BED Behandling København
BED eller tvangsoverspisning er ikke blot den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, men også den hvor færrest opsøger behandling. Det er ærgerligt da BED behandling ofte hjælper.
Hvis du kæmper med overspisning så kontakt mig for en uforpligtende og gratis introduktionssamtale, hvor vi kan snakke om hvordan en overspisning over tid kan kom til at fylde mindre i dit liv, og måske helt forsvinde, og hvordan du kan opnå mere ro omkring maden.
Erfaren terapeut
Spiseforstyrrelsesekspert
Nærhed & omsorg
Kort ventetid
En tilværelse med overspisninger
En tilværelse med tvangsoverspisning er for mange et liv fyldt med selvbebrejdelse. Et liv svingende mellem kontrol og overspisninger, efterfulgt af negative tanker og selvlede.
Der er mange som ikke søger hjælp, da de er overbevist om at de blot skal tage sig sammen, og på den måde i årevis kommer til svinge mellem perioder med streng madkontrol efterfuldt af kaotiske perioder. På den måde kommer tvangsoverspisningen til at fylde alt for meget i alt for lang tid af deres liv. Det er ærgerligt, da det er nemmere at få overspisningen til at fylde mindre jo hurtigere man gøre noget ved den.
Der er generelt tre overordnede ting der sætter gang i den næste overspisning: sult, vaner, og førelser.
Ofte bliver overspisningerne efterfuldt af en periode hvor man sulter sig selv. Det er dog for mange også et skridt hen imod den næste overspisning.
Overspisningerne kan efterhånden også blive så meget en del af ens tilværelse at de bliver en vane.
For mange er overspisninger en måde at håndtere svære følelser på, men faktisk også nogen gange gode følelser. Så når ulovlige følelser presser sig på og de er for svære at være med, så kan overspisningen holde dem nede.
Behandling af BED hjælper
Jeg har gode resultater med at hjælpe personer ramt af overspisning. Igennem de sidste 6 år har jeg haft et specifikt fokus på BED. Jeg har hjulpet kvinder og mænd i alderen fra 21 til 62 år.
Udover min egen praksis så er jeg tilknyttet Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade som rådgiver og gruppeleder.
Psykoterapeutisk behandling af BED os mig
Formålet med BED behandling er primært at nedbringe antallet af overspisninger, at skabe en højere grad af ro omkring maden, og at normalisere forholdet til kroppen. Derudover arbejder vi i terapien med de bagvedliggende årsager til at tvangsoverspisningerne samt selvtillid og selvværd.
Det er en vigtig pointe at det er muligt at komme helt af med tvangsoverspisningerne. Men det er også vigtig at være opmærksom på at jo længere tid, og i jo høre grad BEDen er blevet en integreret del af ens liv, jo svære vil det også ofte være at komme helt af med spiseforstyrrelsen.
Det kan samtidig også være svært at vurdere, hvad man oplever som et normalt forhold til mad og krop. Især i en kultur som vores, der har så stærkt et fokus på ens udseende.
Det er selvfølgelig heller ikke sådan at tvangsoverspisningerne forsvinder fra den ene dag til den anden. Igennem det terapeutiske forløb vil mange opleve, at det på forskellige fronter bliver nemmere at leve med spiseforstyrrelsen, og at overspisningerne gradvis fylder mindre og over tid bliver mindre hyppige. For så kun at fylde i baggrunden når livet virkelig bliver svært, f.eks. i perioder med intens sorg, stress eller angst.
Som i alt andet arbejde med spiseforstyrrelser så vil der i starten af psykoterapien være et primært fokus på at skabe et trygt rum hvor der kan arbejdes med spiseforstyrrelsen. Derfra vil fokuset skifte til primært at dreje som om adfærdsændring, så toppen bliver taget af tvangsoverspisningerne, og derefter mere være et arbejde omkring grundlæggende psykologiske problematikker, herunder det som er den egentlige grund til at spiseforstyrrelsen er der, og det som holder den i live.
EKSEMPEL: BED behandlingsforløb
Cecilie er nu i slutningen af 20'erne og har kæmpet med overspisningerne, næsten så længe hun kan huske tilbage. De startede i de tidlige skoleår hvor hun selv og hendes familie gennemløb en turbulent periode, og de har så været med hende siden da.
