger - Kortisolen er med til at spænde op i musklerne. Hvis denne spænding fortsætter i længere tid, så kan den sætte sig som hovedpine.
  
  
• Svimmelhed - Et velkendt stress symptom er svimmelhed. Det kan opstå både ved akut stress og kronisk stress, men af lidt forskelige årsager. Læs evt. min artikel om svimmelhed stress.
  
  
• Kocentrationsbesvær - Stresshomoner som kortisol og adrenalin påvirker hjernes neurotransmittere negativt ved at hæmme dannelse af nye nerveceller. Længere tids påvirkning kan føre til koncentrationsbesvær, udfordringer med at tage beslutninger, impulskontrol og følelsesregulering.
  
  Med stress følger også ofte søvnbesvær, hvilket også har en negativ påvirkning af vores koncentrationsevne.
  
  
• Svært ved at huske - En del stressramte vil fortælle at de oplever at det er blevet sværere at huske. Kortisol påvirker hippocampus, faktisk i en sådan grad at cellerne bliver beskadiget, og man over tid kan se at hippocampus bliver mindre. En af hippocampus hovedopgaver er at understøtte vores hukommelse og rumorientering.

Udkørt, udmattelse og søvnproblemer - Stress og søvnbesvær danner en ond cirkel, hvor de forstærker hinanden. Søvnproblemerne kan både komme i form af udfordringer med at falde i søvn og at man vågner op i løbet af natten uden evne til at falde til ro igen.

Vores krops alarmberedskab bliver styret af mængden af kortisol i blodet. Meget kortisol over længere tid vil sætte kroppen i et konstant alarmberedskab, og søvnkvaliteten vil blive reduceret.

En måde at få svar på om man er stresset er ved at tage en af de mange online stresstest. Personligt har jeg en stresstest udarbejdet af Bo Netterstrøm på min hjemmeside. Jeg tænker dog ikke at man skal bruge testen som et endeligt svar på i hvilken grad man har stress, men mere som en indikation.

Jeg tænker alene det at folk begynder at spørge sig selv om de nu er stressede eller ej, er en indikator af at noget ikke helt er som det bør være. Alt for mange af os tilsidesætter vores eget velbefindende for at opfylde nogle ydre krav eller nogle indre krav.

Er man i tvivl så vil jeg klart foreslå at man tager en snak med sin læge, en psykolog, en psykoterapeut, eller en stress coach. Er det svært at finde tid til det, så kan man tage stresstesten og så efterfølgende tage snakken.

Stress og angst minder på mange måder om hinanden. Der er et overlap i kropslig fornemmelse og symptomer. Samtidig kan stress og angst være med til at forårsage og forstærke hinanden. Men stress og angst er ikke det samme, og årsagerne til at vi bliver stressede eller bliver ramt af angst er ofte vidt forskellige. Samtidig er vejen ud af stress og angst også radikalt forskellige. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem de to.

Vi lever i et samfund med meget få livstruende situationer. Langt de fleste af os dør mæt af dage i en høj alder. Men vi er skabt som frygtsomme væsner, og vores angst-system reagerer som om vi konstant er omgivet af fare.

Det er de samme systemer i hovedet og kroppen som bliver aktiveret, når vi rammes af angst eller stress. Vores sympatiske nervesystem bliver aktiveret og vores krop skruer op for overlevelses-hormoner som adrenalin og kortisol. Derfor vil rigtig mange af symptomerne, vi oplever, være præcis de samme. Samtidig kommer stress og angst meget ofte samme.

Selvom det langsomt ændrer sig til det bedre, så er angst et tabu i det danske samfund. Vi er betydeligt mere åbne omkring problemer med stress, end vi er omkring angst. Derfor er der også en klar tendens til, at vi snakker om os selv som stressede, selvom vi faktisk er ramt af angst.