Fysiske symptomer på stress og angst

Samtidig kan stressudløse angst og angst kan forårsage stress, hvilket gør det endnu sværere at skelne mellem hvad det er stress og hvad der er angst.

Med de samme kropslige reaktioner så kan akut stress og angst ligne hinanden rigtig meget. 

Langtids stress har en del af de samme symptomer, men der er også en række symptomer som opstår som følge af den længere tids påvirkning. Derfor er langtids stress også noget andet.

Mine klienter beskriver typisk en række af de følgende fysiske symptomer på akut stress og angst:

• Hjertebanken
• Musklerne spænder op
• Uro i kroppen
• Nervøs mave eller ondt i maven
• Kort og hurtig vejrtrækning
• Svimmelhed
• Tunnelsyn
• Svært ved at tænke klart

Disse kropslige og mentale oplevelser er fysiske symptomer på stress og angst, som kan opleves fuldstændigt ens uafhængigt af om det er akut stress eller angst.

Årsagen til at de fysiske symptomer på stress og angst er så ens skyldes, at de opstår som følge af præcis den samme kropslige reaktion.

Når vi befinder os i en situation, som vores hjerne af en eller anden grund opfatter som truende, så vil vores kroppe hurtigt og uden om vores umiddelbare bevidsthed gøre sig parat til at kæmpe eller at flygte.

Vores hjerne aktiverer det autonome nervesystem og der bliver frigivet stresshormoner som kortisol i blodet.

Aktiveringen af det autonome nervesystem gøre at:

• Blodtrykket stiger
• Pulsen stiger

Det stigende blodtryk og den højere puls gør, at vi får en oplevelse af hjertebanken.

Når mængden af stresshormoner i blodet stiger, så sker der følgende:

1. Musklerne spænder op
2. Der frigives mere glukose i blodet
3. Fordøjelsen stopper
4. Øget iltning af blodet
5. Svimmelhed

Vores hjerne begynder at overfokusere på hvad der opleves som en potentielt fare.

En del af mine klienter beskriver, at de kan mærke hvordan musklerne spænder op. Nogle kan mærke de spænder op i kæben, eller at de trækker deres skuldre op. Som psykoterapeut observerer jeg også ofte at mange af dem ganske ubevidst knytter hænderne, hvilket potentielt kan være et tegn på, hvordan deres system gør sig parat til kamp eller flugt.

Den forøgede mængde glukose i blodet kan opleves som en uro i kroppen eller øget energi i kroppen, hvilket for nogle af mine klienter giver en lyst til at rejse sig og bevæge sig.

Kortisolen stopper fordøjelsen, hvilket kan være en af grundene til at mange klienter nævner uro og ondt i maven.

Hvis vores muskler skal kunne reagere hurtigt, så er det vigtigt at de har ilt til deres forbrænding af glukose. Derfor sætter stresshormonerne også gang i øget hyperventilering, hvilket mine klienter beskriver som hurtigere og kortere åndedræt. Sammen med den direkte kortisol påvirkning kan det også være med til at give en oplevelse af svimmelhed.

Den øgede mængde kortisol giver også en øget aktivering af vores frygtcenter i hjernen, hvilket gør at vi fokuserer mere specifikt på den potentiele farefulde situation. En del af mine klienter beskriver det som oplevelse af tunnelsyn og svært ved at tænke klart.

Det kan være rigtig svært helt at kende forskel på akut stress og angst, hvis man blot kigger på de fysiske symptomer på stress og angst. I stedet giver det rigtig god mening at kigger på:

• Intensiteten af stressen og angsten
• Hvornår og hvordan oplevelserne af stress og angst opstår

Mine klienter beskriver ofte, hvordan stress opleves som en vedvarende indre uro, som altid ligger der, som de skal give lidt opmærksomhed for at opdage. Måske opdager de stressen som følge af at de har svært ved at falde i søvn eller svært ved at sove igennem, eller måske er de mere irritable, osv. der er rigtig mange forskellige tegn på stress. 

Angsten derimod beskrives ofte som en smerte nu og her, og som relativt hurtigt kan forsvinde, når den specifikke situation ændrer sig. For så at komme igen lige så snart en lignende situation opstår.  