Hun er ikke udpræget overvægtig, men er meget utilfreds med sin krop. Overspisningerne fylder hende med voldsom selvlede, og får hende til at gemme sig socialt. Hendes højeste ønsker har i mange år været at komme ned i vægt, fordi når det så sker, så vil det blive nemmere med vennerne, familien, på jobbet, og at finde en kæreste.
For et års tid siden kom Cecilie så faktisk ned i vægt. Det var rigtig hårdt, på mange måder også godt, men de mange ting hun havde planlagt og forventet ville ske når hun kom ned i vægt, skete bare aldrig.
I forbindelse med en rigtig stressende periode på arbejdet, så er overspisningerne nu vendt tilbage, endnu mere voldsomme end før.
Cecilie har aldrig rigtig snakket med nogle omkring overspisninger, og altid tænkt at det var hende det var galt med. Hende der var svag og bare ikke kunne tag sig sammen, men efter at have set en dokumentar omkring spiseforstyrrelser på DR går det op for hende i hvor høj grad hendes oplevelser og handlemønstre passer overens med en af deltagerne som kæmper med tvangsoverspisninger.
Hun bestemmer sig for, at der skal mere til end endnu en slankekur, og vælger at starte i psykoterapi.
I starten af det psykoterapeutiske forløb finder Cecilie det svært at snakke om overspisninger. Skammen omkring dem er alt for stor, men efterhånden bliver det lettere at lukke op omkring dem.
Lige så stille begynder Cecilie at finde ud af, hvad der er som trigger overspisningerne, og begynder at få nogle nye måder at agere på, der gør at overspisningerne bliver knap så voldsomme, eller bliver udskudt. Samtidig begynder hun at se på sig selv og overspisningerne med mere blide øjne, hvilket gør det nemmere for hende i dagligdagen.
Efterhånden som overspisningerne fylder mindre, så kommer der i terapien mere og mere fokus på det som ligger bagved overspisningerne. Arbejdet skifter til i højere grad at handle om at turde mærke de svære følelser i livet og kunne være der med dem, og et arbejde med manglende selvværd.
Ofte kæmpes kampen mod overspisningerne i ensomhed, da selv ens nærmeste ikke helt forstår hvorfor man nu ikke bare kan tage sig sammen. For alt for mange der tager denne kamp alene er det ikke bare hårdt, men også forgæves.
De fleste der er ramt af en spiseforstyrrelse ved rigtig meget om hvad sund og god mad er, og er generelt velfungerende. På trods af at være velfungerende og alt den viden om mad kan de stadig ikke få det til at fungerer med maden. Så når vi arbejder med spiseforstyrrelsen vil fokusset ikke være så meget på maden, men på at forstå hvad det er som ligger bagved. Hvorfor spiseforstyrrelsen er der, og hvad den konstruktivt kan erstattes med.
Et behandlingsforløb er aldrig ens, men altid helt tilpasset den enkelte. Et forløb vil dog ofte gennemgå en række faser.
Fase 1
Vi starter med at afdække de mønstre i dit liv som vedligeholder overspisningerne.
Samtidig vil vi kigge på hvornår overspisningerne fylder mindre.
Fase 2
Derefter vil vi lige så stille begynde at kigge på hvordan vi erstatter de negative mønstre med nogle mønstre som i højere grad giver dig et mere frit liv.
Fase 3
Til slut vil vi så sørge for at disse nye vaner kan fastholdes, også når livet bliver svært.
BED Behandling er ikke en slankekur
Det primære mål med BED behandlingen er at få et liv hvor mad, og tanker om mad, ikke længere fylder så meget at andre vigtige elementer i livet får alt for lidt plads.
En del BED ramte ønsker at starte på en BED behandling med det formål at tabe sig. Det har jeg en meget stor forståelse for, både med hensyn til det generelle samfunds syn på overvægt, skønhedsidealer, hvordan man oplever at signalere succes, og helbred.
Overspisningerne har haft en funktion i ens liv og har måske stadig en funktion. Måske tankerne om mad og overspisningerne er der, fordi der er et behov for at holde noget på afstand som man ellers vil blive konfronteret med eller for at undgå bestemte følelser.
En slankekur vil ikke fjerne det behov som overspisningerne dækker, det vil give en oplevelse af succes, men når livet bliver svært igen så vil trangen til at overspise vende tilbage. Så hvis man ikke vil leve et liv med yoyo vægt, bliver man nød til at arbejde med det som ligger bagved overspisningerne. Og så kommer vægttabet måske derefter, eller som oftest betyder det ikke så meget længere. BEDen har mistet sin magt.
Hvad er BED?
Tvangsoverspisning også kaldet BED (Binge Eating Disorder) er den overset spiseforstyrrelse. De fleste kender til anoreksi og bulimi mens tvangsoverspisning stadig er forholdsvis ukendt. Samtidig er tvangsoverspisning med 40.000 til 50.000 ramte dansker den mest udbredte spiseforstyrrelse herhjemme.
Ca. 1/4 af de ramte er mænd og 3/4 er kvinder. Typisk er gennemsnitsalderen højre for tvangsoverspisning i forhold til de andre spiseforstyrrelser.
Har jeg BED?
For os der arbejder med spiseforstyrrelser så har BED været en lidelse som har været kendt i rigtig mange år, men på trods af det så er BED en ny diagnose, specielt i Danmark.
Mit udgangspunkt er at diagnosekriterierne er vigtige hvis man vil behandles i det offentlige, men det vigtigste for mig er om du oplever at din relation til mad begrænser dit liv eller ej. Så jeg arbejder både med folk som har objektive overspisninger, men også personer som er ramt af subjektive overspisninger.
Diagnosekriterierne for tvangsoverspisning eller BED er beskrevet i sygdomsklassifikationen IDC-11. I Danmark benytter vi for tiden IDC-10, da, IDC-11 endnu ikke er oversat.
Diagnosekriterier for tvangsoverspisning (BED) i ICD-11
Tvangsoverspisning er karakteriseret ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisning. Overspisningerne skal forekomme minimum en gang om ugen over en periode på flere måneder.
En overspisningsepisode forekommer inden for en afgrænset tidsperiode på 1 til 2 timer, hvor personen har en følelse af kontroltab over spisningen, spiser markant mere eller anderledes end normalt, samt oplever at han/hun ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere hvad eller hvor meget der indtages.
Overspisningerne er forbundet med et betydeligt ubehag og er ofte efterfulgt af negative følelser, såsom skyld og væmmelse.
I modsætning til bulimi er overspisningerne ikke efterfulgt af kompenserende adfærd (fx opkastning, misbrug af afføringsmidler eller anstrengende motion) med henblik på at undgå vægtøgning.
Personen er betydeligt forpint (distress) af overspisningerne eller forringet i personlig, familiemæssig, social, uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig funktionsniveau.
WHO, 2018
Fra BED, en lærebog om Binge Eating Disorder
Birgitte Hartvig Schousboe, Loa Clausen og Rene Klinkby Støving
Her er link til BED information i den nyeste engelske version af IDC-11 hos WHO.
BED Diagnosekriterien:
Hvornår er en overspisning en overspisning?
Et nøgleelement i diagnosebeskrivelsen er selve overspisningen, men hvornår er en overspisning, en overspisning?
For at gøre det en smule mere klart så arbejder man med 3 typer af overspisninger:
-
Overspisning
-
Objektiv bulimisk episode
-
Subjektiv bulimisk episode
Overspisning
Den første type af overspisning, blot kaldt ‘overspisning’, er normalt og falder ikke indenfor diagnosekriterierne for BED. Alle kender til at have en overspisning i ny og næ, f.eks. en juleaften. Det er på godt og ondt nærmest et integreret element i vores kultur. Det er relativt sjældent, med fuldt overlæg at man vælger at spise en portion mere efter man faktisk er mæt, og der er ikke forbundet med en oplevelse af kontroltab.
Objektiv bulimisk episode
Den anden type af overspisning er 'objektiv bulimisk overspisning’. Her er der tale om at der bliver spist en så stor potion, at for sådan en type menneske i sådan en situation, vil man anse det for at være en meget stor mængde mad. For at blive lidt mere præcis så bliver det beskrevet som mere end dobbelt så meget mad i forhold til hvad en anden vil spise i samme situation. Desuden skal maden indtages i løbet af en relativt kort periode på op til 1 til 2 timer.
Typisk vil det være mad som anses som værende usundt, og som måske ligefrem er blevet gjort ‘ulovlig’ af den ramte person.
Subjektiv bulimisk episode
Er man ramt af en spiseforstyrrelse, så kan indtagelse af mad som andre oplever som ganske normalt, nemt opleves som en voldsom overspisning og et kontroltab. Hvis der reelt ikke er tale om store mængder af mad ud fra et mere generelt perspektiv, så er det vi taler om en ‘subjektiv bulimisk overspisning’, og det vil ikke falde ind under diagnosen for BED. Der er her vigtig at være opmærksom på, at på trods af at mad mængderne ikke er voldsomt store ved en ‘subjektiv bulimisk episode’, så kan det ramme psykisk lige så hårdt som en ‘objektiv bulimisk episode’. Derfor får folk ramt af ‘subjektiv bulimisk episode’, også ofte meget ud af terapi.
BED Diagnosekriterie:
Kontroltab
Et vigtigt element i BED diagnosen er oplevelsen af et kontroltab. En oplevelse af at være ude af stand til at styre hvad og hvor meget der bliver spist under en overspisning. Nogle beskriver det nærmest som om at hovedet er frakoblet kroppen. I hovedet tænkes der, at nu skal jeg stoppe, det er alt for meget, og samtidig bliver hænderne bare ved med at proppe mad i munden. Andre beskriver det som om at stige om bord på et tog, som bare ikke stopper før der ikke er mere mad.
For nogen kan det være svært helt at finde ud af om det faktisk er et kontroltab. På den ene side genkender de oplevelsen af kontroltab i overspisnings situationen. På den anden side er overspisningen i nogen grad planlagt, da de jo faktisk helt bevidst har købt ind til den i forventning om at den ville komme. Ofte vil de dog beskrive, at de ikke oplevede at de kunne undgå overspisningen. Denne oplevelse beskrives også som et kontroltab, og falder dermed ind under diagnosekriterierne for BED.
BED Diagnosekriterie:
Betydelig ubehag
Et andet vigtigt element i BED diagnosen er oplevelsen af et ‘betydelig ubehag’. Hvad der er et betydeligt ubehag er rigtigt svært at beskrive med klare definitioner og regler. I praksis opleves det dog sjældent svært at forstå, om folk er ramt af betydeligt ubehag .
Min personlige oplevelse når jeg har snakket med personer ramt af BED er at det står meget tydeligt frem hvordan overspisningsepisoder bliver efterfulgt af voldsomt selvlede og selvbebrejdelse. For i en hverdag ofte at glide over i en angst for at nye episoder skal opstå, en depression og opgivenhed over at tingene ikke ændrer sig, og en generel stress over at man ikke oplever at slå til.
Har jeg BED eller bulimi?
Bulimi er den spiseforstyrrelse der minder mest om BED. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på forskellene mellem de to spiseforstyrrelser.
Både bulimi og BED har overspisninger (objektive bulimisk episoder) med oplevelsen af kontroltab. Der hvor bulimi og BED adskiller sig fra hinanden er hvordan man reagerer på overspisningerne.
Er man ramt af bulimi, så vil man udover selve overspisningsepisoderne, også kæmpe med en eller anden form for kompenserende adfærd. Den kompenserende adfærd er der primært for at skille sig af med den mad der blevet indtaget og de mange kalorier der følger med.
Typisk vil den kompenserende adfærd være i form af opkastninger, afføringspiller/vanddrivendepiller, tvangspræget motion eller udpræget restriktiv spisning.
Den kompenserende adfærd er en del af bulimi-diagnosen, men er fraværende ved BED. Det betyder ikke at der slet ikke er motion eller restriktiv spisning ved BED, blot at det ikke er tvangspræget som ved bulimi.