Det opleves af mange ængstelig undvigende tilknyttede som en stærk indre ambivalens og voldsom selvsaboterende adfærd.

Først er man et sted hvor man har et stærkt behov for tætte relationer. Når man så faktisk får hvad man så brændende har ønsket sig, så ødelægger man det alt sammen ved at trække sig eller på anden måde have en opførsel, der får den anden til at trække sig.

Det kan ofte være svært helt at sætte fingeren på, at man kæmper med ængstelig undvigende tilknytning, eller om det er en af de to andre utrygge tilknytningsmønstre.

Når man er usikker og opsøger tætte relationer, så kan man agere som om man har en ren ængstelig tilknytning. Når man så til gengæld er et sted hvor man oplever at relationer bliver alt for tæt, så kan man skifte til noget som meget mere minder om den rent undvigende tilknytning.

Den væsentligste årsag til de ydre og indre tegn på ængstelig undvigende tilknytning er det negative selvbillede og det negative syn på andre.

Denne frygt for afvisningen bliver ofte forstærket af at den ængstelig undvigende kan sidde med en stærk oplevelse af, at det vil blive helt umuligt at opbygge en ny nær relation med den samme kvalitet.

Push-pull-dynamik - Den ængstelig undvigende tilknytning giver ofte en dynamik hvor den ramte først er meget motiveret og meget aktiv i en ny relation. Når så den nye relation bliver mere følelsesmæssigt krævende, så kan de pludselig trække sig.

Når den ængstelig undvigende trækker sig, så er det ofte helt uden en forklaring på, hvad der foregår, og hvorfor de agerer som de gør. Det kan nogle gange skyldes en grad af konfliktskyhed, eller at man som ængstelig undvigende faktisk ikke helt forstår selv hvad der foregår i en og hvor skiftet kommer fra.

Denne dynamik kan være voldsomt forvirrende og frustrerende for en partner eller venner, der kan have rigtig svært ved at forstå hvad der sker. I den forbindelse oplever jeg ofte at folk med en ængstelig undvigende tilknytning bliver beskyldt for at have narcissistiske træk.

Dårlig følelsesregulering - Den ængstelig undvigende følelsesregulering låner fra de to andre utrygge voksne tilknytningsmønstre. De kan svinge mellem de store følelser hos den ængstelig tilknyttede og de nedtonede følelser hos den undvigende tilknyttede.

Følelserne bliver ofte store i forbindelse med en ny relation, eller et stykke tid efter et brud med en vigtig relation. Mens følelserne ofte kan blive meget nedtonet, når en relation bliver mere fast eller krævende. Selve bruddet med en vigtig relation kan opleves som en lettelse.

Selvsaboterende adfærd - Ambivalensen mellem på den ene side gerne at ville tætte relationer, og på den anden side frygter de tætte relationer, kan resultere i en adfærd som opleves som voldsomt selvsaboterende.

Endelig har man mødt en man faktisk rigtig godt kan lide. Har oplevelse af at være kommet ud af ensomheden, og faktisk er landet i noget som virker trygt og stabilt, så er der noget i en der får en til at trække sig og søge tilbage i ensomheden.

Tryghed og stabilitet passer dårligt med den grundlæggende skepsis, den ængstelig undvigende har for andre. De forventer et svigt, så det er bedre at passe på sig selv, stoppe op, eller helt trække sig.

På denne måde ender det faktisk også ofte med, at den indre opfattelse ofte bliver selvbekræftende.

Lavt selvværd - De kæmper meget ofte med et lavt selvværd, der bliver tydeligst i nye relationer. En del kompensere mere eller mindre bevidst for det lave selvværd ved at booste deres selvtillid og være gode til at gøre en masse ting, ofte i forbindelse med arbejde eller uddannelse.

Stress & angst - Som med de andre utrygge tilknytningsmønstre, så har den ængstelig-undvigende en højere risiko for at blive ramt af stress og angst.

Samtidig kan der være mangel på sunde coping strategier.

