Tilknytningsmønstre teori beskriver, hvordan: (1) tilknytningsadfærden hos børn og (2) voksnes syn på deres tilknytningsoplevelser kan kategoriseres i forskellige typer tilknytningsmønstre.

John Bowlbys tilknytningsteori udgør det teoretiske fundament der beskriver hvad tilknytning er. Hvorfor vi alle har en tilknytning, men også hvorfor nogle børn udviser en tryg tilknytningsadfærd, mens andre børn har en mere utryg tilknytningsadfærd.

Ud fra denne indsigt i de typiske trigger skabte Ainsworth fremmedsituationstesten. Fremmedsituationstesten er et relativt kort test forløb netop designet til at trigge tilknytningsadfærden hos børn. Så i stedet for lange observationer som kunne strække sig over flere dage, var det nu muligt at udføre en præcise test som typisk ville tage under en halv time. Men endnu mere væsentligt var det en fuldstændig standardiseret test, der i langt højere grad gjorde det muligt at sammenligne resultater og genkende mønstre i de forskellige børns tilknytningsadfærd.

Resultaterne fra fremmedsituationstesten gjore det nu muligt at identificere de første 3 tilknytningsmønstre som vi i dag genkender som Mary Ainsworth tilknytningsmønstre. Sidenhen blev endnu et tilknytningsmønster identificeret af Mary Main og Judith Solomon, og vi kom op på de 4 tilknytningsmønstre vi kender i dag.

Senere blev Ainsworths arbejde af andre forskere udvidet med en kategorisering af tilknytningsmønstre hos voksne.

Disse 4 tilknytningsmønstre hos børn blev identificeret og klassificeret ved hjælp af den geniale test fremmedesituationstesten, udviklet af Ainsworth.

I midt 1980erne begyndt man at kigge på tilknytningsmønstrenes betydning for voksne.

Tilknytningsmønstre hos voksne inden for udviklingspsykologien

Mary Mains, Carol George, Nancy Kaplan og Erik Hess arbejde inden for tilknytningsmønstre teori repræsenterer det udviklingspsykologiske perspektiv på tilknytningsmønstre hos voksne.

I start 1980erne udvidede Mary Main sammen med Carol George og Nancy Kaplan den eksisterende tilknytningsmønstre teori for børn, med undersøgelser af betydning af tilknytningsmønstre hos voksne.

Hovedfokuset i deres arbejde er et ønske om at forstå hvordan tilknytningsmønstre bliver overført fra generation til generation. Altså om det var muligt at forudse hvilket tilknytningsmønster et barn ville få baseret på forældrenes tilknytningsmønstre.

For at kunne kategorisere tilknytningsmønstre hos voksne udviklede de interview proceduren Adult Attachment Interviewet (AAI).

AAI bliver i dag anset som “golden standard” til at identificere tilknytningsmønstre hos voksne. Det vil sige at AAI betragtes som den mest sikre måde at identificere tilknytningsmønstre hos voksne, men samtidig er AAI også en meget resursekrævende process.

I starten havde Main, George, og Kaplan 3 tilknytningsmønstre for voksne:

• Tryg
• Overindvolveret
• Afvisende

Efterfølgende identificeret Mary Main sammen med Judith Solomon det desorganiserede tilknytningsmønster hos børn.

I et efterfølgende stykke arbejde sammen med Erik Hesse var det muligt og genfindes det samme tilknytningsmønstre hos voksne, og her fik det betegnelsen uforløst med hensyn til tab eller traume.

Så de endelige 4 tilknytningsmønstre for voksne er ifølge den udviklingspsykologiske tradition:

• Tryg
• Overindvolveret
• Afvisende
• Uforløst med hensyn til tab og traume

Status for “Uforløst med hensyn til tab og traume” i AAI-systemet er teknisk set ikke en fjerde, primær, organiseret tilknytningsstrategi (som Tryg, Afvisende og Overinvolveret). Uforløst med hensyn til tab og traume tildeles i tillæg til en af de tre primære kategorier, hvilket understreger dens karakter som en sekundær klassifikationsstatus, der signalerer et sammenbrud i den kognitive og følelsesmæssige integration af traumatiske oplevelser.

Tilknytningsmønstre hos voksne inden for social- og personlighedspsykologien

Cindy Hazan, Philip Shaver, Kim Bartholomew, Leonard M. Horowitz, Kelly A Brennan og Catherine Clarks arbejde inden for tilknytningsmønstre teori repræsenterer det social- og personlighedspsykologiske perspektiv på tilknytningsmønstre hos voksne.

Mens Mains arbejde hovedsageligt var drevet af et ønske om at forstå hvordan tilknytningsmønstre opstår hos børn, så havde Cindy Hazan og Philip Shaver et helt andet perspektiv. Hazan og Shaver ønskede nemlig at undersøge, hvordan tilknytningsmønstre påvirker det voksne liv. Mere specifikt om tilknytningsmønstre havde en indflydelse på, hvordan man som voksen indgår i nære romantiske relationer.

Hazan og Shaver udviklede en ny test, som var et simpelt spørgeskema, folk selv kunne besvare. I forhold til AAI kræver denne nye test betydelige færre ressourcer at gennemføre, hvilket gjorde det muligt at udføre studier, der involverede langt flere personer.

Med deres test kunne Hazan og Shaver identificere 3 tilknytningsmønstre hos voksne svarende til de 3 tilsvarende tilknytningsmønstre hos børn:

• Tryg
• Undvigende
• Ængstelig/ambivalent

Samtidig introduserer Hazan og Shaver ordet tilknytningsstil til at beskrive tilknytningsmønstre hos voksne.

Kim Bartholomew og Leonard M. Horowitz fortsatte Hazan og Shavers arbejde. Bartholomew og Horowitz model adskiller sig dog væsentligt fra tidligere modeller ved at den ikke så meget kategoriserer folks tilknytningsmønstre men placerer dem langs to dimensioner.

De to dimensioner er:

• Model af dem selv (selvværd)
• Model af andre (tillid)

Hvis man kombinere de to dimionsioner får man i følge Bartholomew og Horowitz følgende tilknytningsmønstre:

Tryg tilknytning - Positiv model af sig selv og andre, indikere en tryg tilknytning

Overinvolveret tilknytning - Negativ model af sig selv, men positiv model af andre, indikere en overinvolveret tilknytning

Afvisende undvigende tilknytning - Positiv model af sig selv, men negativ model af andre, indikere en afvisende undvigende tilknytning

Ængstelig undvigende tilknytning - Negativ model af sig selv og andre, indikere en frygtsom undvigende tilknytning