
Spiseforstyrrelser behandling København
At kæmpe med en spiseforstyrrelse er ofte en ensom og skamfuld kamp.
For alt for mange bliver det en alt for lang kamp, og for nogle en livslang kamp. Det er rigtigt ærgerligt, da behandling af spiseforstyrrelser ofte hjælper.
Er du ramt af en spiseforstyrrelse så skal du vide at du ikke er alene i din kamp. Der er rigtig mange som kæmper den samme kamp med deres spiseforstyrrelse.
Jeg ved personligt hvor hårdt det er at kæmpe med en spiseforstyrrelse. Så jeg har ikke blot i længere tid dedikeret arbejdet med at hjælpe folk ramt af spiseforstyrrelse, men også gjort spiseforstyrrelser til mit hovedfokusområde, helt specifikt med et fokus på Bulimi og BED.

Behandling af BED
Tvangsoverspisning eller BED (fra engelsk Bringe Eating Disorder) er den mest udbredte spiseforstyrrelse.
Behandling hjælper. Alt for få opsøger behandling, og lever et liv i kamp med maden og deres krop.

Behandling af bulimi
At leve med bulimi er for mange et liv der svinger mellem overspisninger og voldsom kontrol. Med masser af regler og kompenserende adfærd som opkast og tvangspræget motion.
Samtaleterapi er den mest udbredte behandlingsform for bulimi, og med den rigtige behandling er der gode mulighed for at komme videre i livet.

Pårørende til en spiseforstyrret
Det at være pårørende til en person der er ramt af en spiseforstyrrelse, er på rigtig mange forskellige måder hårdt og energidrænende. Det er svært at finde retning og finde ud af hvordan man bedst hjælper. Hvis man ikke passer på sig selv kan man selv ende op med stress eller en depression uden overskud til at hjælpe.

Det første skridt er ofte det sværeste
Det kan være rigtigt svært at række ud og søge hjælp hvis man kæmper med en spiseforstyrrelse.
Først så kan det være svært at finde ud af om det overhovedet er en spiseforstyrrelse man kæmper med. Derefter kan det være svært at komme til en selverkendelse om at det er faktisk noget som skal håndteres, og at spiseforstyrrelsen er rigtig svær at komme ud af alene. Er man så nået til den erkendelse, så er det stadig rigtigt svært at tage det næste skridt og række ud efter hjælp. Nogle bruger årevis på at tage disse første skridt, andre får det aldrig gjort. Derfor er det vigtigt for mig, at gøre netop de første skridt ud i at arbejde med en spiseforstyrrelse så trygge som muligt.
At starte i terapi med en spiseforstyrrelse
Jeg har siddet over for rigtig mange mennesker, som for første gang har valgt at åbne op omkring deres spiseforstyrrelse til et andet menneske. Jeg ved hvor svært det er, og jeg ved hvorfor det er så svært. Så i terapien vil vi starte stille og roligt, og så ellers sætte det tempo, som passer præcist til dig, hvor du er tryg og samtidig får mest muligt ud af terapi-sessionerne.
For mange vil starten af terapien både opleves lettende, men også svær. Spiseforstyrrelsen er der af en årsag, der er ofte noget som gemmer sig under spiseforstyrrelsen. Når vi i terapien begynder at arbejde med det som spiseforstyrrelsen holder nede, så opstår der ofte nogle meget blandede følelser. På den ene side er det for mange befriende endelig i et sikkert rum at kunne begynde at åbne op omkring spiseforstyrrelsen, og kunne begynde at forstå hvad der sker. Samtidig kan det aktivere spiseforstyrrelsen. Helt lavpraktisk kan det betyde at man i starten:
-
nærmest momentant glemmer hvad der blev snakket om i terapien lige så snart man forlader lokalet, og ikke skænker det en tanke før man næste gang er på vej til terapeuten.
-
finder på den ene overspringshandling efter den anden for at undgå at booke den næste terapi-aftale.
-
vælger og holde fast i de handlemønstre der styrker spiseforstyrrelsen, og måske endda forsøge endnu hårdere mere af det man allerede har prøvet og ikke har lykkedes med.
Det er helt naturligt at det er sådan. Jeg er som terapeut derfor også opmærksom på at det vil være sådanne udfordringer man kæmper med når man starter i psykoterapi.
EKSEMPLE
Gitte har gennem det meste af sit voksne liv kæmpet med overspisninger.
Hun er meget nervøs op til den første terapi-session, men finder det faktisk både trygt og relevant, og bagefter glad fortæller sin kæreste Peter om sessionen. Hun kan mærke, at han er oprigtig glad på hendes vegne, men også at han ikke helt forstår hende, ligesom med så meget andet omkring spiseforstyrrelsen.
Gitte bliver dog ved med at udskyde at booke en næste session, det er også alt for dyrt, og det tager tid.
En ny session bliver først booket, da Peter begynder at spørge ind til hvorfor hun ikke er forsat, og giver udtryk for at på trods at han måske ikke helt forstår det med overspisningene, så vil han rigtig gerne støtte at hun gør det hun synes er rigtig.
Behandling af spiseforstyrrelser hjælper
Psykoterapi er bestemt ikke nogen mirakelkur.
Det er ikke blot som at tage en pille og så er spiseforstyrrelsen væk. Hvis det var så nemt, så ville en spiseforstyrrelse ikke være så stort et problem for så mange. At arbejde med sin spiseforstyrrelse er ofte et længere forløb, med perioder hvor der er fremskridt, og perioder hvor man ikke oplever rigtig at komme nogen vegne eller måske ligefrem falder lidt tilbage.
For mange er forventningen til den hjælp de kan få igennem behandling ofte, at i løbet af relativt kort tid vil spiseforstyrrelsen fjernes fuldstændig. Sådan er det dog sjældent. Det kan godt være at spiseforstyrrelsen forsvinder fuldkommen over tid, men det er ofte en længere proces. Hjælpen vil ofte være i form af at det bliver nemmere at være med det som er svært, og derfor bliver antallet af overspisninger reduceret. Man får kortlagt, hvad der trigger spiseforstyrrelsen, og får en række andre mere hensigtsmæssige ting man kan gøre i stedet for at overspise.
Starten er ofte svær. Når man begynder at forstå spiseforstyrrelsen, så tager det tid at lære at håndtere de ting som spiseforstyrrelsen var der for at holde væk, samt at få opbygget nye vaner.
Når det så er sagt, så kan jeg kun sige JA, samtaleterapi hjælper på spiseforstyrrelser. Det viser en lang række videnskabelige studier, og det er også min erfaring fra min egen praksis og mit lange arbejde med personer ramt af spiseforstyrrelse.
-
Psychological treatments for bulimia nervosa and binging; Phillipa Pj Hay, Josué Bacaltchuk, Sergio Stefano, Priyanka Kashyap; National Center for Biotechnology Information
-
An exploratory study of access to evidence-based therapy for eating disorders; Ashley Higgins, Psy.D.; Researchgate
-
Psychological Treatments for Binge Eating Disorder; Juliette M. Iacovino,corresponding author Dana M. Gredysa, Myra Altman, and Denise E.; National Center for Biotechnology Information
-
The effect of dialectical behaviour therapy on binge eating, difficulties in emotion regulation and BMI in overweight patients with binge-eating disorder: A randomized controlled trial; Maliheh Rahmani, Abdollah Omidi, Zatollah Asemi, Hossein Akbari; Sciencedirect
-
A comprehensive review of psychodynamic treatments for eating disorders; Giovanni Abbate-Daga, Enrica Marzola, Federico Amianto, Secondo Fassino; Researchgate
Er du ramt af en spiseforstyrrelse så vil jeg klart opfordre dig til at søge hjælp. Det er sjældent noget som bare forsvinder over tid. Hvis du tænker at jeg måske ikke lige er den helt rigtige til at hjælpe dig, så er det helt fint, og du er stadig velkommen til at kontakte mig for nogle anbefalinger på terapeuter der så evt. kunne være relevante.
Er terapi noget for mig?
Generelt vil jeg sige at terapi er for de fleste, og de fleste kan have gavn af terapi, om de står midt i en livskrise eller ønsker at udvikle sig selv personligt.
Det er dog vigtig at terapeut kan møde dig der hvor du er, og har en forståelse for hvad det er du kæmper med. Det er også vigtigt at det er dit valg at starte i terapien, og at du selv er indstillet på at arbejde med det som er svært. Hvis du har meget modstand på generelt at gå i terapi eller på den specifikke terapeut, så giver det ikke meget mening.
For mange er det at kæmpe med en spiseforstyrrelse forbundet med en voldsom skam. En skam, som kan gøre det rigtig svært at snakke med andre om spiseforstyrrelsen. Selv om det ofte stadig er svært, så finder mange det nemmere at starte snakken med en person, som ikke er en del af ens personlige netværk, og en person som ved hvad det vil sige at kæmpe med en spiseforstyrrelse.
EKSEMPLE
Trine har aldrig fortalt nogen som helst omkring hvordan hun kæmper med overspisninger og efterfølgende tvinger sig selv til at kaste op.
Hendes familie går meget op i at “leve” rigtig, og det at være slank ses især af hendes mor som værende nærmest eksistentielt.
I hendes venskabskreds ses Trine som den der har styr på tingene, og vil rigtig gerne hjælpe og være der for andre som har det svært i livet. Men Trine har aldrig kunne få sig selv til at fortælle familie eller venner omkring hendes kamp med maden.
Min personlige erfaringer med at arbejde med spiseforstyrrelser
Som psykoterapeut har jeg gjort spiseforstyrrelser til mit absolut hovedfokusområde.
Jeg har en lang erfaring i at arbejde med spiseforstyrrelser både fra min egen praksis og fra mit arbejde ved Landsforeningen Spiseforstyrrelse og Selvskade.
Jeg arbejder med alle de store spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi, og BED/tvangsoverspisning, med individuel terapi og gruppeterapi.
Jeg har arbejdet med mennesker i alle aldre, der kæmper med spiseforstyrrelser, fra 18 år og op til sidst i 60'erne.
Udfordringerne ved at søge hjælp for spiseforstyrrelse: skam, kontrol og usikkerhed
At starte i terapi med en spiseforstyrrelse kan være fyldt med modstridende tanker og følelser.
På den ene side så kan det nærmeste ikke være til at leve med spiseforstyrrelsen længere, fordi den efterhånden har så meget magt i ens liv og tager så meget tankevirksomhed. På den anden side kan det også være fyldt med frygt omkring hvad nu, hvis jeg ikke har min spiseforstyrrelse mere. Hvad gør jeg så og hvad sker der så. Vil det betyde at jeg tager en masse kilo på? Eller at jeg skal acceptere min krop som den er nu? Mange udskyder at søge hjælp eller venter med at starte i terapi med en ide om at de bare lige skal ned på en bestemt vægt, og så kan de gøre noget ved spiseforstyrrelsen.
Min personlige erfaring er, at der er rigtig mange forskellige veje ud af en spiseforstyrrelse. Hvilken vej man vælger afhænger helt af hvem man er, og hvad der er vigtig i ens liv.
Men de veje jeg ser har en virkning på længere sigt, er dem hvor der arbejdes med at opnå en forståelse af spiseforstyrrelsen, og en højere grad af selvværd, selvtillid, kropstilfredshed og dermed også madro.
Er du ramt af en spiseforstyrrelse, som du har kæmpet med i ensomhed, og finder det rigtig svært at række ud efter hjælp i dit netværk eller for den sags skyld professionel hjælp, så er du bestemt ikke den eneste.
Det er ofte flere ting som gør det svært søge hjælp til at arbejde med en spiseforstyrrelse:
-
At have en spiseforstyrrelse er for mange forbundet med en voldsom skam. Og hvis der er noget, vi mennesker har svært ved at være i og svært ved at snakke om, så er det vores skam.
-
Jeg kan jo godt klare mig selv, nu skal jeg bare tage mig sammen.
Langt de fleste, der er ramt af en spiseforstyrrelse, kan fint håndtere en dagligdag, med uddannelse, arbejde, økonomi, venner, osv. Så for mange er det uforståeligt, at når de nu kan håndtere livet generelt, hvorfor er det så, så svært med maden.
For alt for mange bliver svaret, at jeg bare må tage mig sammen, og få mere kontrol og flere regler omkring det at spise, i stedet for at kigge på, at der måske kunne være en anden vej end mere kontrol. En anden vej som måske er mindre velkendt, og måske ikke virker til at være så direkte.
-
En del af spiseforstyrrelsen er ofte rigtig mange regler. Regler og kontrol har været den måde, man nu bedst har kunnet kontrollere spiseforstyrrelsen på. Men samtidig er alle reglerne og alt kontrollen med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen.
Så det at starte i terapi kan virke skræmmende, for det kunne potentielt indebære, at der skulle være færre regler og mindre kontrol på et tidspunkt i fremtiden, og det vil for rigtig mange virke rigtigt usikkert. Vil jeg så overhovedet kunne styre mig hvis reglerne ikke er der?
De fleste oplever, at når det kommer til stykket, så er det faktisk ikke så stort et problem. Lige så langsomt ændrer man regler og kontrol til den struktur der nu passer ind i ens hverdag, og der kommer en ny ro omkring maden.
-
For mange er spiseforstyrrelsen ikke blot negativ, men har også en funktion, der gør at de kan håndtere vanskelige situationer i livet.
Så hvis du nu søger hjælp og når spiseforstyrrelsen begynder at fylde mindre, hvordan skal de svære situationer så håndteres, når spiseforstyrrelsen ikke er der? Vil jeg så blot få et andet misbrug?
Når spiseforstyrrelsen begynder at fylde mindre, så er der en del som kommer tilbage og er glade for at spiseforstyrrelsen ikke helt har så meget magt, men samtidig oplever de at det faktisk er hårdt, nu når spiseforstyrrelsen ikke helt hjælper dem med at håndtere det som var svært. De kommer mere i kontakt med livet og de svære følelser. Lige så langsomt kan de begynde at opleve, at det måske ikke er helt så farligt. Over tid kan de faktisk være i det, som er svært, og der er ikke behov for at erstatte spiseforstyrrelsen med et nyt misbrug.
-
En del er usikre på om det faktisk er en spiseforstyrrelse de kæmper med, eller om det blot er fordi de godt kan lide mad, det er bare en vane, osv. Det kan som enkeltperson være svært at afgøre, men en enkelt afklarende samtale kan ofte være nok til at forstå, hvad maden har af betydning i ens liv.
-
For andre er det svært at se i øjnene, at det faktisk er en spiseforstyrrelse de har. Det at anerkende, at man faktisk kæmper med et reelt psykisk problem, vil for mange give en oplevelse af, at de nu skal se på sig selv med helt andre øjne. De glemmer alt det de også er. Når vi arbejder med spiseforstyrrelsen i terapien, så vil vi arbejde med dig som helt mennesker, med alt det du er. Vi arbejder på at spiseforstyrrelsen skal fylde mindre i dit liv, og ikke mere.