For mange af mine klienter så udspringer angsten af frygt. Nogle gange er det en helt forståelig frygt, andre gange kan det være rigtig svært for klienten at sætte fingeren på, hvad frygten faktisk skyldes. Når jeg oplever at mine klienter finder det svært, så er det ofte fordi der er en manglende kontakt med dem selv. Det kan være en underliggende følelse som er svær at genkende eller som de ikke ønsker at stå ved. 

Stress derimod, udspringer for mine klienter ofte fra et behov for at reagere på en situation. De ønsker at ændre på noget, gøre et stykke arbejde færdig, gøre det godt nok. Ofte kan det være i situationer hvor de faktisk ikke har magt til virkelig at kunne ændre på situationen.  

Det er vigtig at være opmærksom på at behandling og hvordan man passer bedst på selv er meget forskellige alt afhængigt af om det er stress eller angst man kæmper med.

Da stress kommer af en overbelastning, så er det vigtig at sætte tempoet ned og gøre mindre.

Angsten derimod begrænser ens liv, hvis man lader den bestemme hvad man kan og ikke kan, får man en undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærden hjælper måske nok en til at undgå den pågældende angstfyldte situation og dermed angstoplevelsen, men den hjælper ikke en med at få angsten til at forsvinde.

Hvis angsten skal forsvinde, så er det vigtigt at man arbejder med den, og udfordre den i en grad man er parat til, ellers vil mange opleve at angsten får mere og mere magt i deres liv.

På trods af stress og angst er forskellige, så er der en række ting man selv kan gøre for at få de fysiske symptomer på stress og angst til at fylde mindre.

Da stress kommer af en overbelastning, så er det vigtig at sætte tempoet ned og gøre mindre.

Angsten derimod begrænser ens liv, hvis man lader den bestemme hvad man kan og ikke kan, får man en undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærden hjælper måske nok en til at undgå den pågældende angstfyldte situation og dermed angstoplevelsen, men den hjælper ikke en med at få angsten til at forsvinde.

Hvis angsten skal forsvinde, så er det vigtigt at man arbejder med den, og udfordre den i en grad man er parat til, ellers vil mange opleve at angsten får mere og mere magt i deres liv.

Generelt er det at have noget mere ro på i livet, verdens mest simple og enkle værktøj, men kan samtidig også være et af de sværeste at praktisere.

Med mere ro på kommer også for mange en bedre mulighed for at komme i kontakt med sig selv, hvilket kan være nøglen til at arbejde med stressen og angsten.

Motion mod stress og angst fungerer rigtig godt.

For stress kan det hjælpe kroppen af med stresshormonerne, og man får mulighed for at reagere mere i overensstemmelse med vores menneskelige natur for kamp eller flugt. Ved en svær stress påvirkning er det dog vigtig at man kun udsætter sig selv for meget moderat motion.

I forbindelse med angst kan motion være en måde at vende sig til nogle kroppens signaler, som man ellers forbinder med angsten. Det kan være den højere puls eller åndedræt. På den måde bliver det mindre farligt, når man står i angstsituationen, og dele af angstoplevelsen bliver mere velkendt.

Både mindfulness og meditation har gennem en lang række videnskabelige undersøgelser vist sig at være gavnligt mod stress og angst.

Jeg oplever dog at det kan være rigtig svært for mange af mine klienter at opbygge en vedvarende mindfulness eller meditationspraksis, og det bliver blot endnu sværere hvis man kæmper med stress eller angst. 

Så start op før du bliver ramt af stress eller angst. Hvis du er ramt af stress eller angst, og ønsker at starte op på mindfulness eller meditationspraksis, så gør det meget stille og roligt. Bliv ved med at have lave forventning til hvad du skulle kunne, hvor meget du skal praktisere og gå langsomt frem.

[1] Relaxation techniques: Try these steps to lower stress; Mayo Clinic; 

[2] Exercising to relax; Harvard Medical School; 

[3] Meditation: A simple, fast way to reduce stress; Mayo Clinic;