Tilknytningsmønstre Test

Har du en tryg tilknytning, så vil du generelt opleve en god balance mellem behovet for tryghed og behovet for selvstændighed.

Grundlæggende har du en oplevelse af at være værdifuld, og være værd at holde af, bare fordi du nu er, som du er. Du skal ikke gøre en masse for at folk skal holde af dig, og du har det fint med at stå frem og føle dig tryg i nye grupper.

Dine følelser må godt være der, og giver dit liv værdi, men de tager ikke over.

Du er generelt god til at mærke behov og sætte grænser.

Generelt har du en oplevelse af at kunne række ud efter hjælp og har også en forventning om at folk vil gøre hvad de nu kan for at hjælpe dig, og det ofte også vil være nok.

Nære relationer falder dig ikke nødvendigvis altid nemt, men du har en afklarethed omkring din egen rolle i relationen, og kan se dig selv med andres øjne.

Du kan godt opleve at have travlt og have flere ting på din tallerken end du kan håndtere, men bliver sjældent ramt af stress.

Og du kender nok til at være frygtsom, men det går ikke over i angst.

Et trygt tilknyttet barn er vokset op med en primær omsorgsperson, der udgør en sikker base for barnet. Det har givet barnet en fundamental tryghed til barnet selv, vigtige relationer og givet barnet en sund følelsesregulering.

Har du en ængstelig-overinvolveret tilknytning, så vil du ofte prioritere tryghed og nærhed over din egen selvstændighed.

Følelser kan godt blive rigtig store, og nogle gange tage fuldstændigt over.

Du vil nok se det generelt som værende værdifuldt at have en god kontakt til dine følelser.

Det er når det utrygge tilknytningsmønster virkelig bliver trigget, at det kan opleves som om at følelserne tager over, og du nærmest bliver til en anden person, og det bliver svært at være i og at berolige sig selv.

Du kan ofte glemme dine egne behov og undgå at sætte grænser over for vigtige relationer. Drevet af en indre frygt for at du skulle blive set som forkert hvis du står op for egne behov, eller forladt hvis du sætter grænser. 

Et ængsteligt-overinvolveret barn er ofte vokset op med en primær omsorgsperson som har været svingende og uforudsigelig i sin omsorg over for barnet.

På denne måde har omsorgspersonen ikke udgjort en sikker base for barnet, og barnet har derfor forsøgt at opnå nærhed og tryghed ved at skrue op for følelserne.

Den ængstelig-overinvolveret benævnes også som:

• ængstelig tilknytning,
• overinvolveret tilknytning, eller
• ambivalent tilknytning

Vi kan i terapien sammen arbejde med at heale den ængstelig-overinvolveret tilknytning og få den til at fylde mindre:

Der er sjældent mange store eller for den sags skyld små følelser. Som afvisende-undvigende tilknyttet har man ofte en indre oplevelse af, at følelser er forbundet med svaghed og skam.

Følelser bliver nedreguleret. Så man er aldrig rigtig ked-af-det, rigtig vred eller rigtig glad. Det kan virke svagt at stå frem med, hvordan man faktisk har det, eller nogle gange ligefrem skamfuldt, så man holder det nede og står sjældent frem.
Mange afvisende-undvigende trækker sig så snart følelserne bliver for store.

Man kan sagtens udstråle høj energi og godt humør.

På samme måde som for de andre utrygge tilknytningsmønstre, så vil man ofte gå rundt med en indre oplevelse af, ikke at være okay, som du nu er. Hvis folk først lærer mig virkelig at kende som jeg faktisk er, så vil de forlade mig.

Et afvisende-undvigende barn er ofte vokset op med en primær omsorgsperson som har haft svært ved at håndtere barnets behov for nærhed og tryghed og barnets følelser. Så barnet har lært at det må klare sig selv, ikke kan regne med andre, og følelser er noget man må holde nede.

Den afvisende-undvigende tilknytning benævnes også som:

• undvigende tilknytning
• undgående tilknytning
• afvisende tilknytning

Samtaler omkring strategier til mønstrebrydning:

Når en relation bliver mere tæt, så vil den ængstelig-undvigende ofte opleve en frygt for at blive forladt. Samtidig kan det opleves som voldsomt sårbart at tillade sig at stole på en anden.

Udefra kan det opleves som en push-pull dynamik, hvor man på det ene tidspunkt vil forholdet, for så at trække sig. Hvilket kan opfattes som manipulering for en partner, hvor det for den ængstelig-undvigende er stærkt modstridende behov. Det kan ofte være svært helt at sætte ord på og derfor rigtig svært at forklare ens partner.

Det både at have et ønske om at komme tæt på, men samtidig et behov for at trække sig i nære relationer, gør at den ængstelig-undvigende ofte bliver beskrevet som en kombination mellem den ængstelig-overinvolverede og den afvisende-undvigende.

Dette er dog kun delvist sandt, nok ligner reaktionerne hos en ængstelig-undvigende en kombination af de to andre utrygge tilknytningsmønstre. Men mens de to andre utrygge tilknytningsmønstre er faktiske tilknytningsstrategier, så er den ængstelig-undvigende tilknytning et udtryk for et sammenbrud i tilknytningsstrategi.

Følelser pendulerer mellem på den ene side at kunne blive rigtig store, og på den anden side at blive meget små. Det kan både for en selv og andre virke kaotisk.

Den ængstelig-undvigende tilknyttede vil ofte kæmpe med et lavt selvværd.

Som med så meget andet for den ængstelig-undvigende tilknyttede, så bliver behov og grænsesætning noget kaotisk og kan skifte mellem hvad man ser hos den ængstelig-overinvolverede og den afvisende-undvigende.

Som en konsekvens af den høje grad af ambivalens der er i den ængsteligt-undvigende tilknyttede, så kommer nervesystemet for mange til at være i et nærmest kronisk alarmberedskab. Et sådan kronisk alarmberedskab gør, at man er mere sårbar over for at blive ramt af stress og angst.

Et ængsteligt-undvigende barn er ofte vokset op med en primær omsorgsperson, som på den ene eller anden måde har været en kilde til frygt. Det kan være fysiske overgreb, voldsomme skældud, udskamning, osv.

Det har på en og samme tid gjort omsorgspersonen til den person, barnet søger støtte og tryghed hos, men samtidig også en kilde til frygt.

Det desorganiserede tilknytningsmønster kan opstå tidligt i barndommen hvis den primære omsorgsperson:

• Vækker frygt/angst hos det lille barn
• Indgår i en traumatiserende oplevelse som barnet er vidne til
• Er voldsomt svingende i relationen til barnet, f.eks. ved at være yderst omsorgsfuld det ene øjeblik for så at trække sig og være afvisende øjeblikket efter

Den ængstelig-undvigende benævnes også som:

• desorganiseret tilknytning
• disorganiseret tilknytning
• uforløst med hensyn til trauma eller tab

Det er muligt at stabilisere og heale et ængstelig-undvigende tilknytningsmønster.

Kæmper du med en ængstelig-undvigende tilknytning, så er det vigtig at terapien foregår i trygge rammer, i det tempo der passer dig, og med det fokus du vælger: