Overspisning
PSYKOTERAPI VED JESPER GLAD
Et liv med overspisning er for mange et liv i en nærmest konstant kamp med en selv. En kamp som alt for mange helt unødvendigt kæmper alene og i det skjulte.
Hvis mad og overspisninger fylder for meget
Jeg oplevede at være den eneste
Nogle har snakket med venner og veninder omkring deres kamp, lidt flere har talt med deres allernærmeste, men langt de fleste har aldrig fortalt om overspisningerne til nogen som helst. Hvilket gør at de også kan fortælle om en ensomhed omkring kampen med overspisninger. En ensomhed, der måske nok er blevet mindre, når de er begyndt at snakke med deres nærmeste, men faktisk stadig er der fordi de ikke oplever helt at blive forstået.
Overspisning kan for mange være voldsomt skamfuld, og hvis der er en ting som et sikkert omkring skam, så er det at skammen gror bedst i mørke, uden at blive nævnt eller set. Sammen danner overspisning og skam en ond cirkel, som kan blive rigtig svær at undslippe.
Så en del af det psykoterapeutiske arbejde består i at få opløst den overspisning-skam cirklen. Først i det terapeutiske rum, og derefter hvor det opleves rigtigt og trygt. Et af de første skridt i det arbejde består i at kunne snakke om overspisningerne i terapien.
Det kan være svært og starte med at snakke om noget, som man har brugt så meget tid på at holde skjult. Det har jeg fuld forståelse for, så vi tager det altid meget stille. Jeg oplever at det ofte hjælper hvis jeg deler nogle af de overspisningsmønstre jeg har erfaret går på tværs af rigtig mange af dem som kæmper med overspisning.
Overspisningsmønstre
Herunder har jeg beskrevet nogle mønstre, som jeg ofte oplever bliver beskrevet af klienter, der kæmper med overspisninger som ofte går på tværs af BED og bulimi.
Overspisning, et liv mellem kontrol og kaos
Et liv med overspisning er for mange et liv i en pendulering mellem kontrol og kaos. For mange er det et liv, hvor de i perioder holder fast i en høj grad af kontrol. Kontrollen er primært omkring mad, men strækker sig ofte ud på andre områder af livet, såsom motion, og sociale relationer.
Kontrollen med mad er både i form af forbud mod bestemte madvarer som er ulovlige, rigide madplaner og begrænsninger i energiindtaget. Konsekvensen af det lave energiindtag er, at man bliver sulten, og dermed bliver en medvirkende årsag til den næste overspisning. Overspisninger vil så ofte være netop i “ulovligt” mad.
Samtidig kan det at opretholde en høj grad af kontrol også kræve rigtig meget mental energi, som på et eller andet tidspunkt må knække, og så kommer den næste overspisning, måske efterfulgt af endnu mere rigide regler.
Kontrollen omkring motion er ofte enten relateret til at der skal brændes noget energi af eller også at man er bange for at være hjemme og forsøger at holde sig aktiv for at undgå endnu en overspisning.
Så er det også altsammen bare lige meget
Når man ikke kan opretholde kontrollen længere, og spiser mere end planlagt eller noget som er ulovligt, så er der rigtig mange der falder ind i et mindset omkring at så er det også bare lige meget, nu spiser jeg bare.
Så fra at man i en kortere eller længere periode har opretholdt en høj grad af kontrol, så er man nu et sted hvor det altsammen også bare er lige meget. Kontrollen er erstattet af noget som for mange opleves som kaos og opgivelse.
Nogle beskriver det som at falde i et sort hul af opgivenhed.
Jeg propper bare maden i mig, det går alt for stærkt
Overspisningerne foregår ofte i meget højt tempo. Man er i gang med at forberede den næste ting, der skal spises, inden man har spist færdig, hvad man nu har gang i. Det er som hastigheden i sig selv skal sørge for at andet ikke når at komme i vejen for overspisningen.
Rigtig mange kan ikke mærke deres krop midt i overspisningen. Nogle af dem som kan mærke kroppen beskriver det som en høj stresset situation. Andre beskriver det mere som noget, der dulmer og holder tanker og en indre uro væk.
Det er sidste gang, i morgen starter jeg på ny, og så overspiser jeg aldrig mere, det her min sidst overspisning
En del fortæller at mens overspisningen er i gang, så fortæller de sig selv at det her er så absolut sidste gang. Fra i morgen tager jeg mig sammen og så sker det aldrig mere. Det giver dem i situationen en "tilladelse" til at fortsætte overspisningen, gør det hele lidt mere overkommeligt, og giver for nogle også en grad af at have noget kontrol.
Jeg oplever mig nærmest som to personer
Mens overspisningen er i gang, så beskriver en del klienter det som at de nærmest er to personer. En person, eller en vilje, der siger eller måske nærmest råber og forsøger at kommanderer kroppen til at stoppe med at spise, og en anden person eller vilje som styrer kroppen og bliver ved med at putte mad i munden.
Det kan opleves som et totalt kontroltab, og er for mange en ret skræmmende oplevelse.
Jeg overspiser efter jeg har været sammen med andre
Der er rigtig mange som kæmper med overspisninger, der fortæller om hvordan overspisningerne ofte kommer efter de har været sammen med andre i kortere eller længere tid. Det kan være familie, venner, studiekammerater, eller kolleger.
For nogle opleves det egentlig meget afslappende at være sammen med andre, men alligevel kommer overspisningerne, når de bliver alene. For andre er det sådan, at de nærmest ikke kan komme væk fra dem, de nu er sammen med hurtigt nok, for at blive alene og for at kunne finde ro i en overspisning.
FAQ
Hvad hedder det når man overspiser?
Overspisninger i forbindelse med en spiseforstyrrelse hedder tvangsoverspisning på engelsk benævnt Binge Eating Disorder og forkortes til BED. Hvis man har kompenserende adfærd i forbindelse med overspisninger, f.eks. med opkastninger, eller tvangspræget motion, så kan det være bulimi. Er overspisningerne ikke i forbindelse med en spiseforstyrrelse, så hedder det blot en overspisning.
Hvor mange lider af overspisning?
Man anslår at omkring 60.000 kæmper med overspisninger i Danmark. Overspisning er både en del af bulimi, og tvangsoverspisning (også kaldt BED). Det estimeres at der er ca. 20.000 ramt af bulimi og ca. 40.000 ramt af tvangsoverspisninger i Danmark.
Hvordan kommer man af med BED?
Typisk vil det være gennem forskellige former for samtaleterapi, enten som individuel terapeutiske samtaler eller i gruppeterapi sessioner. Det er ofte at BEDen står sammen med noget andet, f.eks. angst eller stress, hvilket kan gøre at man må vælge hvordan man vil tilgå det, enten som to adskilte fænomener, eller som en sammenhængende. Min personlige erfaring er at vi som personer kæmper med forskellige ting, og at man skal starte med personen og tage de ting ind som er relevante og fylder.
Hvad laver man som psykoterapeut?
Arbejder man som psykoterapeut, så vil man oftest have sin egen klinik (49%), mens godt og vel 19% har deres egen klinik men med et andet job ved siden af. 15% er ansat i det offentlige og 9% i det private.
Selv arbejdsopgaverne kan være mangfoldige, men typisk er det et spørgsmål om at hjælpe mennesker som er ramt af noget svært i deres liv, og samtidig ikke kæmper med de helt tunge diagnoser. Hvis det er folk med rigtig tunge diagnoser, så vil det ofte være som en del af et team, der også består af læger, psykiater, eller psykologer.
Referencer
[2] An Examination of Eating Patterns in Community Women with Bulimia Nervosa and Binge Eating Disorder; Robin M. Masheb, Carlos M. Grilo, and Marney A. White; NLM;
[3] BINGE EATING DISORDER; National Eating Disorders;
Skrevet af
Jesper Glad, Psykoterapeut i København
Jeg er uddannet psykoterapeut, og har haft min egen praksis i København igennem flere år. Jeg har i mit arbejde haft specifikt fokus på overspisninger, og har i den forbindelse hundredvis af mennesker som kæmper med overspisninger i forbindelse med bulimi eller tvangsoverspisning/BED.
mail: jg@glads.dk