Hyperårvågenhed - En konstant tilstand af årvågenhed over for andres følelser og handlinger for tegn på fare eller potentielle svigt.

Dissociation - I situationer med voldsomme følelser eller noget som opleves virkelig truende kan ængstelig undvigende dissociere. Dissociation fungerer som en automatisk stressrespons, hvor hjernen forsøger at beskytte sig selv ved at koble fra den truende situation.

Associationerne opstår ofte som en direkte følge af den desorganiseres tilknytningsmønster i barndommen

Det ængstelig undvigende tilknytningsmønster er det mest komplekse og konfliktfyldte af de utrygge tilknytningsmønstre.

Det er ofte voldsomt udfordrende at leve med en ængsteligt undvigende tilknytning, og der kan hurtigt komme en oplevelse af, at man bare ikke fungerer i tætte relationer. Når man endelig finder en partner, som man rent faktisk bliver rigtig glad for, så bliver man kold og ødelægger det hele for sig selv.

Mange har det indtryk, at et tilknytningsmønster ikke kan ændres, sådan er det dog ikke helt.

Man har sit tilknytningsmønster med sig fra man var helt lille. Det er dog ikke sådan at det er en livstidsdom. Man kan ændre sit tilknytningsmønster livet igennem, det kræver dog et vedholdende og stort stykke dybdegående personligt arbejde.

Den typiske vej til at ændre sit ængstelige undvigende tilknytningsmønster til en mere tryg tilknytningsadfærd, er gennem samtaleterapi.

For mange vil det være sådan, at de kan ændre deres tilknytningsadfærd. Sådan at det tidligere tilknytningsmønster kun kommer til overfladen når man er i en voldsomt stressende situation.

Det er et stykke hårdt personligt arbejde, som man selv må gøre, men som samtidig ikke kan gøres alene.

Som ængstelig undvigende vil man ofte heller ikke helt stole på om terapeuten faktisk vil en eller om terapeuten faktisk er den rigtige til at hjælpe en. Man gentager sit ængstelig undvigende tilknytningsmønster i relationen til terapeuten, hvilket er helt naturligt og selvfølgelig ikke er særligt overraskende, men gør det sværere at gennemføre et forløb.

Det tager tid at ændre en hvilken som helst utryg tilknytning, da det ofte vil være et mønster man har med sig fra da man var helt lille. Derfor er det ikke blot ny indsigt, man har brug for, men også at lære sine hjerne nogle helt nye mønstre i stedet for dem man har med sig fra barnsben.

Det kræver energi, da arbejdet rammer ind i områder som er både skamfyldte og fyldt med svære følelser.

På trods af at det at arbejde med en ængstelig undvigende tilknytning bestemt ikke er nogen nem opgave, så er det også et stykke arbejde der radikal kan ændre ens måde at være i verden på, og gøre ens liv mere frit.

En oplevelse af at gå fra et liv der skal overleves og udholdes til et liv der skal leves.

Det er et stykke arbejde man ikke blot gør for sig selv, men som hjælper ned gennem generationer. For på samme måde som en utryg tilknytning ofte nedarves mellem forældre og barn, så går den trygge tilknytning også videre mellem generationer.

I et psykoterapeutisk forløb fokuseret på at ændre en ængstelig undvigende tilknytning til en mere tryg tilknytning, vil der ofte være fokus på emner som:

• Ændre ens indre selvkritiske billede
• Triggers
• Opbygge en højere grad af tryghed ved andre
• Følelsesregulering, at kunne berolige sig selv og affektregulering
• Selvbeskyttelsesstrategier
• At mærke og sætte grænser
• At være autentisk
• Nyt narrative
• Empati og mentalisering
• At leve hvad man selv synes er et godt liv

Der er som sådan ikke nogen medicinske behandling af en ængstelig undvigende tilknytning, men en række af symptomerne kan til dels behandles medicinsk, f.eks. stress, angst og depression.

Men det at indgå i længerevarende tæt relation, med en person som kan give noget af alt den tryghed man ikke fik som barn, kan i høj grad også være med til heale den utrygge tilknytning